RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Bekæmpelse af mund- og klovesyge

Den Europæiske Union (EU) tilpasser fællesskabslovgivningen om bekæmpelse af mund- og klovesyge på baggrund af erfaringerne fra epidemien, der ramte Det Forenede Kongerige i 2001. Det nye direktiv fastlægger foranstaltninger til forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af sygdommen. Det indeholder en beskrivelse af de etaper, der er nødvendige for at generhverve status som "mund- og klovesygefrit og infektionsfrit område uden brug af vaccination". Regionaliseringsprincippet og nødvaccination er centrale emner i strategien.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutning 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF.

RESUMÉ

Mund- og klovesyge er en stærkt smitsom virussygdom, der ikke er farlig for mennesker, men som fortrinsvis rammer klovbærende dyr (planteædende hovbærende pattedyr).

Epidemien, der ramte over 2 000 britiske bedrifter i 2001, har påført landbrugsbefolkningen store økonomiske tab. Tiltag til bekæmpelse af mund- og klovesyge, der har medført nødslagtning af angrebne besætninger, begrænsninger i samhandlen inden for Fællesskabet samt indirekte følger af epidemien for miljø og turisme i de berørte områder, har kostet meget dyrt for hele Fællesskabet. For at undgå lignende situationer i fremtiden tilpasser EU den eksisterende lovgivning med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af sygdommen.

FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Direktivet bestemmer:

  • minimumsbekæmpelses- og minimumsudryddelsesforanstaltninger, der skal anvendes på fællesskabsplan ved udbrud af mund- og klovesyge uanset virustype
  • forebyggende foranstaltninger, som skal give de kompetente myndigheder og landbobefolkningen mere viden og gøre dem bedre forberedt på sygdommen.

Medlemsstaterne kan træffe mere omfattende foranstaltninger end beskrevet i nærværende direktiv for at forebygge og bekæmpe mund- og klovesyge.

BEKÆMPELSE AF MUND- OG KLOVESYGE

Mund- og klovesyge er omfattet af anmeldelsespligt. Personer, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med dyr af modtagelige arter, skal straks underrette den kompetente myndighed eller embedsdyrlægen om forekomst eller mistanke om forekomst af mund- og klovesyge.

Foranstaltninger ved mistanke om forekomst af mund- og klovesyge

Ved mistanke om forekomst af mund- og klovesyge på en bedrift sørger medlemsstaterne for, at følgende foranstaltninger iværksættes:

  • embedsdyrlægen iværksætter officielle undersøgelser: udtagelse af prøver og laboratorieundersøgelse
  • den kompetente myndighed sætter bedriften under officielt tilsyn: tælling og isolering af samtlige dyr, registrering af alle animalske produkter (mælk, mejeriprodukter, kød, kødprodukter, huder og skind, uld, sæd, embryoner, æg, slam, gødning, foder og strøelse) og udførelse af en epidemiologisk undersøgelse
  • der udstedes forbud mod flytning af dyr og animalske produkter fra og til bedriften; der indføres strenge regler for personers færdsel for at hindre enhver spredning af mund- og klovesygevirusset.

I tilfælde af stor koncentration af dyr af modtagelige arter, intensiv flytning af dyr eller forsinkede anmeldelser af mistanke kan den kompetente myndighed oprette en midlertidig kontrolzone, hvor ovenstående foranstaltninger finder anvendelse. Der kan indføres totalforbud mod flytning af dyr i et større område af en medlemsstat eller på hele dens område i op til 72 timer.

Efter på forhånd at have underrettet Kommissionen, kan den kompetente myndighed iværksætte et forebyggende udryddelsesprogram, som omfatter nedslagtning af dyr, der kan være smittede.

