RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Offentlig kontrol af animalske produkter til konsum

I forbindelse med revisionen af fødevarelovgivningen ("hygiejnepakken") definerer EU en fælles ramme for offentlig kontrol af animalske produkter til konsum og fastsætter særlige bestemmelser for fersk kød, toskallede bløddyr, mælk og mejeriprodukter.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

EF-virksomheder og import er underlagt den kontrol, der er omfattet af denne forordning.

EF-VIRKSOMHEDER

De kompetente myndigheder autoriserer virksomheder, der overholder fællesskabsforordningerne om fødevarehygiejne.

Virksomheder i fødevareindustrien skal yde al fornøden bistand til den kompetente myndighed og skal især give adgang til alle bygninger og fremlægge dokumenter og registre.

Den offentlige kontrol omfatter gennemgang af god hygiejnepraksis og HACCP-principperne (risikoanalyse og kritiske punkter i forbindelse med risikostyring), samt særlig kontrol, som fastlægges for hver sektor (fersk kød, toskallede bløddyr, fiskevarer, mælk og mejeriprodukter).

FERSK KØD

Embedsdyrlægen

Embedsdyrlægen, som udpeges og bemyndiges af den kompetente myndighed, skal være i besiddelse af solide faglige kvalifikationer, som dokumenteres med en egnethedsprøve i de emner, der er omfattet af hans kompetenceområde. Hans tilsynsopgaver omfatter:

  • Tilsyn med god hygiejnepraksis (vedligeholdelse af virksomhedens struktur og udstyr, virksomhedens og personalets hygiejne, uddannelse samt håndtering af animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum mv.).
  • Tilsyn med HACCP-systemet til risikovurdering og håndtering af kritiske punkter og især følgende: Animalske produkter skal opfylde de mikrobiologiske krav og må ikke indeholde forbudte stoffer, forurenende stoffer eller restkoncentrationer af kemiske agenser i mængder, der er større end de fastsatte grænseværdier, og må endvidere ikke indeholde fysiske risici såsom fremmedlegemer, patofysiologiske abnormiteter eller forandringer eller forurening.

Embedsdyrlægens inspektionsopgaver omfatter følgende:

  • kontrol af oplysningerne om fødevarekæden navnligt sundhedsoplysninger om dyr, der er sendt til eller bestemt til at blive sendt til slagtning
  • undersøgelser før slagtning (gælder ikke vildtlevende vildt). Alle dyr skal undersøges senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet, og inden slagtningen finder sted. Embedsdyrlægen undersøger, om der er tegn på mangler i forbindelse med dyrenes velfærd eller forhold, som kan have negative følger for menneskers eller dyrs sundhed
  • dyrevelfærd under transport og på slagtetidspunktet
  • undersøgelser efter slagtning. Slagtekroppe og slagteaffald samt obligatoriske indsnit besigtiges. Embedsdyrlægen kan, hvis det er nødvendigt for at kunne nå frem til en endelig diagnose eller bestemme forekomsten af en dyresygdom eller andre forhold, der gør kødet uegnet til konsum, foretage yderligere undersøgelser og udtage prøver til laboratorieanalyse. Der træffes forholdsregler for at undgå forurening i forbindelse med undersøgelsen
  • specificeret risikomateriale. I henhold til EU-bestemmelserne om transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) skal specificeret risikomateriale fjernes, opbevares separat og evt. mærkes
  • laboratorieundersøgelser. Embedsdyrlægen udtager prøver til påvisning af eventuelle zoonoser, TSE og andre sygdomme eller forbudte stoffer
  • sundhedsmærkning af slagtedyr, avlsdyr og vildtlevende vildt. Når undersøgelsen efter slagtning er afsluttet, forsynes det kød, som er egnet til konsum, med et sundhedsmærke ved hjælp af et farvestempel eller et brændemærke. Sundhedsmærket skal være ovalt, let læseligt, uforgængeligt, let synligt for kontrolmyndigheden og skal indeholde oplysninger om bl.a. oprindelsesland og virksomhedens autorisationsnummer. Alt efter kødtype og emballage gælder der særlige bestemmelser for, hvordan mærket skal se ud, og hvilke oplysninger det skal indeholde.

Undersøgelsesresultaterne registreres og inkorporeres i de relevante databaser. Når et problem opstår, underrettes lederen af kødvirksomheden, den kompetente myndighed samt lederen af den bedrift, dyrene kommer fra. Embedsdyrlægen træffer alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at forhindre, at smitstoffet spredes.

