RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Søjlerne i EU

Maastricht-traktaten (1992) indførte en ny institutionel struktur, som gjaldt frem til ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten. Denne institutionelle struktur bestod af tre "søjler":

  • den første søjle, som repræsenterede de tre fællesskaber: Det Europæiske Fællesskab (EF), Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), hvoraf sidstnævnte ikke eksisterer mere
  • anden søjle, som repræsenterede den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (EU-traktatens afsnit V)
  • tredje søjle, som repræsenterede politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager (EU-traktatens afsnit VI).

Ved Amsterdam-traktaten blev en del af områderne i tredje søjle overført til første søjle (fri bevægelighed for personer).

De tre søjler havde forskellige beslutningsprocedurer: fællesskabsproceduren (første søjle) og den mellemstatslige procedure (anden og tredje søjle).

Lissabontraktaten fjerner denne søjlestruktur til fordel for oprettelsen af Den Europæiske Union (EU). I EU vedtages beslutningerne i henhold til en fælles lovgivningsprocedure kaldet "den almindelige lovgivningsprocedure". Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fortsætter dog med at anvende det mellemstatslige princip. Endvidere, selvom spørgsmål vedrørende retsvæsen og indenrigsanliggender er overgået til fællesskabet, er visse dele heraf, nemlig politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, fortsat underlagt særlige procedurer, ved hvilke medlemsstaterne bevarer store beføjelser.

Se:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top