RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ikke-kommerciel transport af selskabsdyr

Denne forordning fastlægger de dyresundhedsmæssige betingelserne ved ikke-kommerciel transport af selskabsdyr på tværs af landegrænser samt reglerne for kontrol af transporten. Forordningen skærper de gældende regler for dyr fra tredjelande og skal forhindre udbredelsen af sygdomme som rabies.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning skal harmonisere de dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr inden for EU, og den skal ligeledes skærpe reglerne vedrørende dyr, der kommer fra tredjelande.

Denne forordning skal sikre, at dyrs og menneskers sundhed i højere grad beskyttes, alt imens transport af selskabsdyr * i selskab med deres ejere gøres lettere.

Omhandlede dyr

Dyrearter omfattet af denne forordning er:

  • hunde
  • katte
  • fritter
  • hvirvelløse dyr (bortset fra bier og skaldyr)
  • tropiske akvariefisk
  • padder
  • krybdyr
  • alle fuglearter (bortset fra fjerkræ, jf. direktiv 2009/158/EF og 92/65/EØF)
  • gnavere
  • tamkaniner.

De dyresundhedsmæssige betingelser for de nævnte dyr er dog ikke harmoniseret. De nationale regler har forrang.

Denne forordning er gældende under forbehold af bestemmelserne vedrørende vilde dyre- og plantearter.

Identifikation af dyrene

Katte, hunde og fritter skal kunne identificeres ved aflæsning af en elektronisk chip (transponder), eller en letlæselig tatovering. Fra 3. juli 2011 vil kun transpondere kunne anvendes til identifikation.

I Irland, Malta og Det Forenede Kongerige er kun transponderen gyldig.

Transport af selskabsdyr mellem EU-lande

Selskabsdyr, som transporteres ledsaget af deres ejer inden for EU skal være ledsaget af et pas * udfærdiget af en dyrlæge bemyndiget af den kompetente myndighed i EU-oprindelseslandet.

Dyrets pas (katte, hunde, fritter) skal attestere, at dyret overholder de sundhedsmæssige krav, som er fastsat i forordningen eller for Finlands, Irlands, Maltas, Sveriges og Det Forenede Kongeriges vedkommende også de supplerende nationale regler gældende i de lande.

Ved indførelse af selskabsdyr (kat, hund, fritte) i en medlemsstat skal følgende tre betingelser overholdes:

  • Dyret skal bære en identifikationsanordning (transponder).
  • Dyret skal være gyldigt vaccineret mod rabies.
  • Dyret skal eventuelt opfylde visse forebyggende sanitære foranstaltninger mod andre sygdomme end rabies.

I en overgangsperiode frem til 31. december 2011 skal følgende supplerende regler overholdes ved indførelse af selskabsdyr (hunde og katte) til Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige:

  • Der skal være foretaget en neutraliserende antistoftitrering (for at påvise vaccinens virkning) på et af Europa-Kommissionen godkendt laboratorium (EN) og ifølge de gældende nationale bestemmelser i medlemsstaterne.
  • Dyret skal være behandlet for flåt (Sverige undtaget) og bændelorm (ekinokok-sygdommen) (behandling kræves også til Finland) ifølge de gældende regler i medlemslandene.

Endvidere kan medlemsstaterne tillade transport på særlige betingelser af dyr, som er under tre måneder gamle og uvaccinerede.

Transport af selskabsdyr fra tredjelande

Sundhedsbestemmelserne, der gælder for transport af selskabsdyr inden for Fællesskabet, er også gældende for Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Det samme gælder for tredjelande nævnt i bilag II, afsnit C.

Der gælder særlige betingelser for lande, der ikke er opført på listen over tredjelande i Bilag II, afsnit C. Hvis de (katte, hunde, fritter) transporteres til andre medlemsstater end Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige, skal dyrene være vaccineret, og der skal være foretaget en antistoftitrering (Finland kræver også en behandling mod bændelorm (ekinokok-sygdommen) frem til 31. december 2011). Antistoftitreringen skal være foretaget på et af Europa-Kommissionen godkendt laboratorium på en blodprøve udtaget mindst en måned efter vaccinationen og tre måneder før transporten.

Desuden kræves karantæne før indrejse i Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige ifølge de gældende regler i de nævnte EU-lande.

