RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


De Forenede Nationers konvention mod korruption

Denne afgørelse bemyndiger formanden for Rådet til at udpege personer, der har beføjelse til at undertegne FN-konventionen om bekæmpelse af korruption på vegne af Det Europæiske Fællesskab. Konventionen har til formål at gøre kampen mod korruption mere effektiv, fremme god offentlig forvaltning og understøtte internationalt samarbejde og teknisk assistance.

DOKUMENT

Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en FN-konvention om bekæmpelse af korruption.

RESUMÉ

På en konference i Merida (Mexico) 9.-11. december 2003 blev FN-konventionen om bekæmpelse af korruption åbnet for undertegning. På sit møde nummer 2658 den 10. maj 2005 vedtog Rådet Kommissionens forslag vedrørende undertegning af konventionen.

Afgørelsen bemyndiger formanden for Rådet til at udpege personer, der har beføjelse til at undertegne FN-konventionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab. Den 15. september 2005 undertegnede Europa-Kommissionen og Formandskabet for Rådet konventionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab. Konventionen, der nu kendes som Merida-konventionen, blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 31. oktober 2003 (FN-resolution 58/4) og var åben for undertegnelse fremt til den 9. december 2005.

Et effektivt instrument til bekæmpelse af korruption

I december 2000 besluttede FN's Generalforsamling at oprette et særligt udvalg med mulig deltagelse fra alle stater, der skulle udarbejde et effektivt internationalt instrument mod korruption (FN-resolution 55/61). Udvalget udarbejdede konventionen i perioden januar 2002 til oktober 2003. Kommissionen varetog Det Europæiske Fællesskabs interesser i arbejdet.

Kommissionen vurderer, at målsætningerne fastlagt i Rådets forhandlingsdirektiver er blevet opfyldt. Konventionen fastsætter en høj standard for forebyggende foranstaltninger og teknisk bistand på de områder, hvor Fællesskabet er kompetent, navnlig for så vidt angår det indre marked. Den omfatter foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge, regnskabsstandarder i den private sektor og standarder for gennemsigtighed samt lige adgang for alle ansøgere i forbindelse med offentlige indkøb og servicekontrakter.

Da medlemsstaterne har erklæret at ville undertegne konventionen, så snart den blev åben for undertegnelse i Merida, Mexico (ud af EU15 har kun Spanien ikke undertegnet), fastslår Kommissionen, at Det Europæiske Fællesskab også bør undertegne den. Til det formål foreslår Kommissionen, at formandskabet for Rådet udpeger personer, der har beføjelse til at undertegne FN-konventionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab. Rådet vedtog Kommissionens forslag uden debat.

Bekæmpelse af korruption: FN-konventionen

FN-konventionens formål er at:

  • fremme og styrke foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af korruption mere effektivt
  • fremme, lette og støtte internationalt samarbejde og teknisk assistance
  • fremme integritet, ansvarlighed og god forvaltning af offentlige anliggender og offentlige ejendom.

Den dækker forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse af korruption samt indfrysning, beslaglæggelse, konfiskering og tilbagelevering af provenu fra overtrædelser.

Konventionen indeholder en detaljeret fortegnelse over foranstaltninger til forebyggelse af korruption, herunder anvendelse af forebyggende politikker og praksis, etablering af organer til at varetage området, anvendelse af adfærdskodekser for offentlige tjenestemænd, objektive kriterier for rekruttering og forfremmelse samt bestemmelser vedrørende offentlige indkøb. Den anbefaler en øget gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af de offentlige finanser og i den private sektor via strammere standarder for regnskabsaflæggelse og revision. Ligeledes indeholdes foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask samt til sikring af domstolenes uafhængighed. Offentlig rapportering og samfundsdeltagelse anbefales ligeledes som forebyggende foranstaltninger.

Konventionen opfordrer de deltagende stater til at vedtage retlige og andre foranstaltninger for kriminalisering, opsporing og retsforfølgelse, som måtte være nødvendige for at opstille en liste over strafbare handlinger. De omfatter:

  • bestikkelse af inden- eller udenlandske offentlige tjenestemænd og repræsentanter for internationale organisationer
  • underslæb, uretmæssig tilegnelse eller anden omledning af ejendom foretaget af en embedsmand
  • handel med indflydelse
  • embedsmisbrug og ulovlig berigelse.

I alle henseender anser konventionen tilbud om eller accept af upassende fordele for sig selv eller for en anden person eller enhed som bestikkelse.

I den private sektor opfordrer konventionen til, at underslæb og korruption gøres strafbart. Ligeledes skal det være strafbart at hvidvaske provenuet af en strafbar handling, formidle stjålen ejendom, hindre håndhævelse af loven samt at deltage i eller forsøge underslæb eller bestikkelse.

De deltagende stater anbefales at træffe de nødvendige foranstaltninger til:

  • juridiske personers strafbarhed
  • indefrysning, beslaglæggelse og konfiskering
  • beskyttelse af vidner, eksperter og ofre
  • beskyttelse af rapportører
  • håndtering af konsekvenserne af korruptionshandlinger
  • sikring af, at enheder eller personer, der har lidt skade som følge af en korruptionshandling, har ret til at anlægge erstatningssag
  • etablering af et organ/organer eller udpegning af personer, der er specialister i at bekæmpe korruption gennem retshåndhævelse
  • fremme af samarbejde med det retshåndhævende myndigheder
  • fremme af samarbejde mellem nationale myndigheder og med den private sektor
  • fjernelse af hindringer, der måtte opstå ved anvendelse af lovgivning om bankhemmelighed
  • inddragelse af en formodet overtræders tidligere domme i andre stater ved retsforfølgelse
  • fastlæggelse af jurisdiktion ved overtrædelser begået på deres område eller mod dem eller af en af landets statsborgere, etc.

De deltagende stater skal også træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende retssager og sanktioner over for offentlige embedsfolk med henblik på at skabe balance mellem deres immunitet og de begåede overtrædelser, herunder de deraf følgende konsekvenser.

Konventionen indeholder et kapitel om internationalt samarbejde. De deltagende stater skal samarbejde i kriminalsager og sager om udvisning og udlevering af dømte personer i en række situationer, der beskrives i konventionen. Gensidig juridisk assistance er et vigtigt anliggende i kapitlet, og konventionen opremser en række scenarier med henblik på at etablere så bredt et samarbejdsområde som muligt.

De deltagende stater kan også overføre kriminalsager, hvor det måtte være nødvendigt, foretage fælles efterforskning og benytte særlige efterforskningsmetoder såsom elektronisk overvågning. De retshåndhævende myndigheder opfordres til at samarbejde via mere effektive kommunikationskanaler samt samarbejde under efterforskning.

Kapitel V omhandler inddrivning af aktiver. Tilbagelevering af aktiver er ifølge kapitlet et af konventionens grundlæggende principper. Finansinstitutionerne opfordres til at kontrollere identiteten af kunder og egentlige ejere af konti med store indeståender samt at undgå banker, der ikke har en fysisk tilstedeværelse og ikke hører under en reguleret finanskoncern. Kapitlet opremser endvidere foranstaltninger til direkte inddrivelse af aktiver samt procedurer herfor via internationalt samarbejde om konfiskering. Sådanne aktiver skal tilbageleveres i overensstemmelse med konventionens bestemmelser. En økonomisk underretningsenhed og bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger til øget effektivitet i det internationale samarbejde anbefales ligeledes.

De deltagende stater skal udarbejde konkrete uddannelsesprogrammer og yde hinanden den bedst mulige tekniske assistance. Indsamling, udveksling og analyse af information om bestikkelse sikres, samt ligeledes praktiske foranstaltninger til øget samarbejde på forskellige niveauer og økonomisk og materiel assistance til støtte af indsatsen i udviklingslande og overgangsøkonomierne med henblik på at forebygge og bekæmpe korruption effektivt.

Der afholdes en konference for de deltagende stater med henblik på at forbedre kapacitet og samarbejde for derigennem at indfri målsætningerne beskrevet i konventionen og fremme og gøre status på gennemførelsen heraf.

Konventionen er åben for undertegning af de regionale organisationer for økonomisk integration, forudsat at mindst én medlemsstat under en sådan organisation har undertegnet den. Den træder i kraft på den 90. dag efter datoen for indlevering af det 30. instrument til ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse 2008/201/EF af 25. september 2008 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Staters konvention om bekæmpelse af korruption [Den Europæiske Unions Tidende L 287 af 29.10.2008].
Med denne afgørelse blev FN-konventionen om bekæmpelse af korruption godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne. Afgørelsen bemyndiger formanden for Rådet til at udpege personer, der har beføjelse til deponering af Fællesskabets formelle bekræftelsesinstrument. Instrumentet har bindende virkning for Fællesskabet. Det består af Fællesskabets kompetenceerklæring om de områder, der behandles i konventionen (bilag II), og af en erklæring vedrørende bilæggelse af tvister om fortolkning eller anvendelse af konventionen (bilag III).

Seneste ajourføring: 12.12.2008

Se endvidere

Yderligere information findes på følgende hjemmesider:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top