Foranstaltninger ved bekræftelse af et mund- og klovesygeudbrud

Ved bekræftelse af et mund- og klovesygeudbrud sørger medlemsstaterne for, at følgende foranstaltninger straks iværksættes på den pågældende bedrift:

  • Alle dyr af modtagelige arter på bedriften aflives på stedet.
    Den kompetente myndighed kan beordre, at andre dyr på bedriften også aflives.
  • Embedsdyrlægen sørger for, at der udtages de nødvendige prøver til den epidemiologiske undersøgelse.
    Denne undersøgelse skal mindst omfatte datoen for udbruddet af mund- og klovesyge, efterforskning af, hvorfra virusset stammer, og hvilke andre bedrifter der kan være ramt, samt kortlægning af færdsel, transport eller flytning af personer, køretøjer og animalske produkter.
  • Kroppene af dyr, der er døde eller aflivet, skal straks forarbejdes.
  • Alle animalske produkter (mælk, mejeriprodukter, kød, kødprodukter, huder og skind, uld, sæd, embryoner, æg, slam, gødning, foder og strøelse), der har befundet sig på bedriften siden den formodede dato for sygdommens indførelse, skal behandles på en sådan måde, at et eventuelt forekommende mund- og klovesygevirus tilintetgøres.
  • Anvendte bygninger og køretøjer skal rengøres og desinficeres under officielt tilsyn, idet man begrænser skadevirkningerne for miljøet mest muligt.

Disse foranstaltninger gælder ligeledes, hvis et mund- og klovesygeudbrud bekræftes på et slagteri, et grænsekontrolsted eller et transportmiddel. Ved mund- og klovesygeudbrud på andre steder end landbrugsbedrifter (laboratorium eller institut, zoologisk have eller dyrepark), skal alle biosikkerhedsmæssige foranstaltninger træffes for at beskytte dyrene mod infektion.

Tidligst 21 dage efter rengøringen kan genindsætning af dyr på bedriften påbegyndes i henhold til strenge regler og under løbende veterinær overvågning.

BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONER

Når der er bekræftet et mund- og klovesygeudbrud, træffes følgende foranstaltninger:

  • Den kompetente myndighed opretter en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km omkring mund- og klovesygeudbruddet. Disse zoner afmærkes med tilstrækkeligt store skilte ved zonegrænserne.
  • Der oprettes nationale og lokale sygdomsbekæmpelsescentre. Centrene iværksætter hasteforanstaltninger under vejledning af eksperter og holder nationale og europæiske institutioner informeret.
  • Medlemsstaterne samarbejder med henblik på sporing af alle modtagelige dyr og animalske biprodukter.

Følgende foranstaltninger er gældende for bedrifter i beskyttelseszonen:

  • Alle bedrifter registreres, og der foretages en tælling af alle dyr på disse bedrifter.
  • Der foretages regelmæssigt veterinærkontrol af disse bedrifter.
  • Dyr af modtagelige arter må ikke fjernes fra bedriften undtagen i tilfælde af nødslagtning på et slagteri, der er beliggende uden for beskyttelseszonen.
  • Markeder, dyrskuer og udstillinger af klovbærende dyr samt inseminering forbydes.
  • Transport af dyr af modtagelige arter forbydes.

Afsætning af kød og af alle kødprodukter fra dyr af modtagelige arter, der hidrører fra eller er produceret i beskyttelseszonen, forbydes. Medmindre produkterne underkastes en særlig behandling og/eller streng veterinærkontrol, gælder forbuddet også kødprodukter, mælk og mejeriprodukter, sæd, æg, embryoner og huder og skind fra disse dyr samt foder, hø og halm. Fåreuld, hår af drøvtyggere, svinebørster samt andre animalske produkter af kvæg, svin, får og geder, der er produceret i beskyttelseszonen, er undergivet samme begrænsninger. Under alle omstændigheder er afsætning og spredning af gødning fra beskyttelseszonen forbudt.

Alene den kompetente myndighed har bemyndigelse til at bevilge specifikke undtagelser fra disse forbud og til at udstede supplerende certifikater i forbindelse med samhandel mellem medlemsstaterne.

