RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Grænseoverskridende samarbejde 2007-2013

Det grænseoverskridende samarbejde med Den Europæiske Unions (EU) nabolande tager sigte på at fremme en sammenhængende og integreret udvikling i regionen, løse fælles problemer, øge sikkerheden og effektiviteten ved de ydre grænser og tilskynde til lokalt samarbejde. Den nærmere fremgangsmåde (programmer, modtagere, bevillinger) er fastlagt i et strategidokument for årene 2007-2013 og et vejledende program for årene 2007-2010.

DOKUMENT

Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument - Grænseoverskridende samarbejde - Strategidokument 2007-2013, Vejledende program 2007-2010 (DE ) (EN ) (FR ).

RESUME

Det grænseoverskridende samarbejde spiller en meget vigtig rolle i den europæiske partnerskabspolitik (DE) (EN) (FR) og det strategiske partnerskab med Rusland. Der er tale om et samarbejde mellem medlemsstaterne og de lande, der deltager i det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, og som i naboskabs- og partnerskabsinstrumentet defineres som nabolande, uanset om det er lande- eller søgrænser, der skiller dem fra EU.

Det grænseoverskridende samarbejde er således rettet mod Østeuropa, Sydkaukasus og det sydlige Middelhavsområde, nærmere betegnet Algeriet, Armenien, Den Palæstinensiske Myndighed, Azerbaidjan, Hviderusland, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Moldova, Syrien, Tunesien, Ukraine og Rusland.

Mål og programmer

Til trods for forskellene mellem dem, bl.a. på det socioøkonomiske område, står grænseområderne ofte over for de samme udfordringer. Det er netop disse udfordringer, der udgør kernen og hovedmålene i det grænseoverskridende samarbejde, der derfor tager sigte på:

  • at fremme en harmonisk økonomisk og samfundsmæssig udvikling i områderne på begge sider af de fælles grænser. Der lægges særlig vægt på handel og lokale investeringer, joint-ventures, turisme, investeringer i lokale infrastrukturer eller samarbejde på energi-, transport- og kommunikationsområdet
  • at tackle de fælles udfordringer bl.a. på miljøområdet og i relation til folkesundhed og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Foranstaltningerne omfatter bl.a. fælles planlægning og overvågning, bedre forvaltning af naturressourcer og havressourcer og bedre affaldshåndtering. Vandforurening spiller en vigtig rolle, hvor der er tale om fælles havområder såsom Østersøen, Sortehavet og Middelhavet. Der er også foranstaltninger, der tager sigte på samarbejde om kontrol med og behandling af smitsomme sygdomme og øget samarbejde om bekæmpelse af korruption, illegal indvandring og menneskehandel
  • at øge sikkerheden og effektiviteten ved grænserne ved at forbedre grænsekontrollen og grænseforvaltningen, øge sikkerheden i den internationale logistikkæde eller forbedre infrastrukturerne og udstyret ved grænserne
  • at fremme lokale "mellemfolkelige" tiltag på tværs af grænserne ved at forbedre kontakterne mellem civilsamfundene. Her kan samarbejde på uddannelsesområdet og på det sociale og det kulturelle område spille en vigtig rolle i retning af at fremme demokrati og udbrede EU's værdier

Inden for det grænseoverskridende samarbejde findes der to kategorier af programmer, nemlig

  • programmer for landgrænser eller søforbindelser for områder langs landgrænser eller vigtige søruter. Disse programmer kan være rettet mod to eller flere lande. Der findes 9 programmer for landgrænser, der bl.a. omfatter: Kola-halvøen/Rusland, Karelen/Rusland, Sydøstfinland/Rusland, Estland/Letland/Rusland, Litauen/Polen/Rusland, Ungarn/Slovakiet/Rumænien/Ukraine. Der er 3 programmer for søruterne, nemlig Spanien/Marokko, Italien/Tunesien og Atlanterhavsprogrammet
  • programmer for havområder for områder ved EU's ydre grænser, der ligger op ad et af de tre havområder (Østersøen, Sortehavet og Middelhavet).

