RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Tiltrædelse Til Verdenshandelsorganisationens (Wto) Aftaler

Denne afgørelse vedtager de retsakter, som er resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden, der blev indgået ved undertegnelsen af Marrakesh-aftalen og oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 336 af 23.12.994].

RESUMÉ

Slutakt indeholdende resultaterne af Uruguay-runden af multilaterale handelsforhandlinger

Ved denne afgørelse vedtog Rådet på Det Europæiske Fællesskabs vegne i det omfang, det havde beføjelse hertil, de resultater af Uruguay-runden, som blev undertegnet ved den slutakt, som Det Europæiske Fællesskabs og medlemsstaternes repræsentanter underskrev i Marokko den 15. april 1994.

Den i Marrakesh undertegnede slutakt indeholder en liste over multilaterale og plurilaterale aftaler samt forskellige ministerbeslutninger og -erklæringer til afklaring af bestemmelserne i visse aftaler. Ved multilaterale handelsaftaler forstås de vedføjede aftaler og juridiske instrumenter, som udgør en integrerende del af WTO (ES) (EN) (FR)-aftalen, og som er bindende for alle WTO's medlemmer. Plurilaterale aftaler indgår også i WTO-aftalerne, men medfører ingen forpligtelser eller rettigheder for WTO-medlemmer, som ikke har accepteret dem (f.eks. aftalen om offentlige indkøb).

Overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen indeholder flere forskellige bilag med WTO-aftaler. Alle multilaterale aftaler om varer er samlet i bilag 1A. Der er tale om følgende:

  • Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (GATT-overenskomsten af 1994 (ES) (EN) (FR)) (hvori GATT-overenskomsten af 1947 er indarbejdet)
  • Aftale om landbrug
  • Aftale om anvendelse af sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger
  • Aftale om tekstilvarer og beklædningsgenstande
  • Aftale om tekniske handelshindringer
  • Aftale om handelsrelaterede investeringsforanstaltninger
  • Aftale om antidumpingforanstaltninger
  • Aftale om toldværdiansættelse
  • Aftale om inspektion inden afsendelse
  • Aftale om oprindelsesregler
  • Aftale om importlicensprocedurer
  • Aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger
  • Aftale om beskyttelsesforanstaltninger.

Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS (ES) (EN) (FR)) er vedføjet som bilag 1B til WTO-overenskomsten, og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS (ES) (EN) (FR)), og herunder også handel med forfalskede varer, som bilag 1C.

Forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse indgår som bilag 2. Ordningen for eksamination af WTO-medlemmernes handelspolitik indgår som bilag 3.

Bilag 4 indeholder plurilaterale aftaler. Der er tale om følgende:

  • aftalen om handel med civile luftfartøjer
  • aftalen om offentlige indkøb
  • den internationale aftale om mejerisektoren
  • den internationale aftale om oksekød.

De to sidstnævnte blev ophævet ved udgangen af 1997.

Overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Ved denne overenskomst blev der skabt fælles institutionelle rammer for varetagelsen af de internationale samhandelsforbindelser på basis af de regler, der følger af de ovenfor anførte aftaler og juridiske instrumenter.

Verdenshandelsorganisationen er i modsætning til forgængeren (GATT) en permanent organisation, som har status som juridisk person, med alle de deraf følgende rettigheder. Alle GATT-medlemmer blev den 1. januar 1995 automatisk grundlæggende medlemmer af Verdenshandelsorganisationen. Efter dette tidspunkt må lande, der ønsker optagelse, følge den tiltrædelsesprocedure, der er fastsat i Overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

Verdenshandelsorganisationens medlemmer har opstillet følgende mål:

  • at hæve levestandarden
  • at sikre fuld beskæftigelse og en stor og stadig voksende realindkomst og en effektiv efterspørgsel
  • at øge produktionen af og handelen med tjenesteydelser
  • at sikre en bæredygtig udvikling og beskyttelse af miljøet
  • at tilgodese udviklingslandenes behov.

Verdenshandelsorganisationen har følgende opgaver:

  • at lette gennemførelse, administration og anvendelse af de multilaterale handelsaftaler
  • at fungere som forum for multilaterale handelsforhandlinger
  • at bilægge handelskonflikter gennem tvistbilæggelsesorganet (ES) (EN) (FR)
  • at overvåge medlemmernes nationale handelspolitik
  • at samarbejde med andre internationale institutioner med henblik på større overensstemmelse mellem de forskellige landes udarbejdelse af den økonomiske politik på verdensplan.

Verdenshandelsorganisationens øverste instans er ministerkonferencen, som består af repræsentanter for alle medlemslandene, og som træder sammen mindst hvert andet år. Mellem konferencens møder varetages Verdenshandelsorganisationens opgaver af Det Almindelige Råd, som er sammensat af repræsentanter for alle medlemslande. Rådet overvåger, hvordan aftalerne og ministerbeslutningerne fungerer. Det samles også for at varetage de funktioner, der påhviler Tvistbilæggelsesorganet og Organet for Eksamination af Handelspolitik i henhold til ordningen for eksamination af handelspolitik (TPRM).

Under Det Almindelige Råd er der oprettet tre instanser: Rådet for Handel med Varer, Rådet for Handel med Tjenesteydelser og Rådet for Handelsrelaterede Intellektuelle Tjenesteydelser. Der er oprettet andre komitéer, som henhører under Det Almindelige Råd, men ikke under de øvrige tre nævnte råd: Handels- og Udviklingskomitéen, Komitéen for Handel og Miljø og Komitéen for Regionale Aftaler. Endelig findes der to komitéer, som varetager de to plurilaterale aftaler om handel med civile luftfartøjer og offentlige indkøb.

Det Almindelige Råd udnævner en generaldirektør, som leder Verdenshandelsorganisationens sekretariat.

Verdenshandelsorganisationen træffer beslutning ved enstemmighed. Er det ikke muligt at nå frem til enstemmighed, træffes der beslutning ved afstemning, idet hvert af organisationens medlemmer har én stemme. Det Europæiske Fællesskab, som er fuldt medlem af Verdenshandelsorganisationen, råder over samme antal stemmer som antallet af medlemsstater, der er optaget i Verdenshandelsorganisationen. Det er fastsat i overenskomsten, at antallet af EF's og medlemsstaternes stemmer under ingen omstændigheder kan overstige antallet af EF's medlemsstater.

Alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen kan på ministerkonferencen fremsætte forslag om ændring af Verdenshandelsorganisationens forskellige multilaterale handelsaftaler.

Forståelse vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse

Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesordning er et vigtigt element i det multilaterale handelssystem. Ordningen bygger på artikel XXII og XXIII i GATT-aftalen af 1994, samt på senere fastsatte regler og procedurer, jf. forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse i overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

Tvistbilæggelsesordningen gælder for alle multilaterale handelsaftaler. Den finder således anvendelse på handel med varer, tjenesteydelser og spørgsmål vedrørende den intellektuelle ejendomsret i TRIPS-aftalen. Den anvendes også på tvister henhørende under den plurilaterale aftale om offentlige indkøb. Nogle af disse aftaler indeholder bestemmelser for bilæggelse af tvister, som kun har gyldighed i forbindelse med den pågældende aftale, og som kan supplere eller ændre reglerne i forståelsen.

Tvistbilæggelsesordningen varetages af det tvistbilæggelsesorgan, som er oprettet ved forståelsen. Alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen kan deltage i organets møder. I tilfælde hvor Tvistbilæggelsesorganet håndhæver en plurilateral handelsaftales bestemmelser om bilæggelse af tvister, er det dog kun de medlemmer, som har undertegnet denne aftale, der kan deltage i beslutningstagning og iværksættelse af foranstaltninger, som Tvistbilæggelsesorganet gennemfører med henblik på bilæggelse af tvister, som henhører under nævnte aftale.

Tvistbilæggelsesordningen iværksættes, når et medlem forelægger et andet medlem en anmodning om konsultation vedrørende en bestemt sag. Konsultationen skal indledes senest 30 dage efter anmodningens fremsættelse. Kan tvisten ikke løses ved konsultation, kan et medlem anmode Tvistbilæggelsesorganet om at nedsætte et panel, der normalt består af tre uafhængige eksperter, til at tage stilling til sagen. Parterne kan også beslutte frivilligt at gøre brug af andre tvistbilæggelsesmidler, bl.a. mellemkomst, forlig, voldgift og mægling.

20 Når parterne er hørt, forelægger panelet en rapport for Tvistbilæggelsesorganet. Panelets arbejde skal være afsluttet inden for en frist på seks måneder, i hastende tilfælde dog kun tre måneder. Tvistbilæggelsesorganet tager stilling til rapporten inden for en frist på 20 dage efter fremsendelsen til medlemmerne. Rapporten godkendes senest 60 dage efter fremsendelsen, medmindre Tvistbilæggelsesorganet enstemmigt beslutter ikke at godkende den, eller en af parterne meddeler, at sagen ankes.

