RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Offentlig foderstof- og fødevarekontrol

Inden for rammerne af revisionen af fødevarelovgivningen (hygiejnepakken) indfører denne forordning en nyordning af den offentlige fødevare- og foderstofkontrol med henblik på at integrere kontrollen i alle etaper af produktionen og i alle sektorer. Forordningen fastlægger, hvilke opgaver der påhviler EU i forbindelse med kontrollens tilrettelæggelse, og hvilke bestemmelser, de nationale myndigheder, der forestår gennemførelsen af den offentlige kontrol, skal overholde, herunder hvilke håndhævelsesforanstaltninger de skal træffe, hvis fællesskabslovgivningen ikke er overholdt.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning sigter mod at udfylde hullerne i den gældende lovgivning inden for offentlig kontrol med fødevarer og foderstoffer gennem en harmoniseret EF-indfaldsvinkel til udformning og udvikling af de nationale kontrolordninger. Det sigter mod at ophæve og ændre en række retsakter:

Forordningen har til formål at

  • forebygge eller fjerne risici, der kunne opstå for mennesker eller dyr, enten direkte eller gennem miljøet, eller nedbringe sådanne risici til et acceptabelt niveau, og
  • yde garanti for fair praksis i forbindelse med handel med foderstoffer og fødevarer og beskyttelse af forbrugernes interesser, herunder foderstof- og fødevaremærkning og anden form for forbrugeroplysning.

Offentlig kontrol defineres som "alle former for kontrol, som den kompetente myndighed eller Fællesskabet gennemfører for at undersøge, om foderstof- og fødevarelovgivningen, samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne, overholdes korrekt".

Denne forordning anvendes ikke på offentlig kontrol med henblik på at verificere, om de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter overholdes.

ALMINDELIGE FORPLIGTELSER VEDRØRENDE TILRETTELÆGGELSEN AF OFFENTLIG KONTROL

De grundlæggende principper for medlemsstatsmyndighedernes ansvar allerede er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen. I denne forordning fastsættes det nærmere, hvordan disse principper skal fortolkes og gennemføres.

Medlemsstaternes offentlige kontrol skal sætte dem i stand til at verificere, om foderstof- og fødevarelovgivningen på EF-plan og på nationalt plan overholdes, og sikre, at de håndhæves. Den offentlige kontrol skal i dette øjemed foretages regelmæssigt og i princippet uden forudgående varsel og omfatte alle led i produktionen, tilvirkningen og distributionen af foderstoffer og fødevarer. Kontrollen skal fastlægges på grundlag af identificerede risici, erfaring og viden fra tidligere kontrol, pålideligheden af den kontrol, der allerede er foretaget af foderstof- og fødevarevirksomhedsledere, og i givet fald mistanke om manglende overholdelse af bestemmelserne.

De kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har ansvaret for at varetage den offentlige kontrol. De pågældende myndigheder skal opfylde en række kriterier, der skal sikre, at de er effektive og upartiske. De skal navnlig råde over egnet udstyr og et velkvalificeret personale (de områder, der er nævnt i bilag II, skal være dækket) og over beredskabsplaner. Der kan gennemføres internt eller eksternt tilsyn under et uvildigt organs kontrol for at sikre, at de kompetente myndigheder opfylder ovennævnte betingelser.

Uddelegeres en del af kontrollen til regionale eller lokale instanser, er det nødvendigt, at der er en effektiv koordinering mellem den centrale myndighed og disse forskellige instanser.

Den kompetente myndighed kan delegere bestemte kontrolopgaver til ikke-statslige organer, hvis disse opfylder strenge betingelser, der er fastsat i denne forordning. Der er således foreskrevet en procedure for udarbejdelse af en liste over opgaver, der kan eller ikke kan uddelegeres. Det kan ikke delegeres at træffe håndhævelsesforanstaltninger. Den kompetente myndighed, der delegerer opgaver til kontrolorganerne, kan foretage audit af eller føre tilsyn med kontrolorganerne.

Åbenhed og tavshedspligt

De kompetente myndigheder kan give offentligheden adgang til relevante oplysninger, som er i deres besiddelse, især hvis der er rimelig grund til at formode, at fødevarer eller foderstoffer kan være til risiko for menneskers eller dyrs sundhed.

