RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Grænseværdier for bestemte forurenende stoffer

Den Europæiske Union (EU) fastsætter grænseværdier for bestemte forurenende stoffer med det formål at nedbringe tilstedeværelsen af disse forurenende stoffer i fødevarer til de laveste niveauer ved hjælp af god fremstillings- eller landbrugspraksis. Det er målet at opnå et højere folkesundhedsbeskyttelsesniveau, især for sårbare befolkningsgrupper: børn, allergikere mv.

DOKUMENT

Forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

I denne forordning fastsættes grænseværdierne for bestemte forurenende stoffer: nitrater, mykotoksiner * (aflatoksiner, ochratoksin A, patulin og fusariumtoksiner), tungmetaller (bly, cadmium og kviksølv), 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD), dioxiner og dioxinlignende PCB'er, polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) samt uorganisk tin.

De fødevarer, som indeholder forurenende stoffer, hvis grænseværdier ligger over dem, der er fastlagt i bilaget til forordningen, må ikke bringes i omsætning.

Disse grænseværdier gælder for den spiselige del af fødevarerne og finder ligeledes anvendelse på forarbejdede, sammensatte, tørrede eller fortyndede fødevarer, evt. ved anvendelse af en koncentrerings- eller fortyndingsfaktor eller ved hensyntagen til de forholdsvise mængder af det sammensatte produkts ingredienser.

Endvidere fastsætter forordningen grænseværdier for forurenende stoffer på det laveste niveau ved hjælp af god fremstillings- eller landbrugspraksis (ALARA, As Low As Reasonably Achievable).

FORURENENDE STOFFER

Nitrat

Nitrat findes især i grøntsager (spinat og salat).

Visse medlemsstater kan på deres område midlertidigt tillade markedsføring af spinat eller salat med et større nitratindhold end det, der er fastsat i bilaget til forordningen, såfremt de tilstedeværende mængder er acceptable i henseende til folkesundheden. I denne overgangsperiode skal de pågældende medlemsstater træffe passende foranstaltninger for hurtigst muligt at kunne overholde.

Grænseværdierne for nitrat i grøntsager fastsættes, så der tages hensyn til, hvilken årstid der er tale om.
Det acceptable daglige indtag (ADI), der er fastsat af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, er på 3,65 mg/kg legemsvægt (lgv).

Aflatoksiner

Aflatoksiner er genotoksiske kræftfremkaldende stoffer, der udvikler sig ved høje temperaturer og høj fugtighed.

Sortering eller andre fysiske behandlinger gør det muligt at reducere aflatoksinindholdet for visse produkter som f.eks. jordnødder, nødder, tørret frugt, majs og ris.

Denne forordning tillader et højere aflatoksinindhold for disse produkter, når de ikke er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i fødevarer.

Ochratoksin A (OTA)

Ochratoksin A er et mykotoksin, der produceres af flere svampe (penicillium- og aspergillus-arter), med carcinogene, nefrotoksiske, teratogene, immunotoksiske og muligvis neurotoksiske egenskaber. Det er ligeledes blevet kædet sammen med nefropati hos mennesker.

Det forekommer naturligt i en række vegetabilske produkter såsom korn, kaffebønner, kakao og tørret frugt over hele verden.

I denne forordning fastsættes grænseværdier for OTA i korn, kornprodukter, tørrede druer, ristet kaffe, vin, druesaft, krydderier, lakrids og fødevarer til børn.

Det tolerable ugentlige indtag (TWI) af OTA er fastsat til 120 ng/kg lgv.

Patulin

Patulin er et mykotoksin, der produceres af flere slags svampe. Det findes i frugtjuice, navnlig i æblejuice.

Det provisoriske maksimale tolerable daglige indtag for dette stof er på 0,4 µg//kg legemsvægt (lgv).

