RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum

Arkiv

Fødevarekriserne i 1990'erne fremhævede den betydning, som animalske biprodukter, der ikke er bestemt til konsum, har for spredningen af visse overførbare sygdomme. Disse biprodukter må ikke længere indgå i fødekæden. Der fastsættes derfor i denne forordning strenge sundhedsbestemmelser om biprodukters anvendelse med henblik på at sikre et højt sundheds og sikkerhedsniveau. Især forbydes genanvendelse inden for samme dyreart.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Forordning (EF) nr. 178/2002 er hovedhjørnestenen i den nye EU-lovgivning om fødevaresikkerhed. På grundlag af de seneste ekspertudtalelser har den med indførelsen af "jord til bord-strategien" til formål at sikre et højt sundheds- og sikkerhedsniveau i hele fødevarekæden.

Animalske biprodukter defineres som hele kroppe (eller dele) af dyr eller produkter af animalsk oprindelse, som ikke er bestemt til konsum, herunder æg, embryoner og sæd. De udgør over 15 mio. t kød, mælkeprodukter og andre produkter, inklusive gylle. Dette materiale bortskaffes herefter eller forarbejdes og genbruges på en lang række områder, herunder kosmetikindustrien eller den farmaceutiske industri samt til andre tekniske formål.

Fødevarekriserne i 1990’erne, såsom BSE-epidemien (bovin spongiform encephalopati), fremhævede disse biprodukters betydning for spredningen af overførbare dyresygdomme. Den Videnskabelige Styringskomité (DE) (EN) (FR), der består af otte uafhængige videnskabelige eksperter, konkluderede herefter, at animalske biprodukter fra dyr, der var fundet uegnede til konsum, ikke bør indgå i foderkæden. Endvidere kan der skabes øget risiko for sygdomsspredning, hvis et dyr fodres med proteiner, der stammer fra forarbejdning af kroppe fra dyr af samme art – dvs. kannibalisme.

I forordningen er anført, hvilke foranstaltninger der skal træffes i forbindelse med forarbejdning af animalske biprodukter.

ANVENDELSESOMRÅDE

I forordningen fastsættes sundheds- og dyresundhedsbestemmelser for:

  • indsamling, transport, opbevaring, håndtering, forarbejdning og anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter,
  • afsætning af og i visse særlige tilfælde udførsel og transit af animalske biprodukter og de deraf afledte produkter.

Forordningen gælder ikke for:

  • råt foder til selskabsdyr hos detailhandlere,
  • flydende mælk og kolostrum, der anvendes på oprindelsesbedriften,
  • hele kroppe (eller dele) af sundt vildt undtagen fisk, der landes til kommercielle formål, og dyr, der anvendes til fremstilling af jagttrofæer,
  • råt foder til selskabsdyr til brug på stedet, når det kommer fra dyr, der er slagtet på oprindelsesbedriften alene med henblik på, at landbrugeren og dennes familie anvender det som fødevarer i overensstemmelse med national lovgivning,
  • køkken- og madaffald, undtagen når det anvendes til foder, eller når det anvendes i biogasanlæg eller til kompostering, eller kommer fra transportmidler i international fart,
  • æg, embryoner og sæd til avlsformål,
  • transit ad sø- eller luftvejen.

KLASSIFIEFRING AF ANIMALSKE BIPRODUKTER

Kategori 1-materiale

Kategori 1-materiale omfatter følgende animalske biprodukter:

  • alle dele af kroppe, herunder huder og skind, af dyr, der er eller mistænkes for at være inficeret med en transmissibel spongiform encephalopati (TSE), dyr, der er blevet aflivet i forbindelse med foranstaltninger til udryddelse af en TSE, selskabsdyr, dyr fra zoologiske haver og cirkusdyr,forsøgsdyr, vildt, som mistænkes for at være inficeret med overførbare sygdomme,
  • specificeret risikomateriale i form af væv, der kan være bærer af et smitstof,
  • biprodukter fra dyr, som har fået tilført forbudte stoffer, eller som indeholder miljøforurenende stoffer,
  • alt animalsk materiale indsamlet ved behandling af spildevand fra kategori 1-forarbejdningsanlæg og andre steder, hvor der fjernes specificeret risikomateriale,
  • køkken- og madaffald fra transportmidler i international fart,
  • blandinger af kategori 1-materiale med kategori 2-materiale og/eller kategori 3-materiale.

