RSS
Alfabetisk indeks

Glossar

Fælles landbrugspolitik

Ansvaret for den fælles landbrugspolitik er delt mellem EU og medlemsstaterne. I henhold til artikel 39 i traktaten om EU's funktionsmåde har den fælles landbrugspolitik til formål at sikre forbrugerne rimelige priser og landmændene en rimelig indkomst, hovedsagelig gennem oprettelse af fælles markedsordninger for landbrugsprodukter og gennem overholdelse af de principper, som blev fastlagt på Stresa-konferencen i 1958: enhedsmarkedet, finansiel solidaritet og fællesskabspræferencen.

Den fælles landbrugspolitik er en af EU's vigtigste politikker (landbrugsudgifterne tegner sig for ca. 45 % af EU's budget). Den vedtages med kvalificeret flertal af Rådet og efter høring af Europa-Parlamentet.

Det vigtigste mål med den fælles landbrugspolitik er nået: at sikre selvforsyning i EU med fødevarer. Ikke desto mindre viste det sig hurtigt nødvendigt at gennemføre omfattende ændringer i denne politik for at afhjælpe den uligevægt og de produktionsoverskud, der var et resultat af den fælles landbrugspolitik. Landbrugspolitikkens mål har således ændret sig i tidens løb, og instrumenterne har udviklet sig ved hjælp af gradvise reformer (blandt andet McSharry-reformen i 1992 og Agenda 2000).

Den seneste reform fra juni 2003 markerer en gennemgribende ændring af den fælles landbrugspolitik. Den omfatter følgende tiltag:

  • enkeltbetaling pr. bedrift til landmændene i EU, uafhængigt af produktionsmængden (afkoblet støtte)
  • sammenhæng mellem denne støtte og overholdelse af en række standarder inden for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd ("økologiske betingelser")
  • en politik for en styrket udvikling af landdistrikterne ved at nedsætte de direkte betalinger til de store landbrugsbedrifter, for at man kan finansiere en styrket politik inden for dette område ("graduering")
  • en mekanisme, der sikrer finansiel disciplin ved at fastsætte et loft over udgifter til markedsstøtte og direkte støtte i tidsrummet 2007-2013.

Reformen omfatter desuden en revision af de fælles markedsordninger. Flere sektorer er allerede blevet reformeret: tobak, humle, bomuld, olivenolie og sukker.

Se også:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top