RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Forurenende stoffer i levnedsmidler

Forurenende stoffer er stoffer, som ikke forsætligt er tilsat levnedsmidlerne. Disse stoffer kan være til stede i levnedsmidlerne som et restprodukt fra fremstillingen, fra forpakningen, transporten eller oplagringen eller også som følge af forurening via miljøet. For at begrænse forurenende stoffers skadelige virkning på levnedsmidler og for at forebygge de farer, de kan udgøre for folkesundheden, tager Den Europæiske Union (EU) forholdsregler til at minimere indholdet heraf i levnedsmidler.

DOKUMENT

Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Forordning (EØF) nr. 315/93 forbyder at markedsføre levnedsmidler, når de indeholder uacceptable mængder af reststoffer. Disse såkaldte forurenende stoffer stammer fra behandlingen af levnedsmidlerne under og efter produktionen eller også fra forurening via miljøet. De kan udgøre en risiko for folkesundheden. Derfor fastsætter Den Europæiske Union regler for det acceptable indhold af forurenende stoffer og holder dem på de lavest mulige toksikologiske niveauer.

Forordningen gælder ikke for forurenende stoffer, som er underlagt en mere specifik regel og ej heller for fremmedlegemer som insektdele, dyrehår og andet.

En medlemsstat kan træffe restriktive foranstaltninger i forhold til den gældende forordning, når den har mistanke om, at tilstedeværelsen af et forurenende stof udgør en fare for menneskers sundhed. Den underretter da øjeblikkeligt de øvrige medlemsstater og Kommissionen, idet den begrunder sin beslutning. Kommissionen vurderer så hurtigt som muligt de af medlemsstaten anførte begrundelser og træffer passende foranstaltninger efter at have hørt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Denne komité bistår Kommissionen i alle spørgsmål vedrørende forurenende stoffer, herunder fastsættelse af tilladte maksimumsværdier.

Medlemsstaterne kan ikke forbyde markedsføring af levnedsmidler, der er i overensstemmelse med denne forordning.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 315/93

1.3.1993

-

EUT L 37 af 13.2.1993

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1882/2003

20.11.2003

-

EUT L 284 af 31.10.2003

Forordning (EF) nr. 596/2009

7.8.2009

-

EUT L 188 af
18.7.2009

Efterfølgende ændringer og korrektioner af forordning (EØF) nr. 315/93 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave kan kun bruges som dokumentation.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer [EUT L 364 af 20.12.2006].
Denne forordning fastsætter det maksimalt tilladte indhold af nitrater, mykotoksiner, metaller, dioxiner og polycykliske aromatiske kulbrinter i fødevarer.
Se konsolideret udgave

Seneste ajourføring: 09.12.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top