RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Retten

Retten i Første Instans blev oprettet i 1989, og den skal værne om, at lov og ret overholdes af EU's institutioner og medlemsstater ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne. Med den blev der indført en domstolsordning med behandling i to instanser for at aflaste Domstolen. Herved har man forbedret borgernes domstolsadgang og sikret en hurtig sagsbehandling. Med vedtagelsen af Lissabon-traktaten mister Retten sin titel "i Første Instans", men bibeholder rollen som ret i første instans i en række sager, der forelægges Den Europæiske Unions Domstol til afgørelse.

Retten har sæde i Luxembourg og består af 27 dommere. Antallet af dommere fastlægges i statutten for Domstolen, som også giver mulighed for, at Retten i særtilfælde kan bistås af generaladvokater. Rettens medlemmer udnævnes blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som opfylder betingelserne for at indtage et højt dommerembede. Dommerne udnævnes for et tidsrum af seks år af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst efter høring af et udvalg bestående af syv personer fra de europæiske eller nationale retsinstitutioner (artikel 255 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)), som har til opgave at udtale sig om kandidaternes egnethed. De kan genudnævnes.

De udpeger af deres midte deres præsident for tre år. Præsidenten kan genudnævnes.

Retten udnævner en justitssekretær og fastlægger en statut for denne.

Retten fastlægger sit procesreglement efter aftale med Domstolen. Det forelægges Rådet til godkendelse ved kvalificeret flertal.

Retten kan påkende alle direkte søgsmål, der anlægges af personer og medlemsstater (primært annullations-, passivitets- og erstatningssøgsmål), bortset fra sager, der henlægges til en særlig retsinstans, eller som er forbeholdt Domstolen (artikel 257 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde). Rettens afgørelser kan appelleres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål.

Retten har også kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål inden for områder fastlagt i statutten. Hvis retten finder, at sagens afgørelse kan formodes at påvirke enheden eller sammenhængen i EU-retten, kan den videresende spørgsmålet til Domstolen. Af samme grund kan Domstolen i særtilfælde genoptage afgørelser truffet af Retten i præjudicielle spørgsmål.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top