RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Den europæiske naboskabspolitik

Den europæiske naboskabspolitik sigter mod at oprette privilegerede forbindelser med de nabolande i Østeuropa, syd for Middelhavet og det sydlige Kaukasus, som ikke har udsigt til medlemskab af EU.  Naboskabspolitikken, som er blevet udviklet siden 2003 for at give EU's nabolande del i fordelene ved udvidelsen og for at undgå nye splittelser, er en del af den europæiske sikkerhedsstrategi.

Den fokuserer på fremme af demokrati, frihed, velstand, sikkerhed og stabilitet, samtidig med at den udvider de forbindelser, som allerede er etableret med det enkelte naboland. Etableringen af disse privilegerede forbindelser er imidlertid betinget af, at en række fælles værdier, herunder demokrati, retsstatsprincipperne, menneskerettigheder, god regeringsførelse, markedsøkonomi og bæredygtig udvikling, respekteres.

Naboskabspolitikken gennemføres ved hjælp af bilaterale handlingsplaner på grundlag af det pågældende nabolands behov og landets og EU's fælles interesser. Gennem disse handlingsplaner opstilles en arbejdsplan for en periode på 3-5 år, som omhandler politiske og økonomiske reformer, tilnærmelse af landets love til EU-lovgivningen, deltagelse i visse fællesskabsprogrammer og udvikling eller styrkelse af samarbejdet og dialogen.

De bilaterale aftaler, som eksisterede før naboskabspolitikken, fungerer som ramme for gennemførelsen af denne. Nabolandene drager desuden fordel af finansiel og teknisk bistand, hovedsageligt gennem det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument for perioden 2007 - 2013 (som erstatter Tacis- og Meda-programmerne 2000 - 2006).

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top