RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Kyoto-protokollen

Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer blev vedtaget i december 1997 og udmønter det internationale samfunds nye holdning til klimaændringerne. Gennem denne protokol har de industrialiserede lande forpligtet sig til at mindske deres emissioner af seks drivhusgasser (kuldioxid, metan, nitrogenoxider, hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med mindst 5 % i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990.

Kyoto-protokollen omfatter tre markedsbaserede mekanismer: Handel med kvoter mellem de lande, der har underskrevet protokollen, fælles gennemførelse af projekter samt mekanismen for bæredygtig udvikling (med lande, som ikke har underskrevet protokollen).

EU-landene har for deres part forpligtet sig til at mindske deres emissioner med 8 % i den nævnte periode. I 2003 var emissionerne af de seks drivhusgasser fra EU-landene 1,7 % under niveauet i 1990.

EU og medlemsstaterne ratificerede Kyoto-protokollen den 31. maj 2002. Ruslands ratifikation af Kyoto-protokollen i 2004 foranledigede, at den kunne træde i kraft den 16. februar 2005 og blive bindende for signatarstaterne.

Kyoto-protokollen er første etape på vejen til at bekæmpe klimaændringer. På en konference for underskriverne af FN's rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen, som blev afholdt i november 2005, blev der skabt ny fremdrift for protokollen, og det blev besluttet, at den internationale ramme for bekæmpelse af klimaændringer skulle danne grundlag for kommende drøftelser. Desuden forpligtede EU sig på Det Europæiske Råds møde i marts 2007 til ensidigt at reducere CO2-udslippet med 20 % inden udgangen af 2020 og opfordrede de udviklede lande til at indgå en international aftale med henblik på at opnå en samlet reduktion på 30 % inden udgangen af 2020.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top