De kompetente myndigheders personale har tavshedspligt, for så vidt angår oplysninger, de får kendskab til under udførelsen af den offentlige kontrol, og som ifølge deres natur er omfattet af tavshedspligt.

Prøveudtagning og analyse

De prøveudtagnings- og analysemetoder, der anvendes i forbindelse med offentlig kontrol, skal være validerede ifølge EF-forskrifter eller være i overensstemmelse med internationalt anerkendte protokoller. Analysemetoderne skal opfylde de kriterier, der er nævnt i bilag III, og skal iværksættes af laboratorier, som er godkendt til dette formål i overensstemmelse med de standarder, der er udarbejdet af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).

Beredskabsplaner

Der udarbejdes beredskabsplaner med en opregning af de foranstaltninger, der straks skal gennemføres, i tilfælde af at foderstoffer eller fødevarer viser sig at udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed enten direkte eller via miljøet. I disse beredskabsplaner anføres, hvilke administrative myndigheder der skal inddrages, samt deres beføjelser og ansvar.

Kontrol af produkter, der importeres fra tredjelande

Denne forordning supplerer bestemmelserne i direktiv 97/78/EF vedrørende kontrollen med foderstoffer og animalske fødevarer. For eksempel indføres følgende principper for foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse:

  • regelmæssig kontrol ved medlemsstaterne af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der indføres i EU. Kontrollen kan foregå i alle distributionsled: før eller efter overgang til fri omsætning (f.eks. i importørens lokaler), under forarbejdningen eller i detailhandelsleddet. I alle tilfælde skal der være et tæt samarbejde mellem toldmyndighederne og den kompetente myndighed
  • på fællesskabsplan udfærdiges og ajourføres en liste over foderstoffer og fødevarer, der frembyder en risiko. Sådanne foderstoffer og fødevarer skal fremvises på særligt udformede og udstyrede kontrolsteder med henblik på den fornødne kontrol. Kontrollen skal foregå på indførselsstedet til Fællesskabet, inden varerne overgår til fri omsætning
  • mulighed for at foretage offentlig kontrol med foderstoffer og fødevarer fra tredjelande, der kommer ind i frizoner og frilagre, anbringes i transit eller toldoplag eller behandles under proceduren for aktiv forædling, forarbejdning eller toldkontrol eller midlertidig indførsel.

Ovennævnte kontrol skal mindst omfatte dokumentkontrol, identitetskontrol og i givet fald fysisk kontrol.

I tilfælde af overtrædelse af lovgivningen kan de pågældende produkter beslaglægges eller konfiskeres og skal destrueres, underkastes særlig behandling eller igen afsendes til lande uden for Fællesskabet for den virksomhedsleders regning, der er ansvarlig for den pågældende sending.

Endelig kan tredjelandes særlige kontrol forud for eksport godkendes på betingelse af, at den opfylder EF-kravene eller krav, der mindst svarer hertil. I tilfælde af at en sådan godkendelse foreligger, kan der foretages en tilpasning af hyppigheden af medlemsstaternes kontrol.

Finansiering af offentlig kontrol

Medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til tilrettelæggelse af offentlig kontrol.

Hvis foderstof- og fødevarevirksomhederne pålægges gebyrer, skal der overholdes fælles principper for fastsættelse af sådanne gebyrer, og de metoder og data, der anvendes til beregning af disse, skal offentliggøres eller gøres tilgængelige for offentligheden.

Hvis der ved offentlig kontrol påvises manglende overholdelse af foderstof- og fødevarelovgivningen, skal de merudgifter, der skyldes en mere intensiv kontrol, afholdes af den pågældende foderstof- og fødevarevirksomhedsleder.

Attestering

I forordningen foreskrives en procedure, der gør det muligt nærmere at præcisere, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser en officiel attestering kan ske.