Fusariumtoksiner

En række fusariumsvampe producerer en række forskellige mykotoksiner * af klassen trichothecener som f.eks. deoxynivalenol (DON), nivalenol, T-2 toksin, HT-2 toksin og visse andre toksiner (zearalenon og fumonisiner). Fusariumsvampe er almindeligt forekommende på korn dyrket i de tempererede områder i Amerika, Europa og Asien. En række af de fusariumsvampe, som producerer toksiner, kan i varierende omfang producere to eller flere af ovennævnte toksiner.

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vedtaget 6 udtalelser, hvori den fastlægger et tolerabelt dagligt indtag (TDI) for nævnte toksiner. Den har fastlagt et tolerabelt dagligt indtag (TDI) for deoxynivalenol på 1 microgram/kg lgv, en provisorisk TDI for zearalenon på 0,2 microgram/kg lgv, en TDI på 2 microgram/kg lgv for fumonisiner, en provisorisk TDI på 0,7 microgram/kg lgv for nivalenol, en kombineret provisorisk TDI på 0,06 microgram/kg lgv for T-2-toksin og HT-2-toksin og en udtalelse om trichothecener som gruppe.

Denne forordning fastsætter - på grundlag af de videnskabelige udtalelser og vurderingen af det daglige indtag gennem fødevarer - grænseværdier for deoxynivalenol, zearalenon og fumonisiner.

Endvidere kan forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin være problematisk for folkesundheden, som anført i forordningen. Derfor vil Kommissionen udvikle en pålidelig og følsom metode til påvisning af disse toksiner og fortsætte undersøgelserne af årsagerne til, at de forekommer i korn, navnlig i havre.

Bly

Blyabsorption kan udgøre en alvorlig risiko for folkesundheden, da dette kan medføre nedsat kognitiv udvikling og intellektuel præstationsevne hos børn og forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme hos voksne.

Cadmium

Cadmiumabsorption udgør ligeledes en risiko for folkesundheden, da dette kan medføre svækket nyrefunktion, knogleskader og nedsat fertilitet.

Kviksølv

Kviksølv kan medføre forandringer i den normale udvikling af hjernen hos børn, og et højere indtag kan medføre neurologiske forandringer hos voksne. Kviksølvforurening forekommer hovedsageligt i fisk og fiskevarer.

Methylkviksølv er den mest problematiske kemiske form for kviksølv.

Monoclorpropan-1,2-diol (3-MCPD)

Dette kræftfremkaldende stof dannes under visse forhold ved fødevareforarbejdning. Det kan navnlig dannes ved fremstilling af fødevareingrediensen "hydrolyseret vegetabilsk protein", som fremstilles ved hjælp af saltsur hydrolyse.

Som følge af ændrede produktionsmetoder er indholdet af 3-MCPD i det nævnte produkt faldet markant. Det er primært gennem sojasauce og produkter fremstillet på basis af sojasauce, at 3-MCPD indtages.

Det tolerable daglige indtag (TDI) er på 2 µg/kg lgv.

Dioxiner og dioxinlignende PCB'er

Dioxiner og dioxinlignende PCB'er er kemiske stoffer, som skyldes visse naturlige processer (vulkansk aktivitet, skovbrande) eller industriprocesser (bl.a. fremstilling af pesticider, metaller og maling, blegning af papir, forbrænding, osv.).

PCB'er er kemiske stoffer, som findes i stort omfang, fordi de tidligere blev anvendt i byggematerialer, smøremidler, imprægneringsmidler og maling. Disse to former for kemiske stoffer kan have alvorlige skadelige virkninger for menneskers sundhed i form af bl.a. cancer, forstyrrelse af immunforsvaret og nervesystemet, leverskader og sterilitet.

TWI er på 14 pg WHO (Verdenssundhedsorganisationen)-TEQ(toksicitetsækvivalent)/kg lgv.
En nedbringelse af grænseværdierne for disse stoffer forventes indført inden udgangen af 2008.

Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH'er)

En række af dem er genotoksiske carcinogener. Forurening med PAH kan ske under røgning, opvarmning og tørring af fødevarer eller ved miljøforurening, især hos fisk.

