RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)

Den Europæiske Union (EU) fastlægger regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier. Formålet er at forhindre, at fødevarekriser som i 1990'erne gentager sig, og at sikre et højt niveau for sundhedsbeskyttelse og fødevaresikkerhed.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Fra starten af 1980'erne er flere forskellige transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) forekommet hos henholdsvis mennesker (Creutzfeldt-Jakobs sygdom og varianter heraf) og dyr (bovin spongiform encephalopati eller BSE).

ANVENDELSESOMRÅDE

Nærværende forordning fastsætter regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos dyr. Den gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf.

Forordningen gælder ikke for

  • kosmetiske midler, lægemidler, råvarer eller ethvert andet animalsk produkt, der anvendes til fremstilling heraf
  • råvarer eller ethvert andet animalsk produkt, der ikke anvendes til fremstilling af levnedsmidler, foder eller gødning
  • animalske produkter bestemt til udstilling, undervisning, forskning, særlige undersøgelser eller analyser, såfremt de ikke senere anvendes til konsum eller foder eller til anden brug for mennesker eller for dyr
  • levende dyr benyttet i eller bestemt til forskning.

BESTEMMELSE AF BSE-STATUS

Kommissionen opstiller en liste, der opdeler medlemsstater, tredjelande eller regioner i forskellige kategorier, alt efter BSE-risikoen. EU’s system til klassificering af landene efter risikograd har samme opbygning som det system, der anbefales af Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE).

BSE-status fastlægges på grundlag af (bilag II)

  • resultaterne af en risikoanalyse med udgangspunkt i følgende faktorer: kvægets fortæring af kød- og benmel eller grever hidrørende fra drøvtyggere; import af kød- og benmel eller foder, der kan være smittet med BSE; import af dyr eller embryoner/æg, som kan være smittet med BSE; den epidemiologiske status i landet eller regionen med hensyn til BSE; viden om strukturen af kvæg-, fåre- og gedebestanden i landet eller regionen; det animalske affalds oprindelse og behandling af sådant affald samt metoderne til foderproduktion
  • evalueringen af særlige kriterier: resultatet af en risikoanalyse ud fra potentielle faktorer med hensyn til forekomsten af BSE samt deres tidsmæssige udvikling; et uddannelsesprogram for dyrlæger, opdrættere og for personer, som i erhvervsmæssigt øjemed transporterer, handler med eller slagter kvæg; obligatorisk indberetning og undersøgelse af alt kvæg, der viser kliniske tegn på BSE; overvågning af og kontrol med BSE (det er obligatorisk at opbevare rapporterne i syv år); undersøgelse i et godkendt laboratorium af prøver af hjerner eller andet væv, som er indsamlet.

Ved opdeling af lande og regioner efter BSE-status findes der tre niveauer

  • Niveau 1: lande eller regioner med ubetydelig BSE-risiko
  • Niveau 2: lande eller regioner med kontrolleret BSE-risiko
  • Niveau 3: lande eller regioner med ikke-fastsat BSE-risiko.

FOREBYGGELSE AF TSE

Overvågningssystem

Hver medlemsstat gennemfører et årligt program for overvågning af BSE og scrapie, der omfatter et screeningprogram med anvendelse af hurtige test. Bilag III indeholder nærmere bestemmelser om det overvågningssystem, der skal etableres i forbindelse med de to sygdomme. Foruden den obligatoriske undersøgelse af alle dyr, der viser tegn på TSE, skal der gennemføres hurtige test efter slagtning på

