Glossar
EU's retsakter
EU's retsakter er de redskaber, EU-institutionerne har til at udføre deres opgaver i henhold til EF-traktaten og i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Disse instrumenter, som er anført i artikel 288 i TEUF, er:
- Forordninger, der er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
- Direktiver, der kun fastsætter de tilsigtede mål. Direktiver skal gennemføres i national ret for at få fuld virkning, men medlemsstaterne har et vist spillerum til selv at bestemme form og midler for gennemførelsen.
- Beslutninger, der er bindende i alle enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til.
- Henstillinger og udtalelser, der ikke er bindende og kun er af deklaratorisk karakter.
Hertil kommer, at Lissabon-traktaten giver Europa-Parlamentet mulighed for at delegere beføjelser til Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæsige retsakter, som supplerer eller ændrer ikke-væsentlige bestemmelser i retsakter (artikel 290 i TEUF).
Ud over disse retsakter, som er nævnt i artikel 288 i TEUF, er der med tiden blevet udviklet en stribe atypiske "retsakter": aftaler mellem institutionerne, resolutioner, konklusioner, meddelelser, grønbøger og hvidbøger.
Indenfor rammerne af FUSP gøres der brug af særlige retsakter som f.eks. , EU-aktioner og EU-holdninger.
Se også: