RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Udviklingsbistand

Som følge af underskrivelsen af Lissabontraktaten er glossaret ved at blive opdateret.

Starten på EU's udviklingspolitik falder sammen med undertegnelsen af Rom-traktaten i 1957. De daværende medlemsstaters oversøiske lande og territorier var de første, der nød fordel deraf. Det er dog først, da traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten, 1993) træder i kraft, at udviklingspolitikken får et specifikt retsgrundlag (artikel 177 til 181 i EF-traktaten). I takt med EU's successive udvidelser er samarbejdet gradvist blevet udvidet til at omfatte andre lande, f.eks. i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), som har opretholdt særligt tætte og langvarige forbindelser med visse medlemsstater. Cotonou-aftalen, der blev undertegnet i juni 2000 og revideret i juni 2005, har styrket dette partnerskab, der i vid udstrækning er baseret på de forskellige Lomé-konventioner, hvoraf den første blev undertegnet i 1975.

Ud over disse første aftaler er der også andre lande, der er berørt af EU's udviklingspolitik, bl.a. landene i Asien og Latinamerika.

Det overordnede formål med EU's udviklingspolitik er at udrydde fattigdommen. Udviklingspolitikken gennemføres ikke alene i kraft af bilaterale og regionale aftaler, men også gennem specifikke programmer inden for visse sektorer som f.eks. sundhed og uddannelse. Udviklingspolitikken indebærer også samarbejde med de internationale institutioner og EU's og medlemsstaternes deltagelse i initiativer, der gennemføres på internationalt niveau, f.eks. initiativet for stærkt gældstyngede fattige lande.

EU er i dag udviklingslandenes vigtigste handelspartner og den største bidragsyder hvad angår udviklingsbistand. EU og medlemsstaterne yder tilsammen 55 % af den internationale udviklingsbistand.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top