Mellemliggende behandling eller opbevaring af kategori 1-materiale er kun tilladt i kategori 1-anlæg for mellemprodukter, der er godkendt til denne kategori. Dette materiale skal uden unødig forsinkelse indsamles, transporteres og identificeres og skal derefter:

  • direkte brændes som affald i et godkendt forbrændingsanlæg,
  • forarbejdes i et godkendt forarbejdningsanlæg efter en særlig metode, hvorefter det deraf resulterende materiale skal endeligt bortskaffes som affald ved forbrænding eller medforbrænding,
  • bortset fra materiale fra kroppe af dyr, der er (eller mistænkes for at være) inficeret med en TSE forarbejdes efter en særlig metode i et godkendt anlæg, hvorefter det deraf resulterende materiale skal endeligt bortskaffes som affald ved nedgravning i et godkendt deponeringsanlæg,
  • i tilfælde af køkken- og madaffald bortskaffes ved nedgravning i et deponeringsanlæg.

Kategori 2-materiale

Kategori 2-materiale omfatter følgende animalske biprodukter:

  • gylle og indhold fra fordøjelseskanalen,
  • alt animalsk materiale, undtagen det under kategori 1 nævnte, der indsamles ved behandling af spildevand fra slagterier,
  • animalske produkter med restkoncentrationer af veterinærlægemidler og forurenende stoffer, hvis de pågældende restkoncentrationer overstiger EU’s grænser,
  • animalske produkter, der ikke er kategori 1-materiale, som er indført fra tredjelande, og som ikke opfylder EU’s veterinærbestemmelser,
  • dyr uden for kategori 1, der ikke er slagtet med henblik på konsum,
  • blandinger af kategori 2-materiale med kategori 3-materiale.

Med undtagelse af gylle er mellemliggende behandling eller opbevaring af kategori 2-materiale kun tilladt i anlæg for mellemprodukter, der er godkendt til denne kategori. Dette materiale skal uden unødig forsinkelse indsamles, transporteres og identificeres og skal derefter:

  • direkte brændes som affald i et godkendt forbrændingsanlæg,
  • forarbejdes i et godkendt forarbejdningsanlæg efter en særlig metode, hvorefter det deraf resulterende materiale skal mærkes og endeligt bortskaffes som affald,
  • ensileres eller komposteres, hvis der er tale om fiskemateriale,
  • hvis der er tale om gylle, indhold fra fordøjelseskanalen, mælk og kolostrum, som ikke frembyder risiko for at sprede nogen overførbar sygdom, enten a) anvendes i uforarbejdet stand som råvare i et biogas- eller et komposteringsanlæg eller behandles i et teknisk anlæg eller b) anvendes på arealer,
  • anvendes i et teknisk anlæg til at fremstille jagttrofæer.

Kategori 3-materiale

Kategori 3-materiale omfatter følgende animalske biprodukter:

  • dele af slagtede dyr, der er egnede til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum,
  • dele af slagtede dyr, som er erklæret uegnede til konsum, men som ikke udviser tegn på overførbare sygdomme,
  • huder og skind, hove og horn, svinebørster og fjer fra dyr, der er slagtet på et slagteri efter at have været underkastet levende syn og ved denne undersøgelse blev fundet egnede til konsum,
  • blod fra andre dyr end drøvtyggere, der er slagtet på et slagteri efter at have været underkastet levende syn og ved denne undersøgelse blev fundet egnede til slagtning med henblik på konsum,
  • animalske biprodukter fra fremstilling af produkter bestemt til konsum, herunder affedtede knogler og grever,
  • tidligere fødevarer af animalsk oprindelse bortset fra køkken- og madaffald, som ikke længere er bestemt til konsum af kommercielle årsager eller på grund af fabrikationsfejl eller mangler ved emballagen,
  • rå mælk fra dyr, der ikke udviser tegn på nogen sygdom,
  • fisk eller andre havdyr, undtagen havpattedyr, som er taget på åbent hav med henblik på fiskemelsproduktion samt ferske biprodukter af fisk fra anlæg, der fremstiller fiskerivarer til konsum,
  • æggeskaller fra dyr, der ikke udviser tegn på nogen overførbar sygdom,
  • blod, huder og skind, hove, fjer, uld, horn, hår og pelsværk fra sunde dyr,
  • køkken- og madaffald, der ikke er anført under kategori 1.

Mellemliggende behandling eller opbevaring af kategori 3-materiale er kun tilladt i anlæg for mellemprodukter, der er godkendt til denne kategori. Dette materiale skal uden unødig forsinkelse indsamles, transporteres og identificeres og skal derefter:

  • direkte bortskaffes som affald ved forbrænding i et godkendt forbrændingsanlæg,
  • anvendes som råvare i et anlæg, der fremstiller foder til selskabsdyr,
  • forarbejdes efter en særlig metode i et godkendt teknisk anlæg eller et godkendt biogas- eller komposteringsanlæg,
  • komposteres eller forarbejdes i et biogasanlæg, hvis der er tale om køkken- og madaffald under kategori 3,
  • ensileres eller komposteres, hvis der er tale om fiskemateriale.