Referencelaboratorier

Der er etableret en række EF-referencelaboratorier (bilag VII) inden for rammerne af den gældende EF-lovgivning. De kan modtage tilskud fra EU og har til opgave at:

  • give de nationale referencelaboratorier nærmere oplysninger om analysemetoder
  • iværksætte sammenlignende prøvninger og inden for deres kompetenceområde koordinere de praktiske og videnskabelige aktiviteter, der er nødvendige for at finde frem til nye analysemetoder
  • afholde uddannelseskurser
  • yde Kommissionens tjenestegrene teknisk bistand.

For hvert EF-referencelaboratorium skal medlemsstaterne påse, at der udpeges et eller flere nationale referencelaboratorier. Sidstnævnte fungerer som forbindelsesorgan for kommunikationen mellem EF-referencelaboratoriet og samtlige offentlige laboratorier i medlemsstaterne.

ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER

Bistand og samarbejde

Kræver den offentlige kontrol, at mere end én medlemsstat træffer foranstaltninger, yder medlemsstaternes kompetente myndigheder hinanden administrativ bistand. Denne bistand kan tage form af et aktivt samarbejde med kontrol på stedet foretaget af en medlemsstats eksperter i en anden medlemsstat.

Medlemsstaterne udpeger et forbindelsesorgan, som får til opgave at lette og koordinere kommunikationen samt fremsendelsen og modtagelsen af anmodninger om bistand. Når et forbindelsesorgan har modtaget en begrundet anmodning (tilstedeværelse af en alvorlig risiko), skal det kontakte de relevante myndigheder, der skal sikre, at den, der har fremsat anmodningen, får alle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kunne kontrollere, om lovgivningen overholdes.

Når en medlemsstats kompetente myndighed modtager oplysninger fra et tredjeland, meddeler den oplysningerne videre til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der kunne være interesserede heri.

Administrativ bistand gælder for udveksling af alle former for information, undtagen oplysninger, der ikke kan frigives, fordi de er relevante for en domsbehandling, eller fordi en offentliggørelse ville skade fysiske eller juridiske personers kommercielle interesser.

Nationale kontrolplaner

Medlemsstaterne udarbejder en integreret, flerårig, national kontrolplan. Planen, der skal være gennemført senest den 1. januar 2007, skal indeholde en udtømmende beskrivelse af den nationale kontrolordning og de hertil hørende aktiviteter. Den skal udformes i henhold til de retningslinjer, som Kommissionen har udstukket i samråd med medlemsstaterne med henblik på at fremme en harmoniseret tilgang, der tilskynder til anvendelse af den bedste praksis.

Et år efter den første iværksættelse af kontrolplanerne og hvert af de følgende år skal medlemsstaterne indsende en rapport til Kommissionen, som ajourfører deres oprindelige kontrolplan. Kommissionen udarbejder en overordnet rapport om de nationale kontrolordningers samlede funktion på basis af de nationale rapporter og de audit, den har foretaget. Den fremsender denne rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, samtidig med at den offentliggør den.

Fællesskabskontrol i medlemsstaterne

Hidtil har EF-kontrollen i medlemsstaterne været tilrettelagt i forhold til de opgaver, Kommissionen har fået tillagt i de forskellige sektordirektiver. Med ét retsgrundlag som denne forordning og med udarbejdelsen af kontrolplaner får kontroltjenesterne i EU mulighed for at foretage generelle audit af medlemsstaternes kontrolordninger under ét. Disse nationale tilsyn og audit, der foretages af Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor, kan suppleres af mere specifikke audit og tilsyn vedrørende en særlig sektor eller et særligt problem. Kommissionen udarbejder efter hver kontrol en rapport, der indeholder resultaterne af kontrollen og eventuelle henstillinger, som medlemsstaterne bør følge.

Forordningen foreskriver desuden, at Kommissionens eksperter gennemfører kontrol i tredjelande, og kræver, at disse lande råder over kontrolplaner, som svarer til medlemsstaternes, for de produkter, som de eksporterer til EU. Disse planer skal være teknisk og økonomisk realisable under hensyntagen til landets situation og særlige strukturer og arten af de eksporterede produkter.

Fællesskabskontrol i tredjelande

Tredjelande, der ønsker at eksportere varer til EU, skal oplyse Kommissionen om deres sundhedskontrolordningers opbygning og forvaltning. Hvis oplysningerne tyder på mangler, kan Kommissionen træffe midlertidige foranstaltninger efter samråd med det pågældende land.

