RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Styrkelse af Barcelona-processen

1) MÅL

At gøre status over Barcelona-processen og fastlægge nye rammer med henblik på at styrke Euro-Middelhavspartnerskabet.

2) DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 6. september 2000 med henblik på forberedelse af det fjerde møde mellem udenrigsministrene i Euro-Middelhavsområdet "Styrkelse af Barcelona-processen" [KOM (2000) 497 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3) RESUMÉ

Denne meddelelse indgår som et led i gennemførelsen af Euro-Middelhavspartnerskabet i overensstemmelse med EU's fælles strategi for Middelhavsområdet, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira i juni 2000. Den danner grundlag for den holdning, EU vedtog på mødet mellem udenrigsministrene i Euro-Middelhavsområdet i november 2000 i Marseille.

Kommissionen ønsker at styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Middelhavspartnerne med henblik på virkeliggørelse af målene i Barcelona-erklæringen fra 1995, nemlig at skabe et område med fred og stabilitet baseret på grundlæggende principper, skabe et område, hvor velstanden deles, og forbedre den gensidige forståelse mellem regionens folkeslag.

Sigtet med Barcelona-processen er at fremme forbindelserne mellem EU og lande og territorier i Middelhavsområdet. Processen blev igangsat i 1995 og er et sæt af regionale rammer, som bringer parterne sammen på både politisk og teknisk plan for at fremme deres fælles interesser. Denne multilaterale proces understøttes af et net af bilaterale relationer mellem hvert partnerland og EU, som kommer til udtryk i form af associeringsaftalerne.

Siden processens igangsættelse er der således opstået en ny form for partnerskab, og trods vanskelighederne i fredsprocessen i Mellemøsten har det været muligt at gennemføre omfattende projekter om samarbejde. I alt har EU været i stand mobilisere omkring 9 mia. EUR i form af tilskud og lån i perioden 1995-1999.

I betragtning af den ambitiøse målsætning for Barcelona-processen har der uvægerligt været nogle problemer:

  • vanskelighederne i fredsprocessen i Mellemøsten har bremset udviklingen og begrænset udviklingen af et fuldt regionalt samarbejde
  • forhandlingerne om og ratificeringen af associeringsaftalerne er foregået i et langsommere tempo end forventet
  • partnerskabsfølelsen har ikke altid ført til de ønskede resultater, navnlig i sådanne spørgsmål som menneskerettigheder
  • nogle partnere har været tilbageholdende med at indføre den fastlagte økonomiske overgangsproces
  • handelen mellem Middelhavspartnerne (syd-syd-handelen) er endnu ikke øget, og investeringsniveauet i visse lande ligger stadig et stykke under forventningerne (dårlige juridiske og tekniske regler, mangelen på gennemsigtighed i handelstransaktionerne)
  • gennemførelsen af MEDA-programmet er blevet hæmmet af proceduremæssige problemer.

Efter Kommissionens opfattelse har den grundlæggende strategi, der blev truffet beslutning om i Barcelona, og de vigtigste foreliggende instrumenter stadig gyldighed. Den ønsker derfor at puste nyt liv i Barcelona-processen på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet, således at der bliver en chance for, at den vil lykkes. Flere forslag i den retning blev fremsat på ministerkonferencen i Marseille i november 2000.

Hvad angår associeringsaftalerne, handler det om at overtale lande i Middelhavsområdet, som endnu ikke har gjort det, til hurtigt at afslutte forhandlingerne, og at sikre, at EU's medlemsstater vil ratificere alle senere associeringsaftaler inden for to år fra undertegnelsen.

På det handelsmæssige område vil man for hvert land, der har undertegnet associeringsaftalen, foretage en undersøgelse af, hvilke foranstaltninger for gensidig handelsliberalisering det er bedst at træffe, og søge at skabe størst mulig sammenhæng med handelsforbindelserne til andre partnere. Kommissionen opfordrer også alle partnerne til at søge om at blive medlem af Verdenshandelsorganisationen og skabe et frihandelsområde mellem hinanden indbyrdes. Senest fem år efter undertegnelsen bør hvert land, der undertegner en associeringsaftale, undertegne frihandelsaftaler med alle andre lande, der har undertegnet associeringsaftaler. Der fastsættes en tidsplan med partnerne for harmonisering af foranstaltninger af typen "det indre marked", som skal gælde for prioriterede sektorer som oprindelsesregler, toldspørgsmål, normer, standarder og intellektuel ejendomsret. Programmet bør kunne sættes i gang fra 2004.

På det finansielle plan foreslår Kommissionen, at fremtidige finansielle tildelinger gøres betinget af partnernes indsats med hensyn til gennemførelsen af associeringsaftalerne og de nødvendige politiske og økonomiske reformer. Finansiel bistand bør også knyttes til fremskridt med hensyn til demokrati og menneskerettigheder. Samtidig vil der blive gjort en forstærket indsats for at styrke effektiviteten af regionale samarbejdsprogrammer.

