RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Fælles handelspolitik

Den fælles handelspolitik udgør et af de vigtigste instrumenter i Den Europæiske Unions forbindelser udadtil (artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde - TEUF). Den falder i sin helhed ind under Unionens enekompetence (artikel 3 i TEUF). Den er et led i toldunionen mellem medlemsstaterne.

Den fælles handelspolitik indebærer en ensartet forvaltning af handelsforbindelserne med tredjelande, bl.a. ved hjælp af en fælles toldtarif og fælles regler for import og eksport. Lissabontraktaten udvider ligeledes den fælles handelspolitik til også at omfatte direkte investeringer i udlandet.

Det er et af Unionens mål at afskaffe handelshindringer og toldbarrierer. Unionen anvender instrumenter som f.eks. antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger og forordningen om handelshindringer for at beskytte Unionens indre marked.

Kommissionen fører forhandlinger om og indgår internationale aftaler på Unionens vegne som led i sine bi- og multilaterale forbindelser. Rådet indgår aftaler ved kvalificeret flertal efter godkendelse af Europa-Parlamentet, som holdes orienteret om forhandlingernes fremskridt. Rådet træffer dog afgørelser ved enstemmighed i tilfælde af aftaler vedrørende handel med tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, audiovisuelle og kulturelle serviceydelser, sociale serviceydelser, uddannelse og sundhed.

Kommissionen deltager aktivt i arbejdet i Verdenshandelsorganisationen.

Den Europæiske Union arbejder for en harmonisk liberaliseret handel i alle internationale aktørers interesse. Der lægges særlig vægt på at inddrage udviklingslandene i verdenshandlen via den handelsbistand, der ydes til udviklingslandene.

Se:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top