EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2003/99/EF om overvågning af dyresygdomme og infektioner

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter minimumskrav, som alle EU-lande skal opfylde for at styrke de eksisterende systemer til overvågning af sygdomme og infektioner, der overføres direkte eller indirekte mellem dyr og mennesker.

HOVEDPUNKTER

Direktivet skal øge EU-landenes overvågning af:

  • zoonoser (sygdomme og infektioner, der naturligt, direkte eller indirekte, kan overføres mellem dyr og mennesker)
  • zoonotiske agenser (alle vira, bakterier, svampe, parasitter eller andre biologiske enheder, der kan fremkalde zoonoser)
  • relateret antimikrobiel resistens*.

Øget overvågning af zoonoser og antimikrobiel resistens

EU-landene er ansvarlige for at oprette og vedligeholde overvågningssystemer. Overvågning sker i primærproduktionen* eller andre led i fødevarekæden, både for foder til dyr og fødevarer til mennesker.

Det skal prioriteres at overvåge følgende zoonoser:

  • brucellose
  • campylobacteriose
  • echinococcose
  • listeriose
  • salmonellose
  • trichinellosis
  • tuberkulose forårsaget af Mycobacterium bovis
  • verotoksinproducerende Escherichia coli.

Alt efter den epidemiologiske situation skal følgende ligeledes overvåges:

  • virale zoonoser (calicivirus, hepatitis A-virus, influenzavirus, rabies og arthropodoverførte vira)
  • bakteriefremkaldte zoonoser (borreliose, botulisme, leptospirose, psittacose, andre former for tuberkulose end den, der er anført ovenfor, vibriose, yersiniose og agenser heraf)
  • parasitfremkaldte zoonoser (anisakiasis, cryptosporidiose, cysticercose og toxoplasmose).

Overvågningsmetode

I nogle tilfælde er data indsamlet ved rutinemæssig overvågning ikke tilstrækkeligt. Samordnede overvågningsprogrammer for en eller flere zoonoser kan være nødvendige, når der er et særligt behov for at vurdere risici, eller når der skal fastlægges basisværdier.

EU-landene er ansvarlige for at sikre, at der ved overvågningen tilvejebringes sammenlignelige data om antimikrobiel resistens i zoonotiske agenser og om andre vigtige agenser, hvor det er nødvendigt.

Overvågning af zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i fødevarer, foder og dyr supplerer overvågningen af humanisolater, der foretages i henhold til afgørelse nr. 1082/2013/EU om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Undersøgelse af fødevarebårne udbrud

EU-landenes kompetente myndigheder undersøger fødevarebårne udbrud ved at indsamle data om den epidemiologiske profil samt oplysninger om de fødevarer, der kan være involveret, og om de mulige årsager til udbruddet.

Udveksling af oplysninger

  • Udveksling af oplysninger er nødvendigt for at sikre udtømmende og sammenlignelige data på EU-niveau. I de enkelte EU-lande samarbejder en eller flere kompetente myndigheder med de kompetente myndigheder inden for dyresundhed, foder og fødevarehygiejne. Navnlig i tilfælde af fødevarebårne udbrud er hurtig informationsudveksling via varslingsnetværk (f.eks. det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder) helt afgørende for at minimere konsekvenserne for folkesundheden og økonomien af et sådant udbrud. EU’s og de nationale referencelaboratorier er ligeledes udpeget til at foretage stikprøveanalyser af høj kvalitet.
  • EU-landene skal evaluere tendenser og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens og indsende en rapport til Europa-Kommissionen inden udgangen af maj hvert år. Kommissionen fremsender rapporterne til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som gennemgår dem og publicerer en oversigtsrapport ved udgangen af november hvert år.

HVORNÅR TRÅDTE DIREKTIVET I KRAFT?

Det trådte i kraft den 12. december 2003. Det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 12. april 2004.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Antimikrobiel resistens: mikroorganismers evne til at overleve eller udvikle sig ved tilstedeværelse af en antimikrobiel agens i en given koncentration, som normalt ville være tilstrækkelig til at hæmme samme art af mikroorganismers vækst eller dræbe dem.
Primærproduktion: er produktion, avl eller dyrkning af primærprodukter, herunder opdræt, behandling og produktion af landbrugsdyr forud for slagtning. Det dækker ligeledes jagt, fiskeri og høst af vilde produkter.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31-40)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2003/99/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1-15)

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1-15)

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1-24)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 29.01.2018

Top