RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Balancen mellem institutionerne

Princippet om institutionel balance betyder, at hver enkelt institution på grundlag af kompetencefordelingen handler inden for rammerne af de beføjelser, traktaterne giver den. Princippet er ikke udtrykkeligt nævnt i traktaterne, men udspringer af en dom afsagt af Domstolen (Meroni-dommen i 1958).
Princippet indebærer, at institutionerne ikke må krænke de beføjelser, der er tillagt en anden institution. Det er Den Europæiske Unions Domstols opgave at overvåge, at dette princip overholdes.

I den forbindelse betegner begrebet "institutionel trekant" forholdet mellem Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet. Deres indbyrdes forhold og de beføjelser, de er tillagt ved traktaterne, har undergået en stor udvikling i årenes løb, navnlig hvad angår Europa-Parlamentet, som har fået mere og mere indflydelse. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten er der en tendens til, at skævheden mellem Rådets og Parlamentets lovgivningsbeføjelser formindskes. Parlamentet ser sig reelt udrustet med større lovgivnings- og budgetmæssige beføjelser. I øvrigt bidrager udvidelsen af den fælles beslutningsprocedure, også kaldet den almindelige lovgivningsprocedure, til et større antal politiske områder til denne afbalancering af beføjelser mellem Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Se:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top