RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Regeringskonference

Med udtrykket regeringskonference menes der drøftelser mellem medlemsstaternes regeringer med det formål at ændre traktaterne. Regeringskonferencer indkaldes ifølge de almindelige procedurer til revision af traktaterne fastlagt i artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union.

Ifølge denne procedure kan et medlemsland, Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet forelægge et forslag til revision af traktaterne for Rådet. Forslagene videresendes af Rådet til Det Europæiske Råd og meddeles til de nationale parlamenter. Hvis Det Europæiske Råd, der beslutter ved almindeligt flertal efter høring i Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, støtter undersøgelse af et revisionsforslag, indkalder Rådets formand et konvent. Konventet sammensættes af repræsentanter for de nationale parlamenter, medlemslandenes stats- og regeringschefer, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Konventet undersøger revisionsforslagene og vedtager ved konsensus en anbefaling om en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer. Konferencen indkaldes efterfølgende af Rådets formand med henblik på at vedtage en fælles aftale om traktatændringerne.

De vigtigste regeringskonferencer i de senere år er mundet ud i vedtagelse af følgende traktater:

  • Den europæiske fælles akt (1986): Indførelse af de nødvendige ændringer med henblik på virkeliggørelsen af det indre marked pr. januar 1993
  • Maastricht-traktaten (1992): Traktaten om Den Europæiske Union har været til forhandling på to forskellige regeringskonferencer, den ene om den økonomiske og monetære union (ØMU), og den anden om den politiske union, der grundlagde den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA)
  • Amsterdam-traktaten (1997): Blev til som følge af den regeringskonference, der blev indkaldt på Det Europæiske Råd i marts 1996 i Torino. Denne regeringskonference havde til opgave at revidere bestemmelserne i Maastricht-traktaten, hvis gennemførelse gav anledning til problemer, og forberede den kommende udvidelse.
  • Nice-traktaten (2001): På den forudgående ministerkonference, som begyndte i februar 2000, behandledes de spørgsmål, der ikke var taget stilling til ved Amsterdam-forhandlingerne, dvs. Kommissionens størrelse og sammensætning, stemmernes vægtning i Ministerrådet, en eventuel udvidelse af brugen af afstemning med kvalificeret flertal i Rådet, samt etablering af et tættere samarbejde på forskellige felter. Disse punkter indgik i Det Europæiske Råds møde i Santa Maria de Feira i juni 2000.
  • Lissabontraktaten (2007): efter afvisning på konventet i 2005 og en betænkningstid på to år nåede medlemslandene på Det Europæiske Råds møde i 2007 til enighed om at indkalde til endnu en regeringskonference og godkende et mandat, der skulle ligge til grund for arbejdet med at udarbejde et udkast til traktatændringer, der muliggjorde en løsning på de vigtigste institutionelle flaskehalse såsom afstemningsystemet, formandskabet for Det Europæiske Råd og udvidelse af brugen af afstemning med kvalificeret flertal.

Se:

 

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top