Kommissionen skal tage hensyn til de lister, der er udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. Kommissionen kan eventuelt opstille lignende lister for andre typer af produkter eller træffe andre foranstaltninger (attestering, særlige importbestemmelser, o.a.).

Uddannelsen af personale, der foretager offentlig kontrol

Uddannelsen af kontrolpersonale i medlemsstaterne skal være ensartet for at sikre, at det pågældende personale træffer ensartede beslutninger. Kommissionen kan således tilrettelægge uddannelsesprogrammer inden for kontrollovgivning, -metoder og -teknikker, fremstilling, forarbejdning og markedsføring af foderstoffer og fødevarer.

Tredjelandes kontrol i medlemsstaterne

Tredjelandes myndigheder har ret til at foretage kontrol i medlemsstaterne, eventuelt under ledsagelse af repræsentanter fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, der kan bistå medlemsstaterne med at tilvejebringe data, der findes på EF-plan, og som kan være nyttige i forbindelse med den kontrol, der foretages af et tredjeland.

Nationale håndhævelsesforanstaltninger

Hvis der konstateres en overtrædelse af reglerne under en offentlig kontrol, skal den pågældende kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger under hensyntagen til overtrædelsens karakter og den skyldiges tidligere overholdelse af reglerne. Der kan være tale om administrative foranstaltninger (f.eks. tilbagetrækning fra markedet eller destruktion af en vare, lukning af en virksomhed eller inddragelse af en virksomhedsgodkendelse, osv.) eller om sanktioner. Sidstnævnte skal være effektive, have en afskrækkende virkning og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.

EF-håndhævelsesforanstaltninger

Med denne forordning føjes der en ny dimension til beskyttelsesforanstaltningerne i forordning (EF) nr. 178/2002, der gør det muligt for Kommissionen at træffe foranstaltninger, når der foreligger bevis for, at en medlemsstats kontrolordning frembyder alvorlige mangler. Foranstaltningerne kan omfatte suspension af markedsføring af bestemte produkter eller indførelse af særlige betingelser for produkternes spredning. De træffes, hvis fællesskabskontrollen har godtgjort, at der er tale om manglende overholdelse af fællesskabslovgivningen, og at de pågældende medlemsstater ikke har efterkommet Kommissionens anmodning om at rette op på situationen inden for den fastsatte frist.

KONTEKST

Kommissionen forelagde i januar 2000 en fuldstændig nyordning af lovgivningen om fødevarehygiejne og veterinære spørgsmål, "hygiejnepakken". Den nye lovgivning består af fem retsakter vedrørende

Denne forordning trådte i kraft den 20. maj 2004. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2006, bortset fra artikel 27 og 28 (finansiering af kontrolforanstaltninger), som først finder anvendelse fra den 1. januar 2007.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 882/2004

20.5.2004

-

EUT L 165 af 30.4.2004

Forordning (EF) nr. 1162/2009 [EU-Tidende L 314 af 1.12.2009]

Forordning (EF) nr. 1162/2009 giver en ekstra frist til de interne laboratorier i slagterier og i virksomheder, der behandler vildt, som udfører de officielle prøver for trikiner, til at opnå fuldstændig akkreditering. Bevillingen af denne udskydelse er underlagt visse betingelser. De pågældende laboratorier skal blandt andet bevise, at de har iværksat proceduren for at opnå deres akkreditering, og at de yder tilfredsstillende garantier for kvaliteten af de analyser, de udfører.

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelse Gennemførelsesdato i
medlemsstaterne
Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1029/2008

10.11.2008

-

EUT L 278 af 21.10.2008

Forordning (EF) nr. 596/2009

7.8.2009

-

EUT L 188 af 18.7.2009

De efterfølgende ændringer og rettelser til forordning (EF) nr. 882/2004 er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun værdi som dokumentation.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces [EU-Tidende L 296 af 12.11.2009].
Se konsolideret version

Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF [EU-Tidende L 194 af 25.7.2009].
Se konsolideret version

Seneste ajourføring: 07.10.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top