Medlemsstaterne opretholder de gældende foranstaltninger i beskyttelseszonen, indtil:

  • Der er gået mindst 15 dage, efter alle dyr på den bedrift, der er ramt af mund- og klovesyge, er aflivet og bortskaffet.
  • Der er gennemført en undersøgelse med negativt resultat på alle bedrifter med dyr af modtagelige arter.

Når de foranstaltninger, der gælder for beskyttelseszonen, er ophævet, gælder de foranstaltninger, der anvendes i overvågningszonen, fortsat i mindst to uger.

Foranstaltningerne i beskyttelseszonen finder anvendelse på overvågningszonen. Det gælder bl.a. registrering af bedrifter og tælling af dyrene på disse, forbuddet mod transport af modtagelige dyr og begrænsninger med hensyn til afsætning af kød og animalske produkter.

Regionalisering

Hvis mund- og klovesygevirusset ser ud til at brede sig til trods for udryddelsesforanstaltningerne, gennemfører de berørte medlemsstater en grundig epidemiologisk undersøgelse. På baggrund af resultaterne opdeler de deres område i en eller flere spærrede zoner og i en fri zone. I de spærrede zoner iværksættes følgende foranstaltninger:

  • kontrol med handel med og flytning af dyr og biprodukter
  • sporing og mærkning af alle oplagrede produkter
  • særlig certificering af dyr af modtagelige arter og produkter fremstillet af sådanne dyr ved anbringelse af et sundhedsmærke på de rene produkter i overensstemmelse med de gældende fællesskabsbestemmelser
  • sporing, behandling og lagring ved medlemsstaterne af fersk kød, rå mælk og mejeriprodukter fra dyr af modtagelige arter, som er produceret i den pågældende zone fra den dato, hvor mund- og klovesygevirusset skønnes at være indslæbt.

VACCINATION

Medlemsstaterne påser, at det forbydes at anvende mund- og klovesygevacciner på deres område undtagen som fastsat i dette direktiv.

Handel med dyr, der er vaccineret mod mund- og klovesyge forbydes. Når beskyttelseszonen ophæves, kan vaccinerede dyr fra testede besætninger transporteres og flyttes inden for medlemsstatens område, på betingelse af, at det ved deres sporbarhed sikres, at de ikke indgår i samhandlen inden for Fællesskabet.

Nødvaccination

Det kan af den ramte medlemsstat, på initiativ af Kommissionen eller på anmodning af en nabostat, der befinder sig i farezonen, og i samråd med den ramte stat besluttes at gennemføre nødvaccination. Mindst én af følgende betingelser skal være opfyldt:

  • der er bekræftet mund- og klovesygeudbrud, som truer med at brede sig i den medlemsstat, hvor udbruddene er bekræftet
  • andre medlemsstater er i fare på grund af de geografiske forhold eller vejrforholdene i forbindelse med mund- og klovesygeudbruddet
  • andre medlemsstater er truet på grund af epidemiologiske kontakter med bedrifter i den ramte medlemsstat
  • andre medlemsstater er truet på grund af de geografiske forhold eller vejrforholdene i et nabotredjeland.

Kriterierne for beslutningen om at anvende vaccination er bl.a.: belægningsgraden og transporten/flytningen af modtagelige dyr, muligheden for luftbåren spredning af virusset, medlemsstatens evne til at bortskaffe de inficerede dyr samt udbruddenes oprindelse, fordeling og incidenskurve.

Vaccinationsbetingelserne vedrører afgrænsningen af det geografiske område, hvor der skal foretages vaccination, de dyrearter, der skal vaccineres, og dyrenes alder samt kampagnens varighed. De vaccinerede dyr underkastes en særlig identifikation og registrering og kan under ingen omstændigheder flyttes.