For at beskytte folkesundheden er det nødvendigt med grænseværdier for benzo(a)pyren i bestemte fødevarer, der indeholder fedtstoffer og olier, og i fødevarer, der kan blive stærkt forurenede under røgnings- og tørringsprocesser. Det er også nødvendigt med grænseværdier for fødevarer, der kan blive stærkt forurenede på grund af miljøforurening, herunder især fisk og fiskevarer, f.eks. som følge af olieudslip fra skibe.

Uorganisk tin

Denne type tin findes i fødevarekonserves og i drikkevarer på dåse. Uorganisk tin kan forårsage maveirritation hos visse følsomme befolkningsgrupper, f.eks. hos børn.

For fødevarekonserves undtagen drikkevarer er grænseværdien fastsat til 200 mg/kg. For drikkevarer på dåse er grænseværdien fastsat til 100 mg/kg.

FORBUD MOD BLANDING

Fødevarer, der overholder de fastsatte grænseværdier, må ikke blandes med fødevarer, der overskrider disse grænseværdier. Derfor må fødevarer, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling med det formål at reducere indholdet af forurenende stoffer, ikke blandes med fødevarer, der overholder grænseværdierne, og som er bestemt til konsum.

SPECIFIKKE REGLER FOR MÆRKNING

Mærkning af jordnødder, andre olieholdige kerner, nødder, tørret frugt, ris og majs, som bringes i omsætning som fødevarer, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum, og de skal bære angivelsen "produktet skal undergå sortering eller anden fysisk behandling for at reducere aflatoksinindholdet, inden det anvendes til konsum eller som ingrediens i fødevarer".

Derudover skal det af mærkningen på jordnødder, andre olieholdige kerner, forarbejdede produkter af olieholdige kerner eller korn fremgå, hvad produktet skal anvendes til, og identifikationskoden for varepartiet. Er det ikke klart angivet, at den påtænkte anvendelse ikke er konsum, finder de i denne forordning fastsatte grænseværdier anvendelse.

De i bilaget fastsatte grænseværdier gælder for frilandssalat.

OVERSKRIDELSE AF GRÆNSEVÆRDIERNE

Aflatoksiner

Jordnødder, andre olieholdige kerner, nødder, tørret frugt, ris og majs, som overskrider grænseværdierne i bilaget til forordningen, kan bringes i omsætning:

  • hvis de ikke er beregnet til konsum,
  • hvis de ikke overskrider de grænseværdier, der gælder for samme produkter, som skal undergå sortering før konsum.

Nitrater

I en række lande har man opnået en undtagelsesordning for overskridelse af grænseværdien for nitrat. Den dækker produktion og konsum i det pågældende land af produkter som frisk spinat (Belgien, Irland og Det Forenede Kongerige) og salat (Irland og Det Forenede Kongerige).

Dioxin og dioxinlignende PCB

I henhold til denne forordning indrømmes Finland og Sverige en undtagelsesordning for overskridelse af grænseværdierne for dioxin og dioxinlignende PCB indtil 31. december 2011 for følgende produkter, men kun til produktion og konsum i landet af laks, sild, flodlampret, havørred, rødding og heltrogn (løjrom) fra Østersøområdet.

KONTROL OG OVERVÅGNING

Medlemsstaterne skal overvåge og kontrollere indholdet af nitrat i grøntsager, navnlig grønne bladgrøntsager. De skal meddele Kommissionen resultaterne senest den 30. juni hvert år.

De skal endvidere hvert år meddele Kommissionen resultaterne af deres undersøgelser om forekomst af forurenende stoffer i fødevarer.

AFSÆTNING AF LAGRE

Ifølge denne forordning er det tilladt at afsætte lagre af fødevarer, der overskrider grænseværdierne for forurenende stoffer, og som er blevet bragt i omsætning, inden ikrafttrædelsesdatoen for grænseværdierne for de forskellige forurenende stoffer.

