RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Initiativret

For at kunne udfylde sin rolle som traktaternes og almenvellets vogter har Kommissionen fået en initiativret, som giver den mandat og pligt til at fremlægge forslag inden for de områder, der er omhandlet af traktaten, enten fordi det udtrykkeligt fremgår af traktaten, eller fordi Kommissionen anser det for nødvendigt.

Denne initiativret er eksklusiv i unionsanliggender, eftersom Rådet af hensyn til kontinuiteten principielt kun træffer beslutning "på forslag af Kommissionen".

Rådet og Europa-Parlamentet kan dog, hvis de finder det nødvendigt, opfordre Kommissionen til at være initiativtagende.

Initiativretten anses for at være et element af grundlæggende betydning for balancen mellem EU's forskellige institutioner.

Med Amsterdam-traktaten blev Kommissionens initiativret udvidet til at omfatte de nye politikområder (sundhed og beskæftigelser), anliggender vedrørende personers frie bevægelighed og tredje søjle.

Ifølge Lissabontraktaten vil "tredje søjle", der dækker områderne retsvæsen og indre anliggender, helt forsvinde efter en fem års overgangsperiode, og de generelle politikker på området integreres i første søjle. I nogle aspekter på området for retsvæsen og indre anliggender deler Kommissionen initiativretten med en fjerdedel af medlemsstaterne.

Lissabontraktaten introducerer et borgerinitiativ, der giver EU-borgerne øget mulighed for at deltage i EU's beslutningsprocesser. Borgerne kan efter indsamling af mindst 1 million underskrifter fra et væsentligt antal medlemsstater fremsætte forslag til Kommissionen.

I visse tilfælde kan initiativer stadig komme fra medlemsstaterne. De kan henvise sager til Det Europæiske Råd, hvis de mener, at vitale nationale interesser er i fare.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top