RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Styrkelse af strategien over for Asien

Denne meddelelse udarbejder en ny strategi for et styrket partnerskab mellem EU og Asien og indføre en overordnet, sammenhængende og afbalanceret ramme for forbindelserne med Asien og de asiatiske regioner i det kommende tiår.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 4. september 2001 "Europa og Asien: Strategiske rammer for styrkede partnerskaber [KOM(2001) 469 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

Under hensyntagen til den udvikling, der har fundet sted siden Kommissionens meddelelse af 1994 ( (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR)), "På vej mod en ny strategi over for Asien", foretager Kommissionen i sin nye meddelelse en opdatering af strategien fra 1994 og etablerer samtidig en overordnet strategisk ramme for forbindelserne mellem Asien og EU for det kommende tiår, som tager hensyn til de store forskelle mellem de asiatiske lande ved at tilbyde forskellige former for partnerskab. Det er Kommissionens hensigt at styrke EU's politiske og økonomiske tilstedeværelse i Asien i overensstemmelse med den voksende rolle, som et udvidet EU vil komme til at spille på verdensscenen.

Den nye strategi lægger derfor vægt på seks hovedpunkter:

  • at styrke EU's engagement i Asien på det politiske og sikkerhedspolitiske område
  • at styrke de gensidige handels- og investeringsstrømme
  • at bidrage effektivt til at mindske fattigdommen i Asien
  • at fremme respekten for menneskerettighederne samt udbredelsen af demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincipperne
  • at indgå alliancer på verdensplan med EU's vigtigste partnere i Asien (for at svare på de globale udfordringer og få vægt i de internationale organisationer)
  • at forbedre EU's og Asiens gensidige kendskab til hinanden.

Meddelelsen indeholder en række konkrete forslag, der tager sigte på at styrke forbindelserne mellem EU og Asien på disse nøgleområder og iværksætte aktioner i større regional målestok.

Med hensyn til freds- og sikkerhedsspørgsmålene bør EU spille en mere proaktiv rolle i de regionale fora, støtte forebyggelsen af konflikter ved udveksling af fælles erfaringer og uddybe dialogen mellem EU og Asien om retlige og indre anliggender, bl.a. på områder som asyl, immigration og våbenhandel.

For at fremme de gensidige handels- og investeringsstrømme bør der sikres bedre markedsadgang og bedre investeringsvilkår for begge parter. Man foreslår derfor at befordre kontakten mellem private virksomheder (især små og mellemstore virksomheder (SMV)), specielt i den højteknologiske sektor, styrke dialogen om den økonomiske og finansielle politik og udvide markedsadgangen for de fattigste udviklingslande.

For at bidrage til at mindske fattigdommen vil Kommissionen fokusere sine bistandsprogrammer på nøgleområder som uddannelse og sundhed, økonomisk og social forvaltning og forbindelsen mellem miljø og fattigdom. Ved at styrke dialogen om de socialpolitiske spørgsmål vil der kunne udveksles erfaringer om, hvordan man bedst kan takle de udfordringer, der opstår i forbindelse med globalisering og modernisering.

Ved at styrke civilsamfundet og dialogen mellem Asien og EU vil man søge at fremme demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet. På området menneskerettigheder skulle der ved konstruktive udvekslinger, som f.eks. menneskerettighedsdialogen med Kina, kunne banes vej for et bedre samarbejde.

Der bør endvidere etableres partnerskaber og alliancer for at finde en løsning på de globale spørgsmål i verden, som f.eks. reformen af FN, WTO, miljøet og problemer som international kriminalitet, terrorisme og udbredelsen af HIV/AIDS.

Åbningen af nye delegationer er et af midlerne, der skal bidrage til at øge den gensidige forståelse mellem EU og Asien. Det er også hensigten at tilvejebringe udvekslinger inden for højere uddannelse, kultur og videnskab og fremme kontakterne mellem civilsamfundene i de to regioner.

Meddelelsen foreslår desuden konkrete tiltag for at målrette EU's initiativer i de forskellige dele af den asiatiske region (Sydasien, Sydøstasien, Nordøstasien samt Australien og New Zealand, som for første gang er omfattet af den strategiske ramme mellem EU og Asien). Disse tiltag, som især skal forbedre relationerne mellem bestemte lande i Asien, behandler bilaterale spørgsmål med hvert enkelt land og etablerer samtidig en