Glossar
Unionskompetence
Ved unionskompetence forstås den kompetence, medlemsstaterne har tildelt EU på bestemte områder.
Der er tre former for kompetence, som benævnes efter, hvordan kompetencen tildeles:
- eksplicit kompetence: beføjelserne er udtrykkeligt nævnt i bestemte artikler i traktaterne;
- implicit kompetence: efter teorien om implicit kompetence følger EU's eksterne kompetence i forhold til tredjelande af en eksplicit kompetence indadtil, dvs. når det er fastsat i traktaterne, at EU har eksplicit kompetence på et bestemt område (f.eks. transport), har det også tilsvarende kompetence til at indgå aftaler med tredjelande på området (princippet om overensstemmelse mellem intern og ekstern kompetence);
- subsidiær kompetence: når der hverken er eksplicit eller implicit kompetence til at forfølge et af traktatens mål i forbindelse med det indre marked, kan Rådet ifølge artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med enstemmighed vedtage de tiltag, det finder påkrævede.
Se også:
- Europæiske Unions beføjelser i forhold til tredjelande
- Kompetencefordeling
- Nærhedsprincippet
- Subsidiær kompetence