  • Alle kreaturer på over 24 måneder, der er bestemt til konsum, og som nødslagtes
  • Alle kreaturer på over 30 måneder, der slagtes som normalt med henblik på konsum eller som led i foranstaltninger til udryddelse af BSE
  • Alle kreaturer på over 24 måneder, som ikke er bestemt til konsum, som er døde eller slået ned, dog ikke i forbindelse med en epidemi som f.eks. mund- og klovesyge
    Medlemsstaterne kan fravige disse bestemmelser i fjerntliggende områder, hvor der er en lille belægningsgrad, og hvor der ikke arrangeres indsamling af døde dyr. De underretter Kommissionen herom. Fravigelsen må højst omfatte 10 % af kvægbestanden i den pågældende medlemsstat
  • Alle kreaturer på over 24 måneder, der ved undersøgelsen før slagtning er fundet syge
  • En årlig stikprøve af får og geder, der er over 18 måneder eller har mere end to frembrudte, blivende fortænder slagtet med henblik på konsum. Denne bestemmelse vedrører medlemsstater, der har en population af får eller geder på over 750 000 dyr
  • En årlig stikprøve af får og geder, som ikke er bestemt til konsum, der er over 18 måneder eller har mere end to frembrudte, blivende fortænder
  • Alle andre dyr. Medlemsstaterne kan således indføre overvågningsprogrammer, navnlig for dyr, der anvendes i mælkeproduktionen, dyr, der kommer fra besætninger inficeret med TSE, eller som er afkom af BSE-inficerede hundyr, dyr, som har spist potentielt kontamineret foder.

Medlemsstaterne sender senest den 31. marts hvert år Kommissionen en årsrapport, der bl.a. indeholder oplysninger om antal tilfælde af mistanke om smitte pr. dyreart, for hvilken der er indført begrænsninger for flytning. Senest tre måneder efter modtagelsen af landerapporterne forelægger Kommissionen et sammendrag om den epidemiologiske situation i EU.

Medlemsstaterne underretter desuden Kommissionen og de øvrige medlemsstater om andre tilfælde af TSE på deres område, navnlig hos dyr med resistente genotyper. Prionproteinets genotype bestemmes for hvert enkelt positivt tilfælde af TSE hos får.

Fodringsforbud

Forordningen forbyder fodring af drøvtyggere med animalsk protein og foder, der indeholder animalsk protein. Det er forbudt at fodre opdrættede dyr, bortset fra kødædende pelsdyr, med forarbejdet animalsk protein, gelatine fremstillet af drøvtyggere, blodprodukter, hydrolyseret protein, dicalciumphosphat og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse.

Forbuddene gælder ikke for følgende typer foder og proteiner, som, hvis det er relevant, forarbejdes efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum

  • foder til andre dyr end drøvtyggere: fiskemel, hydrolyserede proteiner fremstillet af andre dyr end drøvtyggere og af huder og skind af drøvtyggere, dicalciumphosphat og tricalciumphosphat
  • foder til drøvtyggere: mælk, mælkebaserede produkter og colostrum, æg og ægprodukter, gelatine fremstillet af andre dyr end drøvtyggere, fiskemel der anvendes til fremstilling af mælkeerstatning, der udelukkende indgår i foder til unge drøvtyggere
  • foder til fisk: blodprodukter og blodmel fremstillet af andre dyr end drøvtyggere.

Medlemsstaterne har siden den 1. november 2003 skullet fremsende en ajourført liste over EU-godkendte slagterier for andre dyr end drøvtyggere til de øvrige medlemsstater og Kommissionen. De skal ligeledes fremsende en liste over godkendte forarbejdningsanlæg, der fremstiller ovennævnte typer foder og proteiner.

Eksport til tredjelande af forarbejdede animalske proteiner fremstillet af drøvtyggere og produkter, der indeholder sådanne proteiner, skal ske i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder på Den Europæiske Unions område. Bestemmelseslandet skal skriftligt og på forhånd forpligte sig til at anvende og/eller geneksportere produkterne i overensstemmelse med det formål, hvortil de er endeligt bestemt. Den medlemsstat, der tillader eksporten, underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Specificeret risikomateriale

I den her omhandlede forordning fastsættes procedurer for bortskaffelse af specificeret risikomateriale, og det fastsættes, hvad der er omfattet for lande eller regioner med kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko

  • for kreaturer
    1. kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne, rygmarv fra kvæg på over 12 måneder
    2. rygsøjlen med undtagelse af halens ryghvirvler, lænde- og brysthvirvlernes tværtappe og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrods ganglier på kreaturer over 30 måneder, samt samt tonsiller, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder
  • for får og geder
    1. kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på over 12 måneder, eller som har en frembrudt blivende fortand, samt milt og ileum fra får og geder uanset alder.