Der opereres med tre klart adskilte faser mellem indledningen af nødvaccinationskampagnen og generhvervelsen af status som "mund- og klovesygefri og infektionsfri", hvad angår mund- og klovesyge. Til hver fase svarer foranstaltninger, der specielt gælder for vaccinationszonen. Foranstaltningerne vedrører bl.a. transport og flytning af dyr, fersk kød og andre animalske produkter, mælk og mælkeprodukter, den kliniske og serologiske undersøgelse samt klassificeringen af besætninger.

Forebyggende vaccination

De medlemsstater, der iværksætter forebyggende vaccination, regionaliserer vaccinationszonen, om nødvendigt i snævert samarbejde med nabomedlemsstaterne. De overholder principperne for hygiejne og biosikkerhed samt ovennævnte regler, der er specifikke for beskyttelseszonerne. I tilfælde af forebyggende vaccination etableres et yderligere overvågningsområde med en radius på mindst 10 km.

Smittespredningshæmmende vaccination

Den smittespredningshæmmende vaccination indgår i en strategi for systematisk og øjeblikkelig nedslagtning og iværksættes alene for at sikre den mindst mulige spredning af virusset ved aflivningen af de inficerede dyr. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis de beslutter at indføre smittespredningshæmmende vaccination. Denne må kun gennemføres i beskyttelseszonen og på tydeligt identificerede bedrifter.

GENERHVERVELSE AF STATUS SOM "MUND- OG KLOVESYGEFRI OG INFEKTIONSFRI"

En medlemsstat, der er ramt af en mund- og klovesygeepidemi, og hvis område er blevet regionaliseret, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at generhverve sin tidligere status som "mund- og klovesygefri og infektionsfri".

Er mund- og klovesygen udryddet uden vaccination, skal følgende betingelser opfyldes:

  • alle bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger i beskyttelses- og overvågningszonerne har været effektive og kan ophæves
  • mindst en af følgende betingelser er til stede: Anbefalingerne i OIE's dyresundhedskodeks (EN) er opfyldt; der er gået mindst tre måneder efter det sidst registrerede mund- og klovesygeudbrud.

Er mund- og klovesygen udryddet ved vaccination, generhverver medlemsstaten sin status på følgende betingelser:

  • alle bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger i beskyttelses- og overvågningszonerne har været effektive og kan ophæves
  • medlemsstaten har iværksat de foranstaltninger, som svarer til de tre faser, der følger indledningen af vaccinationskampagnen
  • mindst en af følgende betingelser er til stede: Anbefalingerne i OIE's dyresundhedskodeks er opfyldt; der er gået mindst tre måneder, siden det sidst vaccinerede dyr er slagtet, og der er foretaget en serologisk undersøgelse; der er gået mindst seks måneder efter det sidste mund- og klovesygeudbrud eller afsluttet nødvaccination (afhængig af, hvilken begivenhed der indtræffer senest).

FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

Laboratorier og virksomheder, der håndterer levende mund- og klovesygevirus

Håndteringen af levende mund- og klovesygevirus, -genom, -antigener og vacciner foregår i godkendte laboratorier under streng kontrol. Der føres en officiel liste over disse laboratorier, som løbende ajourføres.

Hver af medlemsstaterne udpeger et nationalt referencelaboratorium, der råder over tilstrækkelige materielle og menneskelige ressourcer, og hvis hovedopgave er at bekræfte eller afkræfte forekomsten af mund- og klovesyge. Det nationale referencelaboratorium er desuden ansvarligt for at samordne diagnosticeringsstandarder og –metoder på det nationale område og foretager typebestemmelse af antigener og genomkarakterisering for alle virus, som er årsag til nye udbrud af sygdommen. En medlemsstats nationale referencelaboratorium kan fungere som nationalt referencelaboratorium for en eller flere medlemsstater. Der udpeges desuden EF-referencelaboratorier.

Diagnosticering af mund- og klovesyge

De nationale laboratorier anvender diagnostiske prøver og standarder, der opfylder kravene i OIE's "Manual of Standards for Diagnostic Tests and Vaccines" (EN). Standardiserede, inaktiverede antigener af syv serotyper samt isolater af mund- og klovesyge fås hos World Reference Laboratory (WRL).

