RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den europæiske menneskerettighedskonvention blev undertegnet i Rom den 4.november 1950 under Europarådets ledelse. Den lagde fundamentet til et originalt beskyttelsessystem for menneskerettighederne på internationalt plan, hvorved enkeltpersoner fik mulighed for en retlig kontrol af, om deres rettigheder overholdes. Med konventionen, der er ratificeret af alle EU's medlemsstater, er der oprettet flere forskellige kontrolorganer med hjemsted i Strasbourg, nemlig:

  • Den Europæiske Menneskerettighedskommission, der har til opgave at forbehandle de ansøgninger, der indgives af en medlemsstat eller eventuelt en enkeltperson
  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Kommissionen eller en medlemsstat kan indbringe sager for, når Kommissionen har afgivet beretning, og der ikke har kunnet opnås en mindelig afgørelse
  • Europarådets ministerkomité, der fungerer som konventionens "vogter", og som sager, der ikke er blevet indbragt for domstolen, forelægges for med henblik på en politisk løsning.

Det stigende antal sager har gjort det nødvendigt med en reform af konventionens kontrolmekanisme. Organerne er således den 1. november 1998 blevet erstattet af en enkelt menneskerettighedsdomstol. Systemets forenkling har gjort det muligt at forkorte behandlingstiden og har styrket det i retslig henseende.

Man har ofte talt om muligheden for, at EU kunne tiltræde menneskerettighedskonventionen, men EF-Domstolen har i sin udtalelse af 28. marts 1996 slået fast, at Fællesskabet ikke kan tiltræde konventionen, eftersom EF-traktaten ikke giver det beføjelse til at udstede regler eller indgå internationale aftaler på menneskerettighedsområdet.

Ikke desto mindre lægger Amsterdam-traktaten vægt på overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, som menneskerettighedskonventionen sikrer, samtidig med at den tildeler EF-Domstolen domsmyndighed på området. Hvad angår forholdet mellem de to domstole, har den praksis med at inddrage konventionens principper i EU-retten, som Domstolen har udviklet, gjort det muligt at bevare sammenhængen i domstolenes arbejde såvel som deres uafhængighed.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 giver EU-traktaten nu det juridiske grundlag for Unionens tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen. Dette gør det muligt at fortolke EU-ret i lyset af menneskerettighedskonventionen og forbedre den retslige beskyttelse af EU-borgere ved at udvide beskyttelsen, de har i medlemsstaterne, til også at gælde Unionens retsakter.

Se også:

 

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top