Beslutninger efter kontrol

Hvis der ved kontrol er påvist mangler eller uregelmæssigheder, træffes de nødvendige foranstaltninger, såsom:

  • beslutninger om information vedrørende fødevarekæden. Dyr kan ikke godtages til slagtning til konsum i følgende tilfælde: hvis de kommer fra et område, der er omfattet af restriktioner for flytning, hvis regler om anvendelse af veterinære lægemidler ikke er blevet overholdt, eller hvis der er risiko for menneskers eller dyrs sundhed. Hvis de ledsagende oplysninger om dyrene ikke svarer til de faktiske forhold, kan den kompetente myndighed skride ind over for fødevarevirksomheden og foranledige ekstra kontrol, hvortil udgifterne afholdes af fødevarevirksomheden
  • beslutninger om levende dyr. Hvis dyrenes identitet ikke kan verificeres, skal de aflives separat og erklæres uegnede til konsum. Det samme gælder for dyr, der lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til mennesker eller dyr. Sådanne dyr skal underkastes en grundig inspektion før slagtning. Embedsdyrlægen fører tilsyn med slagtningen af dyr som led i særlige planer for udryddelse af sygdomme (TSE, brucellose, tuberkulose og salmonellose)
  • beslutninger om dyrevelfærd. Embedsdyrlægen kontrollerer, at dyrevelfærdsreglerne overholdes i forbindelse med transport og slagtning og træffer de korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige
  • beslutninger om kød. Alt kød, der kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker, erklæres for uegnet til konsum. Det gælder først og fremmest kød, som ikke er blevet undersøgt før slagtning (med undtagelse af vildtlevende vildt), kød af dyr, for hvis vedkommende slagteaffaldet ikke er blevet undersøgt efter slagtning, kød af dyr, der er døde før slagtning, dødfødte, døde in utero eller slagtet inden 7 dage efter fødslen, kød af dyr med en anmeldelsespligtig dyresygdom, kød, der ikke opfylder de biologiske krav og kriterierne vedrørende radioaktivitet, samt kød, der indeholder specificeret risikomateriale eller for store restkoncentrationer af kemiske agenser eller veterinærlægemidler. Embedsdyrlægen kan opstille krav med hensyn til, hvordan kød fra dyr, der er nødslagtet uden for slagteriet, må anvendes.

Ansvarsområder og kontrolhyppighed

Den nationale myndighed skal sikre passende officiel overvågning i kødvirksomheder. Den officielle kontrols art og omfang bør bygge på løbende vurdering af sundhedsrisici for mennesker og dyr samt dyrevelfærdsaspekter. Det er vigtigt, at der ved undersøgelserne før og efter slagtning hele tiden er mindst én embedsdyrlæge til stede, idet der dog kan udvises en vis fleksibilitet over for visse slagterivirksomheder eller virksomheder, der forarbejder vildt. .

For at kunne gennemføre den officielle kontrol stilles der krav om en række faglige kvalifikationer. Derudover skal dyrlægen have bestået en prøve, som afholdes af den kompetente myndighed, som bekræfter ansøgernes kendskab til de emner, der er relevante for udførelsen af deres opgaver (bl.a. nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser om veterinærforanstaltninger, god hygiejnepraksis og god landbrugspraksis, HSCCP-principperne, relevante aspekter ved epidemiologi og TSE). En embedsdyrlæge skal desuden have været i praktik i mindst 200 timer, inden vedkommende begynder at arbejde selvstændigt.

I forbindelse med gennemførelsen af den officielle kontrol kan embedsdyrlægen lade sig bistå af officielle medhjælpere, som arbejder under hans tilsyn. Medhjælperne, hvis arbejdsopgaver defineres klart, skal have fulgt en uddannelse (mindst 500 timers teoretisk uddannelse og mindst 400 timers praktik) og have aflagt en egnethedsprøve, som dækker samtlige de emner, der er omfattet af deres kompetenceområde.

Endvidere kan medlemsstaterne tillade, at personale fra virksomheder, der slagter fjerkræ og kaniner, fungerer som officielle medhjælpere. Personalet skal i givet fald have gennemgået en særlig uddannelse.

LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

Den kompetente myndighed fastsætter beliggenhed og grænser for genudlægnings- og produktionsområder for toskallede bløddyr. Produktionsområderne, hvor det er tilladt at høste bløddyr, inddeles i følgende tre kategorier:

  • klasse A-områder: områder, hvor der må høstes bløddyr til direkte konsum
  • klasse B-områder: områder, hvor der må høstes bløddyr, som dog først må markedsføres til konsum efter behandling i et renseanlæg eller efter genudlægning
  • klasse C-områder: områder, hvor der må høstes bløddyr, som dog først må markedsføres til konsum efter genudlægning i en længere periode.

Til denne inddeling udarbejder den kompetente myndighed en oversigt over kilder til forurening forårsaget af mennesker eller dyr og undersøger de mængder af organiske forurenende stoffer, som udledes på de forskellige årstider, samt de karakteristiske træk ved deres kredsløb. Den kompetente myndighed udarbejder et program for prøveudtagning for at kontrollere de toskallede bløddyrs mikrobiologiske kvalitet og for at undersøge, om der forekommer toksisk plankton og forurenende kemiske stoffer. Programmet baseres på en prøveudtagningsplan, hvori prøveudtagningsfrekvensen bestemmes.

Hvis prøveresultaterne viser, at de fastsatte sundhedsnormer ikke er overholdt, lukkes det pågældende produktionsområde for høstning af bløddyr. Der skal foretages to på hinanden følgende undersøgelser med mindst 48 timers mellemrum, for at området kan genåbnes.

Som supplement til overvågningen af produktions- og genudlægningsområder skal der indføres en kontrolordning med laboratorieundersøgelser til efterprøvning af, at det endelige produkt opfylder de fastsatte krav.

FISKEVARER

Ud over de generelle kontrolforanstaltninger foretages der officiel kontrol af fiskevarer på landingstidspunktet eller inden første salg på en auktion eller et engrosmarked. Denne kontrol omfatter først og fremmest:

  • organoleptisk kontrol
  • undersøgelser for Total Volatile Basic Nitrogen
  • undersøgelser for histamin
  • kontrol med indholdet af forurenende stoffer
  • mikrobiologisk kontrol
  • undersøgelser for parasitter
  • kontrol af evt. forekomst af giftige fiskearter eller fisk, der indeholder biotoksiner.

Fiskevarer, som den organoleptiske, kemiske eller mikrobiologiske kontrol har vist indeholder for store mængder af stoffer, som er sundhedsfarlige for mennesker, erklæres for uegnede til konsum.

MÆLK OG MEJERIPRODUKTER

Ud over de almindelige bestemmelser er mælk og mejeriprodukter omfattet af særlige kontrolkrav:

  • kontrol af produktionsbedrifter. Dyrene skal underkastes regelmæssig veterinærkontrol for at sikre, at reglerne for produktion af rå mælk (vedrørende dyrenes sundhedstilstand og anvendelsen af veterinærlægemidler) overholdes.
  • kontrol af rå mælk i forbindelse med indsamling. Den kompetente myndighed indfører kontrolordninger for at sikre, at reglerne vedrørende rå mælk overholdes. Hvis rå mælk ikke overholder de fastsatte krav vedrørende fødevaresikkerhed, kan den kompetente myndighed vælge at suspendere leverancerne af den rå mælk og pålægge virksomhedslederen at træffe de nødvendige foranstaltninger.

IMPORT AF ANIMALSKE PRODUKTER FRA TREDJELANDE

Bistået af Den Stående Komité for Fødevarekæden opstiller Kommissionen en række lister over tredjelande eller områder af tredjelande, hvorfra import af bestemte animalske produkter er tilladt. Et tredjeland opføres ikke på listen før det har forelagt passende garantier, og der er gennemført en fælleskabskontrol i landet.

Desuden opstiller Kommissionen en liste over virksomheder, hvorfra import og forsendelse af animalske produkter er tilladt. En virksomhed kan ikke opføres på en sådan liste, medmindre de kompetente myndighder i tredjelandet for dets oprindelse garanterer, at virksomheden overholder gældende fællesskabsbestemmelser på området. Der skal udføres regelmæssig fællesskabskontrol til verificering af disse garantier.

KONTEKST

Denne forordning indgår i "hygiejnepakken", som består af en række retsakter om hygiejneregler på fødevareområdet. Pakken omfatter udover denne forordning følgende retsakter:

  • forordning (EF) nr. 852/2004, som fastlægger en række målsætninger om fødevaresikkerhed, hvorved ansvaret for vedtagelsen af foranstaltninger til sikring af fødevaresikkerheden overlades til virksomhederne i fødevareindustrien
  • forordning (EF) nr. 853/2004, som fastlægger specifikke hygiejneregler for animalske fødevarer med henblik på at sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed og et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden.