Beredskabsplaner og tidstro beredskabsøvelser

Medlemsstaterne opstiller en beredskabsplan med angivelse af, hvilke nationale foranstaltninger der skal iværksættes for at skabe større bevidsthed om mund- og klovesyge og forøget beredskab samt beskytte miljøet i tilfælde af et sygdomsudbrud. Beredskabsplanen gør det muligt at mobilisere de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og at sikre koordineringen med nabomedlemsstaterne. Europa-Kommissionen afgiver udtalelse om disse planer, der ajourføres hvert femte år.

Mindst to gange i løbet af fem år gennemføres tidstro beredskabsøvelser. Det sker i tæt samarbejde med nabomedlemsstaternes kompetente myndigheder. Kommissionen underrettes om resultatet af disse øvelser.

Antigen- og vaccinebanker

Som led i beredskabsplanen kan medlemsstaterne oprette eller opretholde nationale antigen- og vaccinebanker, der med henblik på nødvaccination har beredskabslagre af antigener eller vacciner. Medlemsstaterne tager herunder hensyn til de bestemmelser om en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler, som er indeholdt i direktiv 2001/82.

Ifølge nærværende direktiv oprettes en EF-antigen- og vaccinebank. Af sikkerhedsmæssige grunde offentliggøres oplysninger om mængder af antigener og vacciner ikke. Den fabrikant, som leverer antigen på kontrakt med Kommissionen, skal kunne levere 1 mio. vaccinedoser inden for fire dage og 4 mio. doser inden for 10 dage. Medlemsstaterne har adgang til EF-antigen- og vaccinebanken efter anmodning. Hvis det er i EF's interesse, kan Kommissionen yde bistand til tredjelande.

Supplerende forebyggelses- og kontrolforanstaltninger

Medlemsstaterne sørger for, at det forbydes at fordre dyr af modtagelige arter med køkkenaffald i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1772/2002 om animalske biprodukter, der ikke er bestemt til konsum, eller om husdyrs ernæring.

Når der er mistanke om, at vilde dyr er smittet med mund- og klovesyge, skal medlemsstaten bekræfte eller afkræfte formodningen om infektion, bl.a. gennem laboratorieprøver. Bekræftes forekomsten af mund- og klovesyge hos et vildt dyr, træffer medlemsstaten de nødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse sygdommens spredning og udarbejder en udryddelsesplan. De eventuelle ejere af disse dyr samt jægere holdes underrettet om situationens udvikling.

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 30. juni 2004 Kommissionen meddelelse om disse sanktioner.

OPHÆVEDE DOKUMENTER

Direktiv 85/511/EØF og beslutning 89/531/EØF og 91/665/EØF, der er vedtaget til gennemførelse heraf, ophæves.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelse Tidsfrist for gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2003/85/EF

12.12.2003

30.6.2004

EUT L 306 af 22.11.2003

Ændringerne og tilføjelserne til direktiv 2003/85/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun dokumentationsværdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

BEREDSKABSPLANER

Kommissionens beslutning 2007/18/EF af 22. december 2006 om godkendelse af beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge i henhold til Rådets direktiv 2003/85/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 7 af 12.1.2007].

MUND- OG KLOVESYGEVACCINER

Rådets beslutning 91/666/EØF af 11. december 1991 om oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 368 af 31.12.1991].
Se den konsoliderede version .

Kommissionens beslutning 2001/75/EF af 18. januar 2001 om testning af mund- og klovesygevacciners og bluetonguevacciners sikkerhed og styrke [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 26 af 27.1.2001].

Kommissionens beslutning 2009/486/EF af 22. juni 2009 om indkøb af mund- og klovesygevirusantigener [Den Europæiske Unions Tidende L 160 af 23.6.2009].

Seneste ajourføring: 23.11.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top