INDSAMLING, TRANSPORT, OPLAGRING OG FORSENDELSE

Med undtagelse af køkken- og madaffald, der er kategori 3-materiale, skal animalske biprodukter og forarbejdede produkter indsamles, transporteres og identificeres. Den forskriftsmæssige procedure vedrører identificering og mærkning af råvarerne i de tre kategorier, køretøjers og containeres udstyr samt handelsdokumenter, sundhedscertifikater og transportbetingelser. Der opbevares en fortegnelse for hver forsendelse.

Ved afsendelse af animalske biprodukter og afledte produkter skal bestemmelsesmedlemsstaten have tilladt modtagelsen af kategori 1-materiale, kategori 2-materiale og forarbejdet animalsk protein. Alle forsendelser af animalske biprodukter skal efter behørig identifikation transporteres direkte til bestemmelsesanlægget. Alle oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder går gennem TRACES-systemet

GODKENDELSE

Anlæg for mellemprodukter og lageranlæg

Kategori 1-, 2- og 3-anlæg for mellemprodukter og lageranlæg skal godkendes af myndighederne. For at få denne godkendelse skal de opfylde kravene i denne forordning, der sigter mod at forhindre enhver risiko for spredning af overførbare sygdomme.

Hygiejneforanstaltningerne vedrører: anlæggenes indretning, udstyrets art, medarbejdernes hygiejne, beskyttelse mod skadedyr (insekter, gnavere og fugle), bortledning af spildevand, lagertemperatur, rengøring og desinficering af containere og transportmidler bortset fra skibe.

Myndighederne kontrollerer regelmæssigt disse anlæg, og anlæg for mellemprodukter skal desuden følge særlige egenkontrolprocedurer. Godkendelsen inddrages omgående, såfremt betingelserne herfor ikke overholdes.

Forbrændings- og medforbrændingsanlæg

Direktiv 2000/76/EF indeholder bestemmelser om forbrænding af affald fra forarbejdede produkter. Når dette direktiv ikke gælder for visse animalske biprodukter, foretages bortskaffelsen af dem i overensstemmelse med nærværende forordning.

Myndighederne godkender høj- og lavkapacitetsanlæg. Lavkapacitetsanlæg, som kun anvendes til bortskaffelse af døde selskabsdyr, specificeret risikomateriale, kategori 2- og/eller kategori 3-materiale, skal overholde strenge krav til indretning og vedligeholdelse af anlæg, driftsbetingelser (forbrændingsgasser, temperatur), spildevandsudledning, restprodukter (aske, slagger, støv), temperaturmåling og betingelser for forbrænding af specificeret risikomateriale.

Godkendelsen inddrages omgående, såfremt de gældende betingelser ikke overholdes.

Kategori 1- og kategori 2-forbrændingsanlæg

Kategori 1- og kategori 2-forbrændingsanlæg skal godkendes af myndighederne, der validerer og kontrollerer fremstillingsprocessen. For at få denne godkendelse skal disse anlæg overholde forordningens krav vedrørende: anlæggenes indretning, udstyrets art, medarbejdernes hygiejne, beskyttelse mod skadedyr (insekter, gnavere og fugle), bortledning af spildevand, oplagring, rengøring og desinficering af anlæg og køretøjer.

Der kan anvendes syv forarbejdningsmetoder, afhængigt af hvilke animalske biprodukter der er tale om. Disse metoder, der er beskrevet i bilag V, er forskellige med hensyn til råvarens partikelstørrelse, den temperatur, der nås ved varmebehandlingen, det anvendte tryk og processens varighed, og en af dem gælder specielt animalske biprodukter af fisk. Metode nr. 1 anvendes til:

  • kategori 2-materiale – med undtagelse af gylle, indhold fra fordøjelseskanalen, mælk og kolostrum – beregnet til biogas- eller komposteringsanlæg eller til anvendelse som organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler,
  • kategori 1- og kategori 2-materiale beregnet til deponeringsanlæg,
  • forarbejdet animalsk protein af pattedyr.

Metode 1 til 5 anvendes til:

  • kategori 2-materiale, som efter forarbejdning skal forbrændes,
  • kategori 1- og kategori 2-materiale, som skal forbrændes.

