RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Ensartet valgprocedure for valg til Europa-Parlamentet

I 1992 blev der ved Maastrichttraktaten indsat en bestemmelse i EF-traktaten (artikel 190, stk.4, nu artikel 223 i TEUF), hvori det hedder, at valgene skal afholdes i henhold til en ensartet procedure i alle medlemsstater. Det lykkedes imidlertid ikke Rådet at blive enige om en ensartetprocedure trods de forskellige forslag fra Parlamentet.

For at komme ud af dette dødvande indførte man ved Amsterdamtraktaten en mulighed i EFtraktaten for i mangel af en ensartet procedure at anvende "fælles principper". Efter utallige drøftelser og uoverensstemmelser blev Rådet og Parlamentet endelig enige om fire punkter, som harmoniserer valgproceduren for valg til Europa-Parlamentet:

  • den ensartede stemmemetode er listevalg eller forholdstalsvalg i enkeltmandskredse (særlig irsk situation)
  • der kan afgives personlige stemmer
  • de forskellige valgkredse (nationale eller regionale) kan bibeholdes, så længe de ikke rejser tvivl om stemmeafgivningens karakter af forholdstalsvalg. På et senere stadium skal der indføres regionale valgkredse i lande med mere end 20 millioner indbyggere
  • bundgrænsen for deltagelse i fordelingen af pladser er på 5 % af de afgivne stemmer.

De fleste regler om stemmeafgivningen og valget vedbliver dog at være forskellige fra land til land, bl.a. valgdatoen, valgkredsene, anvendelsen af forholdstalsmetoden, dobbeltmandater, afstemningsbetingelser og valgbarhed samt ligestilling. Hvad valgkredsene angår, har de fleste medlemsstater valgt at benytte enkeltmandskredse (hvor hele det nationale område er én enkelt valgkreds). De øvrige medlemsstater har flere valgkredse, nemlig Irland, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Italien, Grækenland, Belgien, Polen og Frankrig.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top