RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Associeringsaftaler mellem EU og Middelhavslandene

Mellem 1998 og 2005 har EU indgået Euro-Middelhavsaftaler om associering med syv lande om det sydlige Middelhav. Aftalerne danner en reel ramme om den politiske Nord/Syd-dialog og har til formål at opnå en gradvis liberalisering af samhandelen i Middelhavsområdet. Vilkårene for samarbejdet mellem EU og partnerlandene på det økonomiske, sociale og kulturelle område er også fastlagt i disse aftaler.

DOKUMENTER

Afgørelse 2006/356/EF, afgørelse 2005/690/EF, afgørelse 2004/635/EF, afgørelse 2002/357/EF, afgørelse 2000/384/EF, afgørelse 2000/204/EF og afgørelse 98/238/EF om indgåelse af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og henholdsvis Den Libanesiske Republik, Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, Den Arabiske Republik Egypten, Det Hashemitiske Kongerige Jordan, Staten Israel, Kongeriget Marokko og Republikken Tunesien på den anden side.

RESUMÉ

Partnerskabet mellem EU og landene om det sydlige Middelhav indledtes i 1995 med den såkaldte Barcelona-proces. Dette politiske, økonomiske og sociale partnerskab tager udgangspunkt i gensidighed, solidaritet og fælles udvikling.

På denne baggrund er der indgået associeringsaftaler mellem EU, medlemsstaterne og partnerlandene i Middelhavsområdet. De nye bilaterale aftaler afløser de tidligere aftaler om samarbejde, der var indgået i løbet af 1970'erne.

Overholdelse af demokratiets og retsstatens principper er et grundelement i associeringsaftalerne.

Associeringsaftalerne følger mere eller mindre samme forlæg, med de tilpasninger, som er nødvendige i bilaterale aftaler for at tilgodese de enkelte partnerlandes særlige forhold. Formålet er at tilskynde til:

  • en regelmæssig dialog om politik og sikkerhed, for at fremme gensidig forståelse, samarbejde og fælles initiativer
  • økonomisk, kommercielt og finansielt samarbejde, særligt med henblik på en gradvis liberalisering af handelen, bæredygtig udvikling i regionen og investeringer
  • samarbejde på det sociale og kulturelle område og på uddannelsesområdet, særligt i form af en interkulturel dialog, migrationskontrol, udvikling af kvalifikationer, fremme af arbejdsret og ligestilling.

Derudover skal aftalerne anspore til interregionalt samarbejde mellem Middelhavslandene til fremme af fred, stabilitet og økonomisk og social udvikling.

Etablering af et frihandelsområde

Associeringsaftalerne indebærer, at parterne over en vis periode opretter en frihandelszone i Middelhavsområdet under overholdelse af Den Internationale Handelsorganisations (IHO) regler. Frihandelsområdet etableres efter en overgangsperiode på 12 år fra aftalens ikrafttrædelse. For Israels vedkommende findes der allerede et frihandelsområde.

En fri omsætning af varer mellem EU og landene i Middelhavsområdet skal bevirke:

  • en gradvis nedtrapning af told
  • forbud mod kvantitative import/eksport-restriktioner og forbud mod alle foranstaltninger med tilsvarende eller diskriminerende virkning mellem parterne.

Disse regler gælder særligt for indførsel af industrivarer, samhandel med landbrugsvarer - såvel forarbejdede som uforarbejdede - og fiskerivarer.

Der kan dog vedtages beskyttelsesforanstaltninger, hvis hensynet til den offentlige interesse gør noget sådant nødvendigt, eller en særlig udsat erhvervssektor skal beskyttes.

Med hensyn til etableringsret og tjenesteydelser bekræfter parterne, at de vil overholde de forpligtelser, de har i medfør af Den Almindelige Overenskomst om Told og Handel (GATT-aftalen) (EN) (ES) (FR). Derudover skal parterne gennemføre en komplet liberalisering af kapitalsektoren, så snart forudsætningerne herfor er til stede.

Endelig skal en mekanisme til bilæggelse af handelstvister gradvist indføres.

Bestemmelser vedrørende institutioner

Som led i de enkelte associeringsaftaler oprettes der forskellige institutioner. Der oprettes for det første et associeringsråd på ministerniveau, der vedtager beslutninger og anbefalinger vedrørende realiseringen af de opstillede målsætninger. For det andet nedsættes der et associeringsudvalg, som skal varetage forvaltningen af aftalen og tage stilling i tilfælde af, at parterne bliver uenige om, hvordan aftalerne skal gennemføres.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Afgørelse 2006/356/EF, Den Libanesiske Republik

1.4.2006

-

EUT L 143 af 30.5.2006

Afgørelse 2005/690/EF, Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet

1.9.2005

-

EUT L 265 af 10.10.2005

Afgørelse 2004/635/EF, Den Arabiske Republik Egypten

1.6.2004

-

EUT L 304 af 30.9.2004

Afgørelse 2002/357/EF, Det Hashemitiske Kongerige Jordan

1.5.2002

-

EFT L 129 af 15.5.2002

Afgørelse 2000/384/EF, Staten Israel

1.6.2000

-

EFT L 147 af 21.6.2000

Afgørelse 2000/204/EF, Kongeriget Marokko,

1.3.2000

-

EFT L 138 af 9.6.2000

Afgørelse 98/238/EF, Republikken Tunesien

1.3.1998

-

EFT L 97 af 30.3.1998

TILHØRENDE RETSAKTER

  • Algeriet

Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side [Den Europæiske Unions Tidende L 265 af 10.10.2005].

  • Den Palæstinensiske Myndighed

Euro-Middelhavsinterimsassocieringsaftale om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 187 af 16.7.1997].
Euro-Middelhavsinterimsassocieringsaftale anvendes mellem parterne, indtil der indgås en associeringsaftale mellem EU og Middelhavslandene. Den vedrører hovedsageligt samhandel og samarbejde på de ikke-politiske områder.

  • Egypten

Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side [Den Europæiske Unions Tidende L 304 af 30.9.2004].

  • Jordan

Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 129 af 15.5.2002].

  • Israel

Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Israel på den anden side [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 147 af 21.6.2000].

  • Libanon

Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Libanon på den anden side [Den Europæiske Unions Tidende L 143 af 30.5.2006].

  • Marokko

Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Marokko på den anden side [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 70 af 18.3.2000].

  • Tunesien

Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 97 af 30.3.1998].

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 10.03.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top