For hver af forarbejdningsmetoderne er det helt nødvendigt at afdække de kritiske kontrolpunkter, der er afgørende for omfanget af varmebehandlingen. Disse kritiske kontrolpunkter omfatter: råvarens partikelstørrelse, den temperatur, der opnås ved varmebehandlingen, det tryk, råvaren udsættes for, og varmebehandlingens varighed.

Godkendelsen inddrages omgående, såfremt betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Kategori 3-forarbejdningsanlæg

Kategori 3-forarbejdningsanlæg skal godkendes af myndighederne. For at få denne godkendelse skal disse anlæg overholde kravene til anlæggenes indretning, udstyrets art, produktionskapacitet for varmt vand, varmebehandling, beskyttelse mod skadedyr, bortledning af spildevand, rengøring og desinfektion af anlægget.

Kun kategori 3-materiale – bortset fra blod, huder og skind, hove, fjer, uld, horn, hår og pelsværk fra dyr, der er uegnede til konsum, men som ikke udviser tegn på overførbar sygdom, samt køkken- og madaffald – må anvendes til fremstilling af forarbejdet animalsk protein og andre fodermidler. Inden forarbejdningen skal animalske biprodukter kontrolleres for forekomst af uvedkommende materiale, såsom emballagemateriale eller metalstykker.

For hver af de anvendte forarbejdningsmetoder skal der fastlægges de kritiske kontrolpunkter, som er afgørende for omfanget af varmebehandlingen: partikelstørrelse, temperatur, tryk, processens varighed. Der gælder særlige krav, hvis der er tale om forarbejdet animalsk protein (f.eks.: metode nr. 1 til protein af pattedyr), blodprodukter, afsmeltet fedt og fiskeolier, (produkter på basis af) mælk og kolostrum, gelatine og hydrolyseret protein, di- eller tricalciumfosfat.

Myndighederne validerer og kontrollerer forarbejdningsanlæggene og inddrager omgående godkendelsen, hvis kravene i forordningen ikke overholdes. Anlæggene indfører ligeledes procedurer for egenkontrol.

Kategori 2- og kategori 3-oliekemiske anlæg

Oliekemiske anlæg skal godkendes af myndighederne. For at blive godkendt som kategori 2- eller kategori 3-anlæg skal disse anlæg forarbejde afsmeltet fedt fra kategori 2- eller 3-materiale i overensstemmelse med forordningens normer og indføre og iværksætte metoder for tilsyn og kontrol med de kritiske kontrolpunkter. Myndighederne fører kontrol med anlæggene og inddrager godkendelsen, såfremt betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Biogas- og komposteringsanlæg

Biogas- og komposteringsanlæg skal godkendes af myndighederne. Betingelserne for at blive godkendt vedrører anlæggenes art og udstyr. Endvidere skal disse anlæg indføre og iværksætte metoder for tilsyn og kontrol med de kritiske kontrolpunkter. Godkendelsen inddrages omgående, såfremt betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Kun følgende animalske biprodukter må forarbejdes i et biogas- eller komposteringsanlæg:

  • kategori 2-materiale, hvor der anvendes forarbejdningsmetode nr. 1 i et forarbejdningsanlæg af kategori 2,
  • gylle og indhold fra fordøjelseskanalen adskilt fra denne, mælk og kolostrum,
  • kategori 3-materiale.

Der stilles særlige krav til hygiejne og forarbejdning i biogas- og komposteringsanlæg.

Anlæg til fremstilling af foder til selskabsdyr og tekniske anlæg

Anlæg til fremstilling af foder til selskabsdyr, tyggepinde, tyggeben og tekniske produkter skal kontrolleres og godkendes af myndighederne.

Forordningen indeholder særlige hygiejneregler for:

  • foder til selskabsdyr og tyggepinde og tyggeben
  • gylle
  • blod og blodprodukter
  • serum fra dyr af hestefamilien
  • huder og skind af hovdyr
  • jagttrofæer
  • uld
  • uforarbejdet uld og hår, uforarbejdede svinebørster samt uforarbejdede fjer og fjerdele
  • biavlsprodukter
  • ben, horn, hove bestemt til andre formål end fodermidler, organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler
  • animalske biprodukter bestemt til fremstilling af foder til selskabsdyr, farmaceutiske og andre tekniske produkter
  • afsmeltet fedt til oliekemiske formål
  • fedtderivater
  • animalske smagsforstærkere, der anvendes ved fremstilling af foder til selskabsdyr

Anlæggene skal indføre og iværksætte metoder for tilsyn og kontrol med de kritiske kontrolpunkter for de processer, der anvendes. De skal i forhold til produkterne udtage prøver til analyse i et laboratorium. Myndighederne foretager kontrol og suspenderer godkendelsen, hvis betingelserne herfor ikke længere overholdes.