Medlemsstater med ubetydelig BSE-risiko er fortsat underlagt krav om bortskaffelse af specificeret risikomateriale.

I lande eller regioner med kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko må knogler fra kvæg, får og geder ikke bruges til fremstilling af maskinudbenet kød. Udtagning af hovedkød og rygsøjle af kvæg på over 30 måneder og tunger af kvæg uanset alder skal ske i henhold til specifikke fremgangsmåder.

Specificeret risikomateriale skal fjernes på slagterier, på opskæringsvirksomheder, for så vidt angår rygsøjle hos kvæg, og hvis det er relevant, på de godkendte anlæg, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Alt specificeret risikomateriale eller produkter heraf farves med et farvestof eller mærkes, umiddelbart efter at det er fjernet. De anvendes og destrueres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009. Medlemsstaterne foretager hyppig officiel kontrol til sikring af, at bestemmelserne anvendes korrekt, og at der i hele sektoren træffes foranstaltninger for at undgå kontaminering.

Uddannelsesprogrammer

Medlemsstaterne sikrer, at personalet hos den kompetente myndighed, diagnoselaboratorier og landbohøjskoler mv., embedsdyrlæger, slagteriansatte og opdrættere og brugere er uddannet i observation af kliniske tegn og epidemiologi vedrørende TSE. EU kan yde tilskud hertil.

KONTROL MED OG UDRYDDELSE AF TSE

Foranstaltninger vedrørende dyr, som mistænkes for at være smittet med TSE

Uden at det berører EU-bestemmelserne om anmeldelse af sygdomme , sikrer medlemsstaterne, at et dyr, som mistænkes for at være smittet med en TSE, anmeldes til de kompetente myndigheder. De øvrige medlemsstater og Kommissionen underrettes regelmæssigt om de anmeldte tilfælde.

Der indføres officielle begrænsninger med hensyn til flytning af ethvert dyr, som mistænkes for at være smittet med en TSE, indtil resultaterne af en klinisk og epidemiologisk undersøgelse er kendt, eller dyret aflives med henblik på laboratorieundersøgelse under officielt tilsyn. Alle andre arter af drøvtyggere i bedrifter er ligeledes underlagt officielle begrænsninger med hensyn til flytning, indtil resultaterne foreligger.

Hvis det fastslås, at et dyr kan være smittet med TSE på en anden bedrift, hvor det befandt sig, da der opstod mistanke om TSE, kan den kompetente myndighed beslutte, at der kun indføres begrænsninger med hensyn til flytning af det dyr, der er mistænkt for at være smittet, og at andre bedrifter skal overvåges.

Forholdsregler ved bekræftet BSE-infektion

Når forekomsten af en TSE er officielt bekræftet, træffes følgende foranstaltninger

  • Der igangsættes en undersøgelse for at fastslå, hvorfra sygdommen kan stamme, og identificere alle dyr og produkter heraf, der evt. er smittet
  • Hvis der bekræftes BSE hos et kreatur: nedslagning og fuldstændig destruktion af de kreaturer, som er identificeret som værende i risiko ved undersøgelsen (særligt dyr født eller indsat i det smittede dyrs besætning). Medlemsstaten kan beslutte at undlade at foretage destruktion af dyrene og at udskyde nedslagningen og destruktionen af besætningen indtil slutningen af deres produktive liv i tilfælde af avlstyre, der anvendes som sæddonor, og hvis det kan garanteres, at dyrene destrueres, når de er døde
  • Hvis der bekræftes BSE hos et får eller en ged: nedslagning og fuldstændig destruktion af alle får og geder i besætningen
  • Hvis der bekræftes TSE hos et får eller en ged, og BSE er udelukket: nedslagning og fuldstændig destruktion af alle får og geder i besætningen eller, og udelukkende gældende for får, nedslagning og selektiv destruktion af dyr af genotyper, der er udsatte for TSE. Hvis det inficerede dyr kommer fra en anden bedrift, kan medlemsstaten beslutte at anvende udryddelsesforanstaltninger i oprindelsesbedriften som supplement til eller i stedet for den bedrift, hvor infektionen blev bekræftet.

