RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Økonomisk og social samt territorial samhørighed

Den økonomiske og sociale samhørighed er udtryk for solidaritet mellem EU's medlemsstater og regioner. Den fremmer en afbalanceret udvikling i EU-området, en formindskelse af strukturforskellene mellem EU’s regioner og lige muligheder for indbyggerne. Konkret kommer samhørigheden til udtryk ved forskellige finansielle interventioner, bl.a. via strukturfondene og Samhørighedsfonden. Hvert tredje år fremlægger Europa-Kommissionen en rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelse af økonomisk og social samhørighed, og den måde, hvorpå EU’s politikker har bidraget dertil.

På det europæiske plan har den økonomiske og sociale samhørighed rod i Rom-traktaten (1957), hvor der i præamblen tales om at mindske udviklingsforskellene mellem regionerne. I 1970'erne blev der iværksat fællesskabsaktioner for at samordne de nationale instrumenter og supplere disse finansielt. Disse foranstaltninger viste sig senere at være utilstrækkelige i et Fællesskab, hvor etableringen af det indre marked på trods af forudsigelserne ikke havde fået forskellene mellem regionerne til at forsvinde. I 1986 blev der med Den Europæiske Fælles Akt ud over gennemførelsen af det indre marked fastlagt en målsætning om økonomisk og social samhørighed i egentlig forstand. Med Maastricht-traktaten (1992) blev denne politik så nedfældet i EF-traktaten (artikel 158 162).

Økonomisk og social samhørighed realiseres navnlig via EU’s regionalpolitik. Sammen med reformen af den fælles landbrugspolitik og EU's udvidelse i 2004 med de central- og østeuropæiske lande var regionalpolitikken et af de store spørgsmål i Agenda 2000, som dækker perioden 2007-2013, navnlig på grund af de finansielle virkninger.

Regionalpolitikken er den næststørste post på EU-budgettet med en tildeling på 348 mia. EUR (2006-priser) i perioden 2007-2013. Udvidelsen af EU til 27 medlemsstater i januar 2007 ændrer på alting. EU’s areal vokser med mere end 25 %, og dets befolkning vokser med mere end 20 %, men dets formue vokser kun med ca. 5 %. EU’s gennemsnitlige BNP pr. indbygger falder med mere end 10 %, og de regionale forskelle bliver dobbelt så store. Da ca. 60 % af de mest tilbagestående regioner nu er beliggende i de 12 medlemsstater, som er tiltrådt siden 2004, vil regionalpolitikkens tyngdepunkt blive forskubbet mod øst.

I perioden 2007-2013 vil den økonomiske og sociale samhørighed i endnu højere grad være koncentreret om de afgørende udviklingsproblemer såsom økonomisk vækst og beskæftigelse og samtidig fortsat støtte de regioner, der endnu ikke har opnået en reel konvergens. Det vil ligeledes fortsat være nødvendigt med strukturelle foranstaltninger i de geografiske områder, der har særlige strukturproblemer (industriområder under omstilling, byområder, landdistrikter, fiskeriafhængige områder, områder med store naturbetingede eller befolkningsmæssige handicap).

Endelig bliver en forenkling og decentralisering af forvaltningen af regionalpolitikkens finansielle instrumenter (strukturfondene og Samhørighedsfonden) vigtige punkter ved den næste regionalpolitiske reform for perioden 2007-2013.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top