RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er hidtil ikke blevet harmoniseret på europæisk niveau. Direktivet tilsigter derfor at skabe ensartede betingelser for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i medlemsstaterne. Det vil ligeledes tilnærme medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i det indre marked.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om foranstaltninger og procedurer til sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

RESUMÉ

Det Europæiske Fællesskabs (EF) indsats på området intellektuel ejendomsret har hidtil hovedsageligt vedrørt en harmonisering af medlemsstaternes materielle bestemmelser og indførelse af enhedsrettigheder på fællesskabsplan. Visse nationale bestemmelser om intellektuel ejendomsret er således blevet harmoniseret, f.eks. med hensyn til varemærker, mønstre, patenter på bioteknologiske opfindelser og visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder. Fællesskabet har derudover fastlagt enhedsrettigheder, der gælder umiddelbart overalt på Fællesskabets område, f.eks. EF-varemærker og senest EF-design. Endvidere drøfter ministerrådet i øjeblikket indførelsen af EF-patenter.

Den gradvise harmonisering af de materielle bestemmelser om intellektuel ejendomsret har ganske vist fremmet den frie bevægelighed medlemsstaterne imellem, og gjort de gældende regler mere gennemsigtige, men midlerne til at håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder er hidtil ikke blevet harmoniseret. Dette er begrundelsen for nærværende direktiv.

Varemærkeforfalskning, piratkopiering og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i øvrigt griber mere og mere om sig. De udgør derfor en alvorlig trussel for de nationale økonomier. I det indre marked udnytter fænomenet især de forskelle, der findes i medlemsstaternes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Med andre ord er der en tendens til, at varemærkeforfalskninger og piratkopier primært bliver fremstillet og solgt i lande, der griber mindre effektivt ind over for varemærkeforfalskning og piratkopiering.

Mål

Hovedmålet med direktivet er at sikre en ensartet beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret i medlemsstaterne, men en række andre vigtige mål bør dog også fremhæves:

  • fremme af innovation og virksomhedernes konkurrenceevne. Straffes varemærkeforfalskning og piratkopiering ikke effektivt, risikerer man, at de erhvervsdrivende mister tilliden til det indre marked. En sådan situation vil have en negativ effekt på produktudviklere og opfindere og kan skabe et ugunstigt klima for innovation og kreativitet i Det Europæiske Fællesskab
  • bevarelse af arbejdspladser i Europa. I samfundet som helhed viser den skade, virksomhederne påføres af varemærkeforfalskning og piratkopiering, sig i sidste ende i det antal arbejdspladser, de tilbyder
  • forhindring af tab af skatte- og afgiftsindtægter og destabilisering af markederne. Tabene i form af mistede skatte- og afgiftsindtægter som følge af varemærkeforfalskning og piratkopiering er betydelige. Fænomenet udgør en reel trussel mod samfundets økonomiske balance, da det kan destabilisere de mest følsomme af de berørte markeder, som f.eks. tekstilsektoren. Inden for multimedieprodukter griber varemærkeforfalskning og piratkopiering over internet mere og mere om sig og medfører allerede store tab
  • beskyttelse af forbrugerne. Varemærkeforfalskning og piratkopiering går generelt hånd i hånd med en bevidst vildledning af forbrugerne med hensyn til, hvilken kvalitet de med rette kan forvente af et produkt, der f.eks. er et kendt mærke. For varemærkeforfalskninger og piratkopier bliver fremstillet uden for de kompetente myndigheders kontrol og overholder ikke de minimumskrav, der stilles til kvaliteten. Forbrugere, der køber denne type varer uden for den lovlige handel, er generelt hverken sikret garanti, eftersalgsservice eller nogen effektiv mulighed for at fremsætte erstatningskrav. Hertil kommer, at fænomenet kan udgøre en reel fare for forbrugerne, da det kan have skadelige virkninger på sundheden (forfalskede lægemidler) eller sikkerheden (forfalskning af legetøj og reservedele til biler eller fly)
  • opretholdelse af den offentlige orden. Varemærkeforfalskning og piratkopiering indebærer også en overtrædelse af de arbejdsretlige regler (ulovlig arbejdskraft), de skatteretlige regler (indtægtstab for staten) og sundhedslovgivningen og reglerne om produktsikkerhed.

Anvendelsesområde

Foranstaltningerne i dette direktiv finder anvendelse på enhver krænkelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der følger af fællesskabsbestemmelser og/eller den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Til gengæld berører dette direktiv ikke overholdelse af de rettigheder og undtagelser, der er fastsat i fællesskabslovgivningen om ophavsret og dermed beslægtede rettigheder.

Desuden berører direktivet ikke:

  • fællesskabsbestemmelserne om de materielle bestemmelser om intellektuel ejendomsret
  • de forpligtelser, som medlemsstaterne har i henhold til internationale konventioner, navnlig aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPs-aftalen")
  • medlemsstaternes nationale bestemmelser om strafferetlige procedurer eller sanktioner, der kan pålægges ved overtrædelse af loven om intellektuel ejendomsret.

Almindelig forpligtelse

Medlemsstaterne skal indføre de procedurer, der er nødvendige til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og anvende passende foranstaltninger mod gerningsmænd til forfalskninger og piratkopiering. Disse foranstaltninger og procedurer skal være tilstrækkelig afskrækkende til at undgå, at der skabes problemer for den lovlige handel, og til at sikre den mod misbrug.

Personer, der kan begære foranstaltningerne og procedurerne anvendt

Rettighedshaverne og disses repræsentanter samt personer, der i henhold til gældende lovgivning er bemyndigede til at anvende de pågældende rettigheder, kan begære foranstaltningerne til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder anvendt. Organisationer, der varetager forvaltning af rettigheder eller erhvervsudøveres interesser, kan ligeledes i deres egenskab af lovlige repræsentanter for rettighedshavere begære foranstaltningerne anvendt.

Bevismateriale

Parterne kan under visse omstændigheder forpligtes til at fremlægge bevismateriale, som de er i besiddelse af. Medlemsstaterne skal endvidere træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, for at de kompetente retslige myndigheder på foranledning af den ene part kan kræve fremlæggelse af dokumenter med bankoplysninger, finansielle og kommercielle oplysninger, der befinder sig i den anden parts varetægt.

Hvis der består en påviselig risiko for krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, kan den retslige myndighed, allerede inden der anlægges sag vedrørende substansspørgsmål, kræve en midlertidig, hurtig indgriben for at bevare bevismaterialet.

Ret til information

De retslige myndigheder kan på rettighedshaverens begæring pålægge enhver person at give oplysninger om oprindelsen af og de kommercielle distributionskanaler for de varer eller tjenesteydelser, der antages at krænke den intellektuelle ejendomsret. Denne foranstaltning finder anvendelse, når personen:

  • er fundet i besiddelse af forfalskede varer til kommercielle formål
  • er blevet grebet i færd med at anvende rettighedskrænkende tjenesteydelser til kommercielle formål eller
  • er blevet grebet i færd med at levere tjenesteydelser, der anvendes til rettighedskrænkende aktiviteter
  • er blevet identificeret som (med)skyldig i produktion, fremstilling eller distribution af sådanne varer eller tjenesteydelser.

Foreløbige og retsbevarende foranstaltninger

På sagsøgerens anmodning kan de kompetente retslige myndigheder meddele en formodet krænkende part et påbud med henblik på:

  • at forhindre en nært forestående krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed
  • midlertidigt at forbyde, at den formodede krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed fortsætter
  • at en fortsættelse gøres betinget af, at der stilles en sikkerhed for, at rettighedshaveren holdes skadesløs.

I visse tilfælde kan de retslige myndigheder give tilladelse til beslaglæggelse af den formodede rettighedskrænkers løsøregenstande og faste ejendom, herunder indefrysning af bankkonti og andre tilgodehavender.

Foranstaltninger, der følger af en realitetsafgørelse

På anmodning fra en sagsøger kan de kompetente retslige myndigheder kræve varer, hvorom det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsrettighed, tilbagekaldt. Varer, der angiveligt krænker en intellektuel ejendomsrettighed, samt de materialer og redskaber, der har været anvendt til udvikling eller fremstilling af de pågældende varer, kan ligeledes fjernes fra handelen. Endelig kan de retslige myndigheder kræve forfalskede eller piratkopierede varer tilintetgjort.

Når en retlig myndighed har afsagt en kendelse, der fastslår, at der er sket en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, kan de kompetente retslige myndigheder pålægge den krænkende part at bringe krænkelsen til ophør. Sker dette ikke, kan den krænkende idømmes tvangsbøder, som skal sikre, at det sker.

De kompetente retslige myndigheder kan endvidere bestemme, at der skal betales erstatning til den krænkede part i stedet for fjernelse eller tilintetgørelse af varerne. Dette kan ske, når sagsøgte har handlet i god tro, og hvis gennemførelsen af disse foranstaltninger ville skade den pågældende uforholdsmæssigt.

Erstatning og sagsomkostninger

På begæring af skadelidte kan de kompetente retslige myndigheder pålægge den krænkende part at betale erstatning til rettighedshaveren som godtgørelse for det tab, denne har lidt.

De retsomkostninger, advokatsalærer og andre udgifter, som den part, der har vundet sagen, eventuelt har afholdt, bæres normalt af rettighedskrænkeren.

Strafferetlige bestemmelser anvendt af medlemsstaterne

Direktivet indeholder i den form, det nu er vedtaget, i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag ikke strafferetlige bestemmelser mod bedragere. Direktivet nøjes med at fastsætte, at medlemsstaterne kan anvende andre sanktioner, som rækker ud over de nævnte bestemmelser, for at retsforfølge lovovertrædere.

Kontekst

I oktober 1998 fremlagde Kommissionen en grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked for at igangsætte en offentlig debat om emnet med alle de berørte parter. Høringen har bekræftet, at forskellene mellem de nationale sanktionsordninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder har skadelige virkninger for det indre marked. I forlængelse af høringen forelagde Kommissionen i november 2000 en meddelelse til opfølgning af grønbogen ledsaget af en handlingsplan, som tager sigte på at forbedre og skærpe kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering. Blandt de initiativer, der nævnes i handlingsplanen, er fremlæggelse af et direktivforslag om harmonisering af de nationale bestemmelser om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2004/48/EF

22.6.2004

29.4.2006

EUT L 195 af 2.6.2004

TILHØRENDE DOKUMENTER

Erklæring 2005/295/EF fra Kommissionen om artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder [Den Europæiske Unions Tidende L 94 af 13.4.2005].
I denne erklæring fra Kommissionen fastslås det, hvilke intellektuelle rettigheder der omfattes af direktivets anvendelsesområde.
Det drejer sig om følgende rettigheder:

  • ophavsrettigheder
  • beslægtede rettigheder
  • databasefremstilleres sui generis-ret
  • rettigheder tilhørende frembringeren af et halvlederprodukts topografi
  • varemærkerettigheder
  • designrettigheder
  • patentrettigheder, herunder rettigheder afledt af supplerende beskyttelsescertifikater
  • geografiske betegnelser
  • brugsmodelrettigheder
  • sortsbeskyttelsesrettigheder
  • handelsnavne, for så vidt disse er beskyttet som eksklusive ejendomsrettigheder efter den pågældende nationale ret.
Seneste ajourføring: 17.05.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top