Indtil resultaterne af undersøgelsen foreligger, sættes den bedrift, hvor smitten er blevet bekræftet, under officielt tilsyn, og al flytning til eller fra bedriften af dyr, der er modtagelige for TSE, og animalske produkter heraf må kun finde sted med den kompetente myndigheds tilladelse. Det sker for at sikre identifikation og effektiv sporing af de pågældende dyr og animalske produkter. Hvis det konstateres, at den bedrift, hvor TSE-tilfældet er blevet bekræftet, ikke er den samme som den, hvor dyret blev udsat for TSE-smitte, kan myndighederne sætte flere bedrifter, ud over den bedrift, hvor dyret blev udsat for smitte, under officielt tilsyn. Der kan gives dispensation fra disse generelle regler.

Der udbetales straks kompensation til ejerne for tabet af dyr eller animalske produkter.

Medlemsstaterne udarbejder retningslinjer, der fastlægger de nationale foranstaltninger, der skal iværksættes, med angivelse af beføjelser og ansvar, hvis der konstateres forekomst af TSE.

MARKEDSFØRING, IMPORT OG EKSPORT

Levende dyr, sæd, embryoner og æg

Når import, markedsføring og eksport er tilladt, skal levende dyr og deres embryoner og æg ledsages af de relevante sundhedscertifikater. For får og geder skal disse sundhedscertifikater attestere, at de stammer fra bedrifter, hvor ingen scrapietilfælde nogen sinde er blevet diagnosticeret, og i tilfælde af får, om de er af en genotype, der er resistent over for TSE.

Det er forbudt at markedsføre det senest fødte afkom, som hundyr (kvæg, får og geder), der er smittet med en TSE, nedkom med efter fremkomsten af de første kliniske tegn på sygdommen.

Markedsføring og import af animalske produkter

Forordningen foreskriver et højt sikkerhedsniveau med hensyn til BSE. Ifølge forordningen gælder de samme bestemmelser for import af oksekød til EU som inden for EU, undtagen fra tredjelande med ubetydelig BSE-risiko. F.eks. forbydes import af specificeret risikomateriale (SRM) eller kødprodukter, der indeholder SRM, fra tredjelande med kontrolleret BSE-risiko. Det pågældende tredjeland skal altså sikre, at slagtemetoderne er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne.

Reglerne gælder også for en række kvæg-, fåre- og gedeprodukter fra tredjelande: afsmeltet fedt, gelatine, foder til selskabsdyr, ben og benprodukter, råvarer til fremstilling af foder.

Beskyttelsesforanstaltninger

Forordningen omfatter beskyttelsesforanstaltninger, der kan sættes i værk i forbindelse med samhandel inden for EU og handel med tredjelande. Bestemmelserne stammer i alt væsentligt fra de eksisterende direktiver på området (bl.a. direktiv 89/662/EØF, direktiv 90/425/EØF, direktiv 91/496/EØF og direktiv 97/78/EF). Der findes flere slags beskyttelsesforanstaltninger. Hvis f.eks. den importerende medlemsstat ved den offentlige kontrol konstaterer forekomst af en sygdom, der udgør en alvorlig trussel for menneskers og dyrs sundhed, kan myndighederne træffe mere restriktive foranstaltninger, herunder karantæne for de pågældende dyr. Også Kommissionen kan træffe sådanne foranstaltninger.