Desuden supplerer følgende retsakter EU-lovgivningen om fødevarehygiejne:

  • forordning (EF) nr.178/2002, som indeholder de generelle principper i fødevarelovgivningen. Forordningen indeholder procedurerne for fødevaresikkerhed og opretter Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
  • forordning (EF) nr. 882/2004, som omorganiserer den offentlige kontrol af foderstoffer og fødevarer med henblik på at integrere kontrollen i alle produktionsfaser i alle sektorer
  • direktiv 2002/99/EF, som fastlægger betingelserne for afsætning af animalske produkter og en række begrænsninger for produkter fra tredjelande eller dele af tredjelande, som er underlagt en række dyresundhedsbestemmelser.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 854/2004

20.5.2004

-

EUT L 139 af 30.4.2004

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 882/2004

20.5.2004

-

EUT L 165 af 30.4.2004

Forordning (EF) nr. 219/2009

20.4.2009

-

EUT L 87 af 31.3.2009

Ændringerne og berigtigelserne til forordning (EF) nr. 854/2004 er indarbejdet i den oprindelige tekst. Den konsoliderede version er kun et dokumentationsredskab.

ÆNDRINGER I BILAGENE

Bilag I – Fersk kød:
Forordning /EF) nr. 2074/2005 [EU-Tidende L 338 af 22.12.2005]
Forordning /EF) nr. 2076/2005 [EU-Tidende L 338 af 22.12.2005]
Forordning /EF) nr. 1663/2006 [EU-Tidende L 320 af 18.11.2006]
Forordning /EF) nr. 1791/2006 [EU-Tidende L 636 af 20.12.2006]
Forordning (EF) nr. 1021/2008 [EU-Tidende L 277 af 18.10.2008].

Bilag II – Toskallede bløddyr:
Forordning /EF) nr. 2074/2005 [EU-Tidende L 338 af 22.12.2005]
Forordning (EF) nr. 1021/2008 [EU-Tidende L 277 af 18.10.2008]
Forordning /EF) nr. 505/2010 [EU-Tidende L 149 af 15.6.2010].

Bilag III – Fiskevarer:
Forordning /EF) nr. 2074/2005 [EU-Tidende L 338 af 22.12.2005]
Forordning (EF) nr. 1021/2008 [EU-Tidende L 277 af 18.10.2008].

Bilag IV – Rå mælk, colostrum, mælkeprodukter og colostrumbaserede produkter
Forordning /EF) nr. 1663/2006 [EU-Tidende L 320 af 18.11.2006]

Bilag VI – Krav til certifikater, der ledsager import
Forordning /EF) nr. 1663/2006 [EU-Tidende L 320 af 18.11.2006]

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om erfaringerne med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets hygiejneforordninger (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 [KOM(2009) 403 endelig udg. – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].
Kommissionen gennemgår de indhøstede erfaringer ved gennemførelsen af nævnte forordninger. Den fremlægger de erfaringer, som alle de berørte aktører har haft med gennemførelsen af hygiejnepakken i 2006, 2007 og 2008, herunder de problemer, de har haft. Den konkluderer, at medlemsstaterne generelt har iværksat de nødvendige administrative foranstaltninger og kontrolforanstaltninger til at sikre, at lovgivningen overholdes, men at der stadig er plads til forbedringer med hensyn til gennemførelsen. De største vanskeligheder angår:

  • visse undtagelser fra hygiejneforordningernes anvendelsesområde
  • visse definitioner i forordningerne
  • visse praktiske aspekter i forbindelse med autorisation af virksomheder, der forarbejder animalske fødevarer, og mærkning af disse fødevarer
  • importordningen for visse fødevarer
  • gennemførelse af HACCP-baserede procedurer (risikoanalyse og styring af kritiske punkter) i visse fødevarevirksomheder samt
  • gennemførelse af offentlig kontrol i bestemte brancher af området.

Rapporten foreslår ikke nogen detaljeret løsning. Kommissionen vil dog på grundlag af de konstaterede problemer overveje behovet for forslag til forbedring af fødevarehygiejnepakken.

Seneste ajourføring: 28.09.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top