AFSÆTNING OG BRUG AF FORARBEJDET PROTEIN

Medlemsstaterne skal kunne sikre, at de animalske biprodukter og deraf afledte produkter ikke stammer fra et geografisk område, der er underkastet sundhedsmæssige restriktioner. I visse tilfælde må animalske biprodukter komme fra et sådant område, hvis de hverken er inficerede eller mistænkes for at være det, og såfremt de er identificeret korrekt og opfylder forordningens hygiejnebetingelser.

Afsætning og udførsel af forarbejdet animalsk protein, der kan anvendes som fodermidler

Der må kun afsættes eller udføres animalsk protein, der er håndteret, forarbejdet, opbevaret og transporteret i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen. De skal være fremstillet i et kategori 3-forarbejdningsanlæg og udelukkende af materiale af samme kategori.

Afsætning og udførsel af foder til selskabsdyr, tyggepinde, tyggeben og tekniske produkter

Der må kun afsættes foder til selskabsdyr, tyggepinde, tyggeben og tekniske produkter, som opfylder forordningens særlige krav og stammer fra godkendte og kontrollerede anlæg.

Fedtderivater, der afsættes eller udføres, produceres af kategori 2- eller kategori 3-materiale, som fremstilles i et oliekemisk anlæg af samme kategori, og de skal opfylde forordningens krav til behandling og håndtering.

Beskyttelsesforanstaltninger

Såfremt der udbryder en epizooti, som kan frembyde en sundhedsrisiko, træffer afsendelsesmedlemsstaten – i overensstemmelse med gældende lovgivning– alle nødvendige foranstaltninger for at udrydde sygdommen, bl.a. ved at afspærre det berørte område. Bestemmelsesmedlemsstaten træffer de forebyggende foranstaltninger i henhold til EU-lovgivningen. Disse bestemmelser gælder for flytning af animalske biprodukter.

Det er forbudt at:

  • fodre en dyreart med forarbejdet animalsk protein afledt af kroppe (eller dele af kroppe) af dyr af samme art (kannibalisme).
    Hvis den relevante videnskabelige komité efter høring fremsætter en positiv udtalelse, kan fisk og pelsdyr undtages fra dette forbud,
  • fodre husdyr, bortset fra pelsdyr, med køkken- og madaffald,
  • anvende organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, bortset fra gylle, på græsningsarealer.

UNDTAGELSER

Undtagelsesbestemmelser vedrørende anvendelse af animalske biprodukter

Under myndighedernes tilsyn kan medlemsstaterne tillade anvendelse af animalske biprodukter i forbindelse med diagnosticering, undervisning og forskning samt til konserveringsformål i godkendte tekniske anlæg.

Animalske biprodukter afledt af kategori 2- og 3-materiale – med undtagelse af blod, huder og skind, hove, fjer, uld, horn, hår og pelsværk fra dyr, der er uegnede til konsum, men som ikke udviser nogen tegn på overførbar sygdom – må bruges til foder til følgende dyr:

  • dyr i zoologiske haver og cirkus,
  • krybdyr og rovfugle,
  • pelsdyr,
  • vildt, hvis kød ikke er bestemt til konsum,
  • hunde fra anerkendte kenneler/hundekobler,
  • maddiker til agn.

Hvis der foreligger en positiv udtalelse efter høring af den relevante videnskabelige komité, kan medlemsstaterne give tilladelse til at anvende hele dyrekroppe af kategori 1, som indeholder specificeret risikomateriale, til fodring af truede eller beskyttede ådselædende arter (ådselgribbe).

Hver medlemsstat underretter Kommissionen om, hvilke undtagelser den har anvendt, og hvilke kontrolforanstaltninger den har iværksat. Medlemsstaten opstiller en liste over brugere og samlecentraler, der inden for dens område er godkendt og registret og tildeler dem et officielt nummer.

Undtagelsesbestemmelser vedrørende bortskaffelse af animalske biprodukter

Det er kun i begrænsede tilfælde tilladt direkte at bortskaffe døde selskabsdyr ved nedgravning.

Visse animalske biprodukter fra fjerntliggende områder kan bortskaffes som affald ved brænding eller ved nedgravning på stedet. Det drejer sig om døde selskabsdyr og døde dyr af kategori 1, som indeholder specificeret risikomateriale, kategori 2- og 3-materiale fra fjerntliggende områder eller animalske biprodukter, der kan bortskaffes som affald ved brænding eller nedgravning på stedet i tilfælde af udbrud af en af de sygdomme, der er opført på liste A fra Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) (ES) (EN) (FR).