GRÆNSEVÆRDIER FOR FØDEVARER TIL BØRN

Ifølge denne forordning fastsættes grænseværdierne så lavt, som det med rimelighed er muligt, for fødevarer til babyer, spædbørn og småbørn for at beskytte denne sårbare befolkningsgruppes sundhed. Disse grænseværdier gælder også for fødevarer til spædbørn og småbørn, der er omfattet af direktiv 2006/125/EF og af direktiv 2006/141/EF.

Grænseværdier for spædbørn og småbørn ifølge dette direktiv:

  • nitrater: 200 mg/kg
  • aflatoksin B1: 0,10 µg/kg
  • aflatoksin M1: 0,025 µg/kg
  • ochratoksin A: 0,50 µg/kg og samme grænseværdi for diætpræparater til særlige medicinske formål til spædbørn
  • patulin: 10 µg/kg
  • deoxynivalenol: 200 µg/kg
  • zearalenon: 20 µg/kg og samme grænseværdi for forarbejdede fødevarer baseret på majs til spædbørn og småbørn
  • fumonisiner: 200 µg/kg for forarbejdede fødevarer baseret på majs til spædbørn og småbørn
  • bly: 0,020 mg/kg/ vådvægt
  • uorganisk tin: 50 mg/kg vådvægt og samme grænseværdi for modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn og for diætpræparater på dåse til særlige medicinske formål, der er specifikt bestemt til spædbørn (undtagen tørrede produkter og produkter i pulverform)
  • benzo(a)pyren: 1 μg/kg vådvægt og samme grænseværdi for modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn og for diætpræparater på dåse til særlige medicinske formål, der er specifikt bestemt til spædbørn.
Dokumentets nøglebegreber
  • Mykotoksiner: Visse former for skimmelsvamp producerer farlige gifte, særlig dem af mykotoksinfamilien. Termen mykotoksin kommer af græsk "mycos", der betyder svamp, og latin "toxicum", der betyder gift. Den betegner toksiske kemiske stoffer, som produceres af visse skimmelsvampe, og som udvikler sig på visse fødevarer, navnlig korn.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1881/2006

9.1.2007

Anvendes fra 1.3.2007

EUT L 364 af 20.12.2006

ÆndringsretsakterIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1126/2007

30.9.2007

-

EUT L 255 af 29.9.2007

Forordning (EF) nr. 629/2008

23.7.2008

-

EUT L 173 af 3.7.2008

Forordning (EU) nr. 165/2010

9.3.2010

-

EUT L 50 af 27.2.2010

Efterfølgende ændringer og rettelser til forordning (EF) nr. 1881/2006 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun dokumentationsværdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

PRØVEUDTAGNINGS- OG ANALYSEMETODER

Forordning (EF) nr. 333/2007 (offentlig kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv, uorganisk tin, 3-MCPD og benzo(a)pyren i fødevarer) [Den Europæiske Unions Tidende L 88 af 29.3.2007]

Forordning (EF) nr. 1883/2006 (prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer) [Den Europæiske Unions Tidende L 364 af 20.12.2006]

Forordning (EF) nr. 1882/2006 (prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af nitratindholdet i visse fødevarer) [Den Europæiske Unions Tidende L 364 af 20.12.2006]

Forordning (EF) nr. 401/2006 (prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer) [Den Europæiske Unions Tidende L 70 du 9.3.2006]
Ændret ved:
Forordning (EU) nr. 178/2010 [Den Europæiske Unions Tidende L 52 af 3.3.2010].

IMPORT

Kommissionens forordning (EF) nr. 1152/2009 af 27. november 2009 om indførelse af særlige betingelser for import af visse fødevarer fra visse tredjelande som følge af risiko for aflatoksinforurening og om ophævelse af beslutning 2006/504/EF [Den Europæiske Union Tidende L 313 af 28.11.2009].

Seneste ajourføring: 25.06.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top