RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Den fælles fiskeripolitik

Selv om der allerede i Rom-traktaten fra 1957 blev lagt op til en fælles fiskeripolitik blev den først en realitet i 1983.

Den fælles fiskeripolitik har samme retsgrundlag som den fælles landbrugspolitik (artikel 38 til 44 i traktaten om EU's funktionsmåde): at øge produktiviteten, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser. Såvel den fælles landbrugspolitik som den fælles fiskeripolitik henhører under en kompetence, der er delt mellem EU og medlemsstaterne.

Gennem flere på hinanden følgende reformer er den fælles fiskeripolitiks oprindelige formål blevet udvidet til også at omfatte: bæredygtig udnyttelse af ressourcer, beskyttelse af miljøet, garanti for et højt niveau for beskyttelse af den menneskelige sundhed og deltagelse i gennemførelsen af målet om økonomisk og social samhørighed.

I lyset af presset på fiskeressourcerne udgør navnlig beskyttelsen af disse og af havmiljøet et centralt mål.

Den fælles fiskeripolitik griber ind på fire planer:

  • Bevarelse og bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne med henblik på at beskytte dem.
  • Regulering af markederne med det formål at sikre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel til fordel for producenter og forbrugere.
  • Strukturpolitikken til støtte for fiskeri- og akvakultursektorerne som led i processen med at tilpasse deres udstyr og deres organisationer til de krav, som de knappe ressourcer og markedet stiller. På dette område sikres fællesskabsstøtten især af Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF).
  • Forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i form af udarbejdelse af fiskeriaftaler på internationalt plan og fælles bevaringsforanstaltninger i forbindelse med fiskeri på åbent hav.

Den Europæiske Union er i øjeblikket i færd med at udforme en egentlig havpolitik, som omfatter politikker for fiskeri, miljø og maritim industri.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top