Glossar
Fælles beslutningsprocedure
Efter ikrafttrædelse af Lissabontraktaten er den fælles beslutningsprocedure den almindelige lovgivningsprocedure i Den Europæiske Union (EU) (artikel 294 i traktaten om EU's funktionsmåde.
Denne procedure giver beføjelse til Europa-Parlamentet, som repræsentant for Unionens borgere, til at vedtage retsakter sammen med Rådet for Den Europæiske Union. Parlamentet er medlovgiver på lige fod med Rådet undtagen i de sager, som fastsat i traktaterne, hvor hørings- og godkendelsesproceduren skal anvendes. Den almindelige lovgivningsprocedure indebærer ligeledes afstemning ved kvalificeret flertal i Rådet.
Lissabontraktaten udvider desuden de områder, på hvilke medbestemmelsesproceduren skal anvendes, og bidrager således til at styrke Europa-Parlamentets beføjelser.
Den fælles beslutningsprocedure omfatter en, to eller tre behandlinger. Den har til følge at udvide kontaktfladen mellem Parlamentet og Rådet, som i fællesskab udøver lovgivningsmagten, og Kommissionen.
Se: