RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Unionsborgerskab

Unionsborgerskabet blev indført med traktaten om Den Europæiske Union, der blev undertegnet i Maastricht i 1992. Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastlagde de rettigheder, der opstår som følge af unionsborgerskab.

Alle personer med statsborgerskab i en medlemsstat anses automatisk som unionsborgere og har dermed ret til:

  • frit at færdes og tage ophold i EU
  • at stemm og opstille sig til kommunalvalg og Europa-Parlamentsvalg i den medlemsstat, hvor personen har bopæl
  • diplomatisk og konsulær beskyttelse uden for EU hos andre medlemsstaters repræsentationer , såfremt personens hjemland ikke er repræsenteret på stedet
  • at indgive andragender og klage til Europa-Parlamentet og den europæiske ombudsmand
  • at henvende sig til de europæiske institutioner på et hvilket som helst af de officielle sprog og modtage svar på det samme sprog
  • forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, køn, race, religion, handicap, alder eller seksuel orientering
  • at opfordre Kommissionen til at fremsættet et lovforslag (borgerinitiativ)
  • aktindsigt i dokumenter ved EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer under visse betingelser (artikel 15 i TEUF-traktaten).

Efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, kan Rådet med enstemmighed føje til disse rettigheder.

Det er vigtigt at bemærke, at unionsborgerskabet ikke erstatter, men supplerer det nationale statsborgerskab. Denne komplementaritet giver unionsborgeren et klarere og mere håndgribeligt tilhørsforhold til EU.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top