Disse initiativer kan støttes på allerede eksisterende infrastrukturer som f.eks. de mellemstatslige komitéer for grænseoverskridende samarbejde (sådanne møder afholdes med jævne mellemrum af Finland og Rusland eller Polen og Ukraine), de mellemstatslige organer for regionalt samarbejde (Østersørådet (EN), Det Økonomiske Samarbejde omkring Sortehavet (EN) osv.) eller de andre sammenslutninger eller netværker, der er etableret til fremme af det regionale samarbejde eller grænsesamarbejdet (Eurocities (EN), Eurorégions (EN) osv.).

Fremgangsmåde

Partnerne fastlægger deres fælles programmer på lokalt, regionalt eller nationalt niveau og forelægger dem for Kommissionen. Det er dem, der har ansvaret ikke blot for programmernes nærmere indhold, men også for forvaltningen og gennemførelsen af programmerne. For at det grænseoverskridende samarbejde kan fungere effektivt, er det derfor af afgørende betydning, at der på det politiske og det institutionelle plan findes en vilje til at virkeliggøre disse mål og til at afsætte de nødvendige midler. Det er også af afgørende betydning, at civilsamfundet inddrages og deltager i disse programmer.

Programmerne finansieres dels via det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument og dels via den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) for medlemsstaternes vedkommende. For årene 2007-2010 er der budgetteret med et beløb på 583,28 mio. EUR (naboskabs- og partnerskabsinstrumentet samt EFRU). For 2011-2013 ventes afsat et beløb på 535,15 mio. EUR. I 2010 skal der foretages en midtvejsevaluering, der kan resultere i eventuelle tilpasninger af midlerne.

Der forventes resultater på tre niveauer:

  • resultater af programmet som helhed, i form af virkeliggørelse af målene, bedre koordinering og mere effektive bidrag
  • resultater inden for virkeliggørelse af nøglemål såsom bæredygtig økonomisk og samfundsmæssig udvikling, styrkelse af administrativ praksis, indkredsning af væsentlige udfordringer og en effektiv håndtering af disse udfordringer
  • konkrete resultater af de programmer, som partnerne har opstillet, f.eks. langsigtede samarbejdsrelationer, styrkelse af netværker, øgede midler og større engagement.

Ved programmernes udarbejdelse fastlægger partnerne en række indikatorer til måling af, hvilke virkninger programmet har. Nogle af disse indikatorer er specifikke for de enkelte programmer og relaterer til de enkelte mål, der kan dreje sig om regional handel, samfundsmæssig udvikling, statistikker over grænsetrafik eller nye samarbejdsmuligheder. Andre indikatorer er generelle og drejer sig f.eks. om antal partnerskaber, antal vellykkede projekter osv.

Kontekst

Inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde er der også tale om at videreføre programmer, der blev iværksat som led i tidligere programmer (Tacis, MEDA, Phare, Interreg). På basis af de erfaringer, der er gjort med disse tidligere programmer, lægges der nu inden for naboskabs- og partnerskabsinstrumentet større vægt på at ansvarliggøre de implicerede, og programudformningen, forvaltningen og gennemførelsen er derfor blevet decentraliseret. Det grænseoverskridende samarbejde supplerer dermed målene for EU's naboskabspolitik på det bilaterale plan.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2007 af 9. august 2007 om gennemførelsesbestemmelser for programmer for grænseoverskridende samarbejde, der finansieres under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument [EU-Tidende L 210 af 10.8.2007].
Forordningen indeholder nærmere bestemmelser om programmerne for grænseoverskridende samarbejde, ikke alene om deres anvendelsesområde, indhold og organisation, men også om den finansielle forvaltning og evaluering af dem.

Seneste ajourføring: 21.12.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top