RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Den Europæiske Unions beføjelser i forhold til tredjelande

Den Europæiske Unions (EU's) beføjelser i forhold til tredjelande udøves dels af EU, dels af medlemsstaterne. Beføjelserne siges at være "eksklusive", når de alene udøves af Unionen (f.eks. den fælles landbrugspolitik), og "delte", når de enten udøves af Unionen eller af medlemslandene (f.eks. transportpolitikken).

Denne sondring er blevet fastlagt i EF-Domstolens praksis og bygger på princippet om implicitte beføjelser, som går ud på, at beføjelserne udadtil følger af beføjelserne indadtil. Denne retspraksis følger principperne i artikel 216 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der bestemmer, at Unionen har beføjelser til at indgå en aftale, når:

  • traktaterne anerkender det (eksklusiv beføjelse)
  • indgåelse af en aftale kræves for at opfylde en af traktaternes målsætninger
  • indgåelse af en aftale forudsættes i en bindende retlig aftale
  • indgåelse af en aftale kan påvirke fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Se:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top