RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Egne indtægter

Oprindelig afhang EU-budgettet af finansielle bidrag fra medlemsstaterne.

Ved en beslutning af 21. april 1970 blev medlemsstaternes bidrag erstattet af Fællesskabets egne indtægter, der af medlemsstaterne overføres til fællesskabsbudgettet til finansiering af EU's udgifter. Takket være EU-budgettets finansiering ved egne indtægter har EU kunnet opnå økonomisk uafhængighed.

I dag kan de samlede egne indtægter ikke overstige 1,24 % af medlemsstaternes samlede bruttonationalindkomst (BNI). De egne indtægter omfatter fire former for indtægter:

  • Landbrugs-, sukker- og isoglucoseafgifter, som hovedsagelig er toldafgifter fra import af landbrugsvarer fra tredjelande henhørende under en fælles markedsordning, samt afgifter på sukker, isoglucose og inulinsirup
  • Told, der stammer fra anvendelsen af den fælles toldtarif på importen fra tredjelande ved EU's ydre grænser.

Disse to indtægtstyper udgør det, der kaldes de "traditionelle egne indtægter".

  • Egne indtægter fra moms, der stammer fra anvendelsen af en fælles sats på de enkelte landes momsgrundlag. Den fælles sats blev nedsat til 0,50 % i 2004. Den opkræves af et reduceret momsgrundlag, som ikke kan overstige 50 % af en medlemsstats BNI.
  • Den fjerde indtægtskilde, som indførtes i 1988, er en såkaldt komplementær indtægtskilde, da dens størrelse fastsættes i forhold til budgettets tre andre indtægtskilder. Indtægtskilden udregnes på grundlag af BNI, idet en sats, der fastsættes som led i budgetproceduren, anvendes på summen af alle medlemsstaternes BNI.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top