Dyr fra tredjelande skal være ledsaget af et certifikat udstedt af en officiel dyrlæge eller i tilfælde af genindførsel et pas, som attesterer, at de dyresundhedsmæssige regler i denne forordning er overholdt.

Sanktioner

Hvis kontrollen af et dyrs sundhedsmæssige tilstand ved indrejsen til EU viser, at dyret ikke opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning, beslutter den kompetente myndigheder at sende dyret tilbage til oprindelseslandet, at isolere dyret under officiel kontrol i den periode, der er nødvendig for at opfylde de sundhedsmæssige krav, eller som sidste udvej at aflive dyret, hvis det ikke kan sendes tilbage eller isoleres i karantæne.

Retsaktens nøglebegreber
  • Selskabsdyr: dyr af de arter, der er opført i Bilag I, og som ledsager deres ejer eller en fysisk person, som på ejerens vegne har ansvaret for dem under transporten, og som ikke er bestemt til at være genstand for salg eller overdragelse af ejendomsretten.
  • Pas: ethvert dokument der gør det muligt tydeligt at identificere selskabsdyret og at kontrollere dets status i forhold til denne forordning.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 998/2003

3.7.2003

-

EUT L 146 af 13.6.2003

UNDTAGELSE FRA RETSAKTEN

Beslutning 2004/557/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 249 af 23.7.2004].
Denne undtagelse vedrører den overgangsordning, som gælder for transit af selskabsdyr mellem Bornholm og de øvrige dele af Danmarks område gennem Sveriges område.

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Beslutning 2004/650/EF

21.9.2004

-

EUT L 298 af 23.9.2004

Forordning (EF) nr. 454/2008

24.6.2008

-

EUT L 145 af 4.6.2008

Forordning (EF) nr. 219/2009

20.4.2009

-

EUT L 87 af 31.3.2009

Forordning (EU) nr. 438/2010

18.6.2010

-

EUT L 132 af 29.5.2010

De ændringer og rettelser som følger af forordning (EF) nr. 998/2003 er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens forordning (EU) nr. 388/2010 af 6. maj 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 for så vidt angår det maksimale antal selskabsdyr af bestemte arter, der kan transporteres ikke-kommercielt [Den Europæiske Unions Tidende L 114 af 7.5.2010].

Kommissionens beslutning 2007/25/EF af 22. december 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza og transport af fugle holdt som selskabsdyr, der ledsager deres ejere, til Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 8 af 13.1.2007].
Se den konsoliderede version .

Kommissionens beslutning 2005/91/EF om fastsættelse af den periode, efter hvilken rabiesvaccinen anses for gyldig [Den Europæiske Unions Tidende L 31 af 4.2.2005].

Kommissionens beslutning 2004/839/EF af 3. december 2004 om betingelser for ikke-kommerciel transport af hundehvalpe og kattekillinger fra tredjelande til Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 361 af 8.12.2004].

Kommissionens beslutning 2004/824/EF af 1. december 2004 om en model for sundhedsattest til ikke kommerciel transport af hunde, katte og fritter fra tredjelande til Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 358 af 3.12.2004].

Kommissionens beslutning 2003/803/EF af 26. november 2003 om et standardpas til transport inden for Fællesskabet af hunde, katte og fritter [Den Europæiske Unions Tidende L 312 af 27.11.2003].

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr [KOM(2007) 578 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Rapporten vedrører de foranstaltninger, der skal finde anvendelse fra udløbet af overgangsperioden, i hvilken Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige opretholdt krav vedrørende rabies som et særligt adgangskrav. Med en fuldstændig harmonisering af reglerne i EU for øje overvejer Kommissionen de relevante løsningsmodeller med henblik på en revision af den nuværende ordning. Disse overvejelser bygger på en videnskabelig udtalelse afgivet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Løsningsmodellerne omfatter opretholdelse som en permanent ordning, en forlængelse af overgangsperioden, ophævelse eller tilpasning af de foranstaltninger, der kræves inden indførsel i UK, Irland, Malta, Finland og Sverige. Da drøftelserne om en ændring af forordningen vil vare længere end den frist, der er fastsat i forordningen, vil Kommissionen i første omgang forlænge gyldighedsperioden for disse regler.

Seneste ajourføring: 10.09.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top