RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet (subsidiaritetsprincippet) er fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Det skal sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt, idet det undersøges, om det er begrundet at handle på EU-niveau frem for at udnytte de muligheder, der findes på nationalt, regionalt eller lokalt plan. I praksis er det et princip om, at EU - bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence - udelukkende handler, når dette vil være mere effektivt end at handle på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Nærhedsprincippet er snævert forbundet med proportionalitetsprincippet, som går ud på, at EU's handling ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde traktaternes målsætninger.

Det Europæiske Råd i Edinburgh i december 1992 godkendte en erklæring om nærhedsprincippet, som regulerer de nærmere anvendelsesbetingelser. Den generelle metode, der følger af denne erklæring, genfindes i Amsterdam-traktaten i en protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Efter Lissabontraktatens ikræfttrædelse den 1. december 2009 kræver protokollen nu overholdelse af nærhedsprincippet for alle lovforslag, og den giver de nationale parlamenter mulighed for at gøre indsigelse mod et forslag med den begrundelse, at det overtræder princippet, og forslaget kan som følge heraf blive fastholdt, ændret eller trukket tilbage af Kommission eller blokeret af Europa-Parlamentet eller Rådet. I tilfælde af overtrædelse af nærhedsprincippet kan Regionsudvalget også referere direkte til Europadomstolen.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top