Alle parter, der deltager i en panelprocedure, har ret til at anke i henhold til Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesordning. Anken gælder dog kun retslige anliggender, der omfattes af panelgruppens rapport og dennes retstolkning. Anken behandles af Den Stående Appelinstans, som består af syv medlemmer, der udpeges af Tvistbilæggelsesorganet for en embedsperiode på fire år. En given sag behandles af tre af disse. Appelinstansens rapport skal uden indsigelse accepteres af parterne i tvisten, og godkendes af Tvistbilæggelsesorganet, medmindre der foreligger negativ enstemmighed, dvs. imod vedtagelse af rapporten.

Tvistbilæggelsesorganet overvåger gennemførelsen af de vedtagne anbefalinger og beslutninger; uafklarede spørgsmål tages først af mødedagsordenen, når der er fundet en løsning herpå. Der er fastsat frister for gennemførelsen af de anbefalinger, som panelet fremsætter i sine rapporter. En part, som ikke er i stand til at gennemføre anbefalingerne inden for en rimelig frist, er forpligtet til at indlede forhandlinger med klageren om fastsættelse af en gensidigt acceptabel godtgørelse. Mislykkes disse forhandlinger, kan Tvistbilæggelsesorganet bemyndige den klagende part til at suspendere indrømmelser eller forpligtelser over den anden part. Godtgørelse og suspension af indrømmelser udgør imidlertid kun midlertidige løsninger, idet disse kun finder anvendelse indtil Tvistbilæggelsesorganets anbefalinger er gennemført af den pågældende part.

Verdenshandelsorganisationens medlemmer er under alle omstændigheder forpligtet til ikke selv at tage stilling til, hvorvidt de forpligtelser, der er indgået som led i Verdenshandelsorganisationen, er blevet krænket, og hvorvidt indrømmelser kan suspenderes. Medlemmerne skal anvende de i forståelsen fastsatte regler og procedurer for bilæggelse af tvister.

I øvrigt erkendes det i forståelsen vedrørende tvistbilæggelse, at udviklingslande og de mindst udviklede lande er i en særlig situation. Udviklingslandene har mulighed for at vælge en hurtigere procedure, anmode om længere frister, og bede om yderligere retlig bistand. Verdenshandelsorganisationens medlemmer tilskyndes til at tage særligt hensyn til udviklingslandenes forhold.

Ordningen for eksamination af handelspolitik

Som led i GATT-aftalen blev der i 1989 som resultat af midtvejsundersøgelsen af Uruguay-runden oprettet en midlertidig ordning for eksamination af handelspolitik. Ordningen, der siden da har udgjort en integrerende del af Verdenshandelsorganisationens system, gælder for samtlige de områder, der dækkes af WTO-aftalerne (varer, tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret).

Hovedformålet med eksaminationsordningen er at skabe større klarhed og forståelse omkring WTO-medlemmernes handelspolitik og -praksis, at tilskynde dem til at overholde det multilaterale samhandelssystems gældende regler, og dermed at bidrage til en velfungerende ordning.

Alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen er genstand for undersøgelser som led i ordningen for eksamination af handelspolitik. Disse undersøgelser finder sted hvert andet år for de fire medlemmer, som har den største del af verdenssamhandelen (hvilket for øjeblikket vil sige Det Europæiske Fællesskab, De Forenede Stater, Japan og Canada), hvert fjerde år for de næste 16 medlemmer, og hvert sjette år for alle øvrige medlemmer. Der kan fastsættes en længere periode for de mindst udviklede lande. I praksis har der været en vis smidighed i håndhævelsen heraf, idet der i nogle tilfælde har været op til et halvt år forskydning. I 1996 blev det vedtaget, at undersøgelserne af de fire førende handelsmagter hver anden gang tager form af interimsundersøgelser.

Undersøgelserne foretages af Organet for Eksamination af Handelspolitik på grundlag af en erklæring fra det pågældende medlem om den generelle politik og en rapport, der udarbejdes af Verdenshandelsorganisationens sekretariat. Sekretariatet indhenter bistand fra det pågældende medlem i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, men har selv det fulde ansvar for, hvilke omstændigheder der gøres rede for, og for de standpunkter, der gives udtryk for i rapporten. Sekretariatets rapport og medlemslandets erklæring offentliggøres efter behandlingsmødet, og det samme gælder mødeprotokollen og de endelige bemærkninger, der fremsættes af organets formand ved mødets afslutning.

Yderligere informationer kan fås på netstedet for Generealdirektoratet for Handel (EN) og på netsted.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i MedlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Afgørelse 94/800/EF

22.12.1994

-

EUT L 336 af 23.12.1994

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. november 2003 - Genoplivelse af forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen - EU-perspektiv [KOM (2003) 734 endelig udg. – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 02.08.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top