RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Retfærdig handel

Arkiv

1) MÅL

Udformning af EU's holdning til retfærdig handel.

2) DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 29. november 1999 om "fair trade" [KOM (99) 619 endelig - endnu ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

3) RESUMÉ

Baggrund
Fremme af retfærdig handel er led i EU's mere overordnede mål i forbindelse med udviklingssamarbejde, som bl.a. er fattigdomsbekæmpelse, økonomisk og social udvikling og specielt en stadig større integrering af udviklingslandene i verdensøkonomien.

Handel er af afgørende betydning for skabelsen af velstand og dermed for udviklingen. Denne meddelelse er første etape i udformningen af EU's holdning til dette spørgsmål.

Definition af retfærdig handel
Begrebetretfærdig handel anvendes normalt om handel, som styrker småproducenters og mindre jordejeres økonomiske stilling, så de ikke marginaliseres i verdensøkonomien. Det vedrører primært udviklingslande og tager ifølge ovennævnte meddelelse sigte på:

  • at sikre at producenter og ansatte får en rimelig del af den samlede fortjeneste
  • at forbedre de sociale forhold, specielt for de ansatte, hvis der ikke findes tilstrækkeligt udbyggede strukturer på det sociale og arbejdsretlige område (fx fagforeningsrepræsentation), osv.

Denne strategi er rettet mod udviklingen på lang sigt. Både forhandlernes og forbrugernes deltagelse i initiativer til fremme af retfærdig handel sker på frivillig basis.

Det skal bemærkes, at "retfærdig handel" ikke er det samme som "etisk handel". "Etisk handel" vedrører primært de arbejdsmetoder, som virksomheder i de pågældende lande benytter (fx overholdelse af en adfærdskodeks).

Retfærdig handel i praksis
Varer, der indgår i retfærdig handel, stilles altid til rådighed for forbrugerne på privat initiativ. De konkrete aktiviteter i forbindelse med retfærdig handel har udviklet sig betydeligt i årenes løb.

Den traditionelle bevægelse til fremme af retfærdig handel
Idéen om retfærdig handelopstod hos deikke-statslige organisationer (NGO'er). Filosofien bag bygger på klare principper og blev fra starten udmøntet af alternative handelsorganisationer, som ofte var oprettet af fx kirker eller velgørende organisationer. Disse handelsorganisationer deltager i alle faser (lokalisering, produktion osv.), og udbyttet geninvesteres ofte i udviklingsprojekter. De varer, som fremstilles på denne måde, mærkes ikke altid.

Mærkningsinitiativer
Sidenslutningen af 1980'erne er traditionelle handelsvirksomheder (som fx supermarkeder) i stadig stigende grad blevet involveret i initiativerne til fremme af retfærdig handel, og produkterne markedsføres ved hjælp af traditionelle metoder.

I den forbindelse har man indført mærkningsordninger for produkterne for at garantere deres ægthed. Der findes flere mærker for retfærdig handel ("Fairtrade Mark" m.fl.), og bag hvert mærke står et mærkningskontor, som undersøger alle led i produktionsprocessen for at sikre sig, at produkterne er i overensstemmelse med principperne for retfærdig handel. Mærkningskontorerne fastlægger også de kriterier, som skal være opfyldt, for at et produkt kan mærkes med et af de pågældende mærker. Disse kriterier harmoniseres på internationalt plan. Alle mærkningskontorerne er tilsluttet FLO (Fair Trade Labelling Organisations international), som står for harmoniseringen inden for EU og internationalt.

Producenter og importører, som kan dokumentere, at de opfylder kriterierne for retfærdig handel, registreres i de dertil oprettede internationale registre. Mærkningsordningerne finansieres gennem de registreringsgebyrer og afgifter, som betales af henholdsvis importører og forhandlere. Disse gebyrer og afgifter beregnes ud fra omsætningens og salgets størrelse.

EU og retfærdig handel
Retfærdig handeltegner sig for en relativt stor del af forbruget i EU. I 1997 blev den samlede omsætning i EU af sådanne produkter anslået til 200-250 mio. EUR. 11% af EU's borgere køber disse produkter, og rundspørger viser, at der er stor efterspørgsel efter denne type produkter.

EU har allerede taget initiativer til fremme af retfærdig handel, fx gennem Europa-Parlamentets beslutninger, eller ved finansiering af NGO'er, mærkningsorganisationer og projekter i udviklingslandene. EU har også indført principper for retfærdig handel via flere forskellige retlige instrumenter, bl.a. er der truffet foranstaltninger inden for rammerne af EU-arrangementet med generelle toldpræferencer. Nogle af forordningerne om handel med tredjelande begunstiger varer fra retfærdig handel ved at give dem lettere adgang til EU-markedet.

Det internationale samfund
Det internationale samfund har erkendt, at retfærdig handel er af stor betydning for udviklingen i de fattigste lande. Verdenshandelsorganisationen (WTO) har konkluderet, at initiativerne på dette område ikke er en hindring for liberaliseringen af markederne, da de ikke indebærer importbegrænsninger eller andre former for protektionisme og derfor er forenelige med verdenshandelens generelle principper.

Overvejelser
Kommissionen peger på en række problemer, som må løses, hvis initiativerne til fremme af retfærdig handel også fremover skal have held med sig. Man må sørge for, at aktørerne på de forskellige områder afstemmer deres strategier bedre efter hinanden, og der må fastlægges en juridisk definition af begrebet retfærdig handel og af de dertilhørende kriterier. Desuden må man sørge for en bedre overvågning, verificering og kontrol af produkter fra retfærdig handel, så forbrugerne kan være sikre på, at de produkter, de køber i den tro, at det er retfærdigt handlede produkter, også er det. Det er desuden vigtigt at bevidstgøre forbrugerne om retfærdig handel og at fortsætte dialogen med bevægelsen til fremme af retfærdig handel, fx ved at etablere en formel platform til formålet.

4) GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

5) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

 
Seneste ajourføring: 04.07.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top