RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 14 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Det tværregionale program: strategien for 2007-2013 og det vejledende program for 2007-2010

Formålet med tværregionale program, som indgår i det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), er at fremme EU's naboskabspolitik samt dialog og samarbejde på regionalt plan. Programmet tager sigte på de lande, der omfattes af naboskabspolitikken og Rusland, og disse landes forbindelser med EU. Det er endnu et element i rækken af EU-programmer, der har vist sig effektive i disse lande på de hovedindsatsområder, der er opstillet i strategidokumentet for tidsrummet 2007-2013 og det vejledende program for tidsrummet 2007-2010.

DOKUMENT

Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument - det tværregionale program - Strategidokument for 2007-2013, vejledende program for 2007-2010 (DE ) (EN ) (FR ).

RESUME

Gennem det tværregionale program ydes der støtte til realisering af målsætningerne i EU's naboskabspolitik (DE) (EN) (FR) og det strategiske partnerskab med Rusland. Programmet sætter fokus på dialog og samarbejde mellem de lande, der omfattes af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, og mellem disse og EU.

Gennem det tværregionale program, der udgør en del af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, ydes der finansiel støtte til aktiviteter, hvis gennemførelse på tværregionalt plan indebærer fordele i form af en højere profil og bedre overensstemmelse, effektivitet og fleksibilitet. Programmet tager også sigte på at give regeringer, universiteter, byer og regioner en større rolle at spille i arbejdet på at sikre en effektiv gennemførelse og styrke virkningerne af de tiltag og foranstaltninger, der iværksættes.

Programmer

Hovedindsatsområderne i det tværregionale program er opstillet i strategidokumentet for tidsrummet 2007-2013 og det vejledende program for tidsrummet 2007-2010. Der er opstillet fem hovedindsatsområder for tidsrummet 2007-2010.

Det reformfremmende arbejde bygger på EU-rådgivning og EU's erfaring og tager sigte på at støtte reformprocessen i de lande, der omfattes af naboskabspolitikken. Grundlaget for dette vigtige arbejde, der tager udgangspunkt i erfaringen fra de ti nye medlemsstaters tilpasningsproces, er ført og fremmest følgende:

  • programmet for informationsudveksling om Teknisk Bistand (TAIEX), hvorigennem der ydes målrettet rådgivning og ekspertise, bl.a. om tilpasning af staternes lovgivning til gældende EU-ret
  • støtte til forbedring af offentlige institutioner og forvaltningssystemer (Sigma-programmet) (EN) ydet af Kommissionen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) (EN) (FR). Formålet er at fremme økonomisk integration og det politiske samarbejde med EU.

Reform af de videregående uddannelser og forbedring af studerendes mobilitet er et område, som er yderst vigtigt for partnerlandenes udvikling og forbedring af den gensidige forståelse og kontakt mellem disse landes befolkninger. Tempus -programmet danner grundlaget for reformen af de videregående uddannelser og forbedringen af samarbejdet mellem institutionerne. Det er planen at indføre et program for uddeling af stipendier til fremme af de studerendes og det undervisende personales mobilitet. Programmet vil blive baseret på erfaringerne fra Erasmus (DE) (EN) (FR) - og Erasmus Mundus-programmerne (EN) (External Cooperation Window). Partnerlandene vil få en større rolle at spille i forvaltningen af programmerne.

Fremme af samarbejdet mellem de lokale deltagere i partnerlandene og i EU er en af de grundlæggende målsætninger i EU's naboskabspolitik, der hviler på udveksling af erfaring og ekspertise. I mangel af en styringsstruktur skal der i første omgang iværksættes et samarbejdsprogram mellem de lokale og regionale myndigheder med sigte på etablering af en demokratisk forvaltningspraksis og en bæredygtig udvikling på regionalt og lokalt plan.

Arbejdet på at implementere EU's naboskabspolitik og det strategiske partnerskab med Rusland involverer i første række aspekter såsom energi, miljø og infrastrukturer mv. Programmet indebærer først og fremmest, at der ydes støtte til information og dialog på tværs af regionen, idet det tager sigte på at forbedre den gensidige forståelse mellem de opinionsdannende kredse og befolkningen i partnerlandene.

Formålet med at fremme investeringsprojekter i de lande, der omfattes af EU's naboskabspolitik, er at rejse ekstra investeringsmidler, der giver mulighed for at etablere et område - omfattende både EU og EU's nabolande - med velfærd og gode naboskabsforhold. Disse ekstra midler åbner mulighed for at forbedre transport- og energiinfrastrukturerne mellem EU og nabolandene, bekæmpe fælles miljøproblemer og støtte den samfundsøkonomiske udvikling i partnerlandene.

Metoder

Finansieringen af det tværregionale program i tidsrummet 2007-2010 beløber sig til 523,9 mio. EUR, hvoraf 40 mio. er afsat til det første hovedindsatsområde, 218,6 mio. til det andet, 14,3 mio. til det tredje og 250 mio. til femte hovedindsatsområde. Rammebeløbet til fjerde indsatsområde afhænger af, hvordan EU's naboskabspolitik og partnerskabet med Rusland udvikler sig.

Det vejledende program for 2007-2010 indeholder en oversigt over, hvilke resultater der forventes på de enkelte indsatsområder:

  • forbedring af forholdene inden for retsvæsen og lovgivning, samt implementering heraf
  • reform og modernisering af de videregående uddannelser i partnerlandene samt bedre gensidig forståelse
  • en mere gennemskuelig udvælgelsesproces og bedre kendskab til mobilitets- og stipendieprogrammer
  • forbedring af de lokale og regionale myndigheders forvaltningsskik og af forholdet mellem de lokale og de regionale myndigheder
  • en mere effektiv indsats og en bedre information og dialog på tværregionalt plan for at gøre EU's naboskabspolitik mere kendt i befolkningen.

Med henblik på måling af programmets virkninger opstiller partnerlandene ved udarbejdelsen af programmerne resultatindikatorer (antallet af partnerskaber, profilering, fremskridt ifølge rapporterne, national og emnemæssig fordeling af foranstaltningerne, arbejdets formålstjenlighed osv.).

Seneste ajourføring: 13.03.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top