Referencelaboratorier, prøveudtagning, undersøgelser og kontrol

For at sikre ensartede videnskabelige analyser og pålidelige resultater udpeges der nationale referencelaboratorier og EU-referencelaboratorier. Kommissionens eksperter kan om fornødent kontrollere, om deres udstyr fungerer hensigtsmæssigt.

De nationale referencelaboratorier har især ansvar for at verificere de diagnosemetoder, der anvendes i de regionale laboratorier, og koordinere dem inden for medlemsstaten. De skal samarbejde med EU-referencelaboratoriet.

Medlemsstater, som ikke har et nationalt referencelaboratorium, skal kunne benytte EU-referencelaboratoriet eller nationale referencelaboratorier i andre medlemsstater.

EU-referencelaboratoriet samordner i samråd med Kommissionen de metoder, der anvendes i medlemsstaterne til diagnosticering af BSE, og bidrager til at identificere TSE-udbrud. Det letter uddannelsen af videnskabelige eksperter med henblik på at harmonisere diagnosemetoderne i hele EU.

Metoderne til analyse og prøveudtagning overholder normerne beskrevet i vejledningen fra Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE). Det drejer sig bl.a. om, hvilke procedurer der skal anvendes for dyr, der er under mistanke, og i forbindelse med det årlige overvågningsprogram.

Institutionelle bestemmelser

Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed og af de videnskabelige komitéer vedrørende foranstaltninger, der kan have indflydelse på folkesundheden.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 999/2001

1.7.2001

-

EUT L 147, 31.5.2004

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1128/2003

18.7.2003

-

EUT L 160, 28.6.2003

Forordning (EF) nr. 932/2005

1.7.2005

-

EUT L 163, 23.6.2005

Forordning (EF) nr. 1923/2006

19.1.2007

-

EUT L 404, 30.12.2006

Forordning (EF) nr. 220/2009

20.4.2009

-

EUT L 87, 31.3.2009

Ændringer og de successive korrektioner til forordning (EF) 999/2001 er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun dokumentationsværdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens beslutning 2007/453/EF af 29. juni 2007 om fastsættelse af BSE-status for medlemsstater eller tredjelande eller deres regioner i henhold til deres BSE-risiko [Den Europæiske Unions Tidende L 172 af 30.6.2007].

Kommissionens beslutning 2002/1003/EF af 18. december 2002 om minimumskrav til en undersøgelse af prionproteingenotyper hos fåreracer [EFT L 349 af 24.12.2002].
De enkelte medlemsstater gennemfører senest den 1. juli 2003 en undersøgelse af prionproteingenotypen hos alle fåreracer, der er af national oprindelse, eller som udgør en væsentlig population på deres område. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. oktober 2003 en rapport for Kommissionen.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 16. juli 2010 TSE-køreplan 2 – Strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier i 2010-2015 [ KOM(2010) 384 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Størstedelen af de tiltag på kort og mellemlangt sigt, der blev fastlagt i den første TSE-køreplan, er gennemført, og den positive tendens, der blev konstateret allerede i 2005 under BSE-epidemien, er fortsat siden da. Målet for de kommende år er at fortsætte med at tage foranstaltningerne op til revision, samtidig med at der sikres et højt niveau for fødevaresikkerhed. TSE-bestemmelserne ændres og vil fortsat blive ændret efter en trinvis fremgangsmåde med et solidt videnskabeligt grundlag som udgangspunkt. EU er på vej til at udrydde BSE i sin kvægbestand. Det er dog nødvendigt med agtpågivenhed i den stadige overvågning af situationen, i tilfælde af at der igen forekommer et udbrud af BSE eller at en ny TSE-agens dukker op i kvægbesætningen. Revisionen af køreplanen bør først og fremmest ske på grundlag af videnskabelig rådgivning og tekniske problemstillinger i forbindelse med kontrol og håndhævelse af nye foranstaltninger.

Meddelelse fra Kommissionen af 15. juli 2005: «TSE-køreplan» [KOM(2005) 322 – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 17.05.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top