RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Luxembourg-kompromiset

Luxembourg-kompromiset, der blev undertegnet den 30. januar 1966, fastslog, at når der er tale om afgørelser, som skal træffes med flertal på forslag af Kommissionen, og når vitale nationale interesser står på spil, skal Rådets medlemmer bestræbe sig på inden for en rimelig frist at nå frem til en løsning, der vil kunne vedtages af alle Rådets medlemmer under hensyntagen til deres indbyrdes interesser og Fællesskabets.

Kompromiset satte et punktum for den krise, som bragte Frankrig i opposition til dets fem europæiske partnerlande og Europa-Kommissionen på grund af den gradvise overgang fra enstemmighed til afstemning med kvalificeret flertal fra 1969, som fastsat i Rom-traktaten. For at markere sin modstand praktiserede den franske regering, der foretrak den mellemstatslige dimension, "den tomme stols" politik. Dette indebar, at Frankrig i syv måneder fra den 30. juni 1965 ikke indtog sin plads i Ministerrådet.

Men kompromiset, som kun er en politisk erklæring fra udenrigsministrene, har ikke forhindret Rådet i at træffe afgørelser i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som i mange tilfælde åbner mulighed for brug af kvalificeret flertal. Afstemning med kvalificeret flertal er gradvist blevet udvidet til at blive anvendt på et stadig større antal områder, så flertalsafgørelser i dag betragtes som reglen og enstemmighed som undtagelsen. Luxembourg-kompromiset gælder stadig, om end man i praksis kun kan henvise hertil, uden at det kan blokere beslutningsprocessen.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top