Hvad angår det politiske samarbejde, bør formålet med en freds- og stabilitetspagt mellem EU og Middelhavspartnerne være at institutionalisere den eksisterende politiske dialog og etablere mekanismer til at tage sig af sikkerheds- og stabilitetsspørgsmål, der er relevante for regionen.

11. Endelig bør der iværksættes et nyt program for at øge kendskabet til Barcelona-processen, både i EU's medlemsstater og i partnerlandene, bl.a. ved at man indfører et nyt mærke for "Euro-Middelhavspartnerskabet" for alle projekter, der iværksættes.

4) GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

5) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

Den fjerde Euro-Middelhavskonference fandt sted i Marseille den 15. og 16. november 2000. Her mødtes udenrigsministrene for de 15 EU-medlemsstater og for Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Malta, Marokko, Tunesien, Den Palæstinensiske Myndighed og Tyrkiet. Libanon og Syrien havde ikke ønsket at deltage. Til stede var også EU's højtstående FUSP-repræsentant og generalsekretær for Rådet Javier Solana, medlem af Kommissionen Christopher Patten samt som særlige gæster repræsentanter for Libyen, Den Arabiske Liga, Mauretanien og Den Arabiske Maghreb-union.

Konferencen blev afsluttet med det franske formandsskabs "formelle konklusioner".

Ministrene noterede med stor interesse Kommissionens forslag om en fornyelse af Euro-Middelhavspartnerskabet i meddelelsen "Styrkelse af Barcelona-processen" samt flere indlæg fra partnerlandene.

I forbindelse med det politiske og sikkerhedsmæssige partnerskab bekræftede ministrene, at de tillægger projektet om en freds- og stabilitetspagt mellem EU og Middelhavsområdet særlig betydning, men de besluttede at udsætte dens vedtagelse på grund af den politiske situation. De bekræftede på ny, at det er nødvendigt at styrke den politiske dialog, uddybe den i sådanne spørgsmål som terrorisme og immigration og også inddrage andre emner som sikkerhed, nedrustning, retsstaten og menneskerettighederne.

Hvad angår det økonomiske og handelsmæssige partnerskab, besluttede deltagerne at styrke dialogen om deres makro-økonomiske forhold, strukturreformer og partnernes økonomiske åbning, og bekræftede samtidig målet om oprettelse af et frihandelsområde inden 2010. De understregede også vigtigheden af, at lande, der har undertegnet associeringsaftaler med EU, indgår frihandelsaftaler med hinanden indbyrdes senest fem år efter undertegnelsen og udvikler initiativer til dette, også indførelse af diagonal kumulation mellem lande, som er omfattet af identiske oprindelsesregler og indstillet på at indgå en frihandelsaftale indbyrdes. Parterne lagde særlig vægt på betydningen af en vejledende tidsplan for vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltninger i nogle prioriterede sektorer, som kan give partnerlandene mulighed for at drage fuld fordel af Euro-Middelhavsmarkedet.

Med hensyn til det sociale, kulturelle og menneskelige partnerskab henstillede ministrene, at der blev taget hensyn til de økonomiske virkninger af overgangsøkonomien i de nationale programmer, særlig inden for uddannelse, beskæftigelse, erhvervsmæssig omskoling og undervisningsreformer. De talte for at styrke de eksisterende programmer på kulturområdet som Euromed Heritage og Euromed Audiovisuel og iværksætte programmet Euromed-Humanistiske Videnskaber. De henstillede også, at dialogen om migration og udvekslinger af personer styrkes. Også forberedelsen af et regionalt program på området retsvæsen og indre anliggender kom på tale. Ministrene opfordrede endelig alle civilsamfundets parter til at deltage aktivt i de regionale programmer.

Hvad angår det finansielle samarbejde, talte deltagerne for et effektivt finansielt samarbejde rettet mod de store udfordringer i partnerskabet via MEDA-programmet. Instrumentet skal være nært knyttet til gennemførelsen af de reformer, der er iværksat i henhold til associeringsaftalerne, og tage hensyn til de særlige forhold i hvert enkelt partnerland.

Ministrene henstillede også at styrke partnerskabets dimension på subregionalt plan og tilskynde til udviklingsinitiativer og økonomisk integration mellem lande og områder på Middelhavets sydkyster.

Det blev endelig besluttet at udarbejde et informations- og kommunikationsprogram samt skabe et særligt Euro-Middelhavsmærke, som skal gøre partnerskabet mere synligt for befolkningerne i regionen.

 
Seneste ajourføring: 31.05.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top