Der kan ikke undtages for dyr, der mistænkes for at være inficeret med en TSE.

KONTROL

Anlæggenes egenkontrol

Den, der driver eller ejer anlæg for mellemprodukter eller forarbejdningsanlæg, iværksætter en permanent procedure i overensstemmelse med HACCP -systemets principper (Hazard Analysis and Critical Control Points).

Den pågældende skal:

  • identificere de kritiske kontrolpunkter med henblik på at indføre en tilsyns- og kontrolmetode,
  • i forarbejdningsanlæg udtage prøver til analyse,
  • registrere og i en periode på mindst to år opbevare kontrol- og testresultater,
  • indføre en ordning, der sikrer sporbarheden af hvert afsendt parti.

Hvis undersøgelsesresultaterne for prøverne ikke opfylder bestemmelserne i forordningen, skal forarbejdningsanlæggets driftsleder omgående underrette myndighederne, fastslå årsagerne til den manglende opfyldelse af bestemmelserne, indstille afsendelsen af kontamineret materiale, intensivere kontrollen med produktionen og sørge for en hensigtsmæssig dekontaminering af anlægget.

Officiel kontrol og liste over godkendte anlæg

Myndighederne skal med regelmæssige mellemrum foretage kontrol af godkendte anlæg. Når der er tale om forarbejdningsanlæg, vedrører tilsynet med produktionen kontrol af:

  • lokalernes generelle hygiejneforhold,
  • udstyr og personale,
  • effektiviteten af den egenkontrol, anlægget foretager,
  • produkternes tilstand efter forarbejdningen,
  • oplagringsforhold,
  • beskrivelse af processen,
  • identifikation af kritiske kontrolpunkter.

Kontrol- og tilsynshyppigheden afpasses efter anlæggets størrelse, den type produkter, der fremstilles og risikovurderingen i overensstemmelse med HACCP-systemets principper.

Hver medlemsstat udarbejder en liste over godkendte anlæg på dens område og tildeler hvert anlæg et officielt nummer. Den sender Kommissionen og de øvrige medlemsstater kopier af denne liste samt ajourføringer heraf.

EF-kontrol i medlemsstaterne

Eksperter fra Kommissionen kan i samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne foretage kontrol på stedet. Kommissionen underretter medlemsstatens myndigheder om resultaterne heraf.

INDFØRSEL OG TRANSIT AF VISSE ANIMALSKE BIPRODUKTER

Bestemmelserne vedrørende indførsel af animalske biprodukter fra tredjelande giver omtrent de samme garantier som dem, der gælder for produktion og afsætning af disse produkter i EU.

Indførte produkter skal stamme fra et tredjeland, der er anført på en ajourført liste, og som således opfylder visse kriterier vedrørende landets lovgivning og sundhedstilstand. Anlæg, der producerer med henblik på eksport til EU, godkendes på samme måde af myndighederne i tredjelandet, som opfører dem på en EU-liste. Indtil disse lister bliver udarbejdet, kan medlemsstaterne fortsat foretage kontrol i henhold til direktiv 97/78/EF.

Forordningen indeholder flere modeller til et sundhedscertifikat, som identificerer produktet og er en garanti for produktets sikkerhed.

Kommissionens eksperter kan foretage kontrol på stedet med henblik på at opstille listen over tredjelande og fastsætte betingelserne for indførsel og/eller transit. Kommissionen dækker omkostningerne i forbindelse med denne kontrol. Hvis der ved kontrollen konstateres en alvorlig overtrædelse af sundhedsbestemmelserne, anmoder Kommissionen straks tredjelandet om at træffe de fornødne foranstaltninger, eller den suspenderer forsendelsen af produkter til EU, og den underretter straks medlemsstaterne herom.

Listerne over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan tillade indførsel af animalske biprodukter, står i forordningens bilag XI, fordelt på produkter.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Når den relevante videnskabelige komité er blevet hørt om alle de spørgsmål, der kan have betydning for dyre- eller folkesundheden, kan bilagene ændres eller suppleres, og eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger vedtages af Kommissionen.

Kommissionen bistås af den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed samt de relevante videnskabelige komitéer.

Nationale bestemmelser

Medlemsstaterne skal senest et år efter forordningens ikrafttrædelse underrette Kommissionen om de nationale retsforskrifter, de vedtager for at overholde de nye EU-bestemmelser.

På baggrund af de modtagne oplysninger forelægger Kommissionen en detaljeret rapport for Europa-Parlamentet og Rådet eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag. Den udarbejder ligeledes en rapport om de finansielle ordninger i medlemsstaterne til forarbejdning, indsamling, opbevaring og bortskaffelse af animalske biprodukter.

Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde strengere nationale regler for anvendelsen af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler samt af fedtderivater, der er fremstillet af kategori 2-materiale.

Ophævelse

Med forordningen ophæves direktiv 90/667/EØF og beslutning 95/348/EF og 1999/534/EF med virkning fra seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1774/200230.10.2002-EUT L 273 af 10.10.2002

UNDTAGELSER FRA DOKUMENTET

Beslutning 2003/324/EU [Den Europæiske Unions Tidende L 117 af 13.05.2003].

Denne undtagelse gives til Finland og Estland hvad angår foder til pelsdyr (ræv og mårhund) med indhold af transformerede animalske proteiner, der stammer fra døde dyr eller dele af døde dyr af samme race.

Se den konsoliderede udgave (pdf).

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 808/200313.5.2003-EUT L 117 af 13.5.2003

De efterfølgende modifikationer og rettelser til Forordning (EU) nr. 1774/2002 er blevet integreret i udgangsteksten.Denne konsoliderede version (pdf) har kun dokumentarisk værdi.

MODIFIKATION AF BILAG

Bilag I – Specifikke definitioner:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]
Forordning (EF) nr. 668/2004 [EUT L 112 af 19.4.2004]
Forordning (EF) nr. 181/2006 [EUT L 29 af 2.2.2006]
Forordning (EF) nr. 829/2007 [EUT L 191 af 21.7.2007]
Forordning (EF) nr. 1432/2007 [EUT L 320 af 6.12.2007]
Forordning (EF) nr. 777/2008 [EUT L 207 af 5.8.2008]

Bilag II – Krav til hygiejne ved indsamling og transport:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]
Forordning (EF) nr. 93/2005 [EUT L 19 af 21.1.2005]
Forordning (EF) nr. 829/2007 [EUT L 191 af 21.7.2007]
Forordning (EF) nr. 1432/2007 [EUT L 320 af 6.12.2007]

Bilag III – Krav til hygiejne for anlæg for mellemprodukter og lageranlæg:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]

Bilag IV – Krav til forbrændings- og medforbrændingsanlæg der ikke er omfattet af direktiv 2000/76/EF:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]

Bilag V – Krav til hygiejne for kategori 1, 2 og 3 forbrændingsanlæg:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]
Forordning (EF) nr. 93/2005 [EUT L 19 af 21.1.2005]

Forordning (EF) nr. 777/2008 [EUT L 207 af 5.8.2008]

Bilag VI – Specifikke krav for kategori 1 og 2 forbrændingsanlæg og til biogas- og komposteringsanlæg:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]
Forordning (EF) nr. 208/2006 [EUT L 36 af 8.2.2006]
Forordning (EF) nr. 1432/2007 [EUT L 320 af 6.12.2007]

Bilag VII – Specifikke hygiejnekrav til forarbejdningen og markedsføringen af forarbejdet animalsk protein og andre fodermidler der kunne tænkes anvendt som ingrediens i dyrefoder:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]
Forordning (EF) nr. 668/2004 [EUT L 112 af 19.4.2004]
Forordning (EF) nr. 829/2007 [EUT L 191 af 21.7.2007]
Forordning (EF) nr. 437/2008 [EUT L 132 af 22.5.2008]

Forordning (EF) nr. 777/2008 [EUT L 207 af 5.8.2008]

Bilag VIII – Krav til markedsføringen af foder til selskabsdyr, tyggepinde, tyggeben og tekniske produkter:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]
Forordning (EF) nr. 668/2004 [EUT L 112 af 19.4.2004]
Forordning (EF) nr. 208/2006 [EUT L 36 af 8.2.2006]
Forordning (EF) nr. 829/2007 [EUT L 191 af 21.7.2007]
Forordning (EF) nr. 399/2008 [EUT L 118 af 6.5.2008]

Forordning (EF) nr. 523/2008 [EUT L 153 af 12.6.2008]

Bilag IX – Bestemmelser for anvendelsen af visse kategori 2 og 3 ingredienser beregnet til dyrefoder for visse dyr i overensstemmelse med artikel 23, afsnit 2:
Forordning (EF) nr. 808/2003 [EUT L 117 af 13.5.2003]

Bilag X – Modeller for sundhedscertifikater ved indførsel fra tredjelande af visse animalske biprodukter og deraf afledte produkter:
Forordning (EF) nr. 668/2004 [EUT L 112 af 19.4.2004]

Forordning (EF) nr. 437/2008 [EUT L 132 af 22.5.2008]

Forordning (EF) nr. 523/2008 [EUT L 153 af 12.6.2008]

Bilag XI – Lister over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan tillade indførsel af animalske biprodukter, der ikke er bestemt til konsum:
Forordning (EF) nr. 668/2004 [EUT L 112 af 19.4.2004]
Forordning (EF) nr. 416/2005 [EUT L 66 af 12.3.2005]

Forordning (EF) nr. 437/2008 [EUT L 132 af 22.5.2008]

Forordning (EF) nr. 523/2008 [EUT L 153 af 12.6.2008]

TILHØRENDE DOKUMENTER

FORSLAG

Forslag til bestemmelse fra Europa-Parlamentet og Rådet den 10. juni 2008, der etablerer regler for sundhed vedrørende animalske biprodukter, der ikke er bestemt til konsum (”bestemmelse angående animalske biprodukter”) [KOM(2008) 345 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

I dette forslag fastholdes rammerne for garanti, der er gældende for animalske biprodukter (BPA), i det væsentligste. Der introduceres imidlertid mere klare regler og en generel ramme for et regelsæt, der er mere proportionelt med hensyn til risiciene. Forslaget sigter også mod at forbedre sammenhængen mellem de sundhedsmæssige regler angående BPA og de øvrige europæiske retslige dispositioner. Endelige præciserer dette forslag omstændigheder og måder forbundet med gennemførelsen af miljølovgivningen, og gør det lettere at bruge materialer med animalsk oprindelse til tekniske formål.

Procedure med fælles beslutningstagning (COD/2008/0110)

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

Forordning (EU) nr. 1192/2006 fra Kommission af 4.8.2006 angående dispositioner om gennemførelse af forordningen (EU) nr. 1774/2002 fra Europa-Parlamentet og fra Rådet angående lister over godkendte anlæg i medlemsstaterne [EUT L 215 af 5.8.2006].

Kategori 1-områder

Forordning (EU) nr. 92/2005 fra Kommissionen af 19.1.2005, der gennemfører forordningen (EU) nr. 1774/2002 fra Europa-Parlamentet og Rådet angående bortskaffelsesmetoder eller brug af animalske biprodukter og som ændrer tillæg VI angående omdannelse af biogas og afsmeltede fedtstoffer [EUT L 19 af 21.1.2005].

Forordning (EU) nr. 811/2003 fra Kommissionen af 12.5.2003, angående gennemførsel af forordningen (EU) nr. 1774/2002 fra Europa-Parlamentet og Rådet angående forbud mod genbrug af fisk som foder for samme art, nedgravning og forbrænding af animalske biprodukter og visse midlertidige foranstaltninger [EUT L 117 af 13.5.2003].

Beslutning 2003/322/EU [EUT L 117 af 13.5.2003]

(fodring af visse ådselædende fugle med kategori 1-materiale))

Se konsolideret version (pdf).

Kategori 3-områder

Kommissionens forordning (EF) nr. 2007/2006 [EUT L 379 af 28.12.2006] (import og transit af visse mellemprodukter fremstillet af kategori 3-materiale til teknisk brug i medicinsk udstyr, in vitro-diagnostika og laboratoriereagenser).

Forordning (EF) nr. 79/2005 [EUT L 16 af 20.1.2005] (anvendelse af mælk, mælkebaserede produkter og af mælk afledte produkter, definereret som kategori 3-materiale).
Se konsolideret version (pdf)

OVERGANGSFORANSTALTNINGER

Kommissionens forordning (EF) nr. 197/2006 af 3. februar 2006 om overgangsforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår indsamling, transport, behandling, anvendelse og bortskaffelse af tidligere fødevarer (EØS-relevant tekst) [EUT L 32 af 4.2.2006]

Medlemsstaterne kan tillade indsamling, transport, behandling, anvendelse og bortskaffelse af tidligere fødevarer med animalsk oprindelse, for så vidt disse ikke medfører nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed. Denne overgangsforanstaltning er gyldig indtil 31. juli 2009.

Forordning (EU) nr. 878/2004 [EUT L 162 af 30.4.2004]

(import og markedsføring af visse biprodukter fra kategori 1 og 2.

RAPPORTER

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, af 21. oktober 2005, om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum [KOM(2005) 521 - EUT C 49 af 28.2.2006].

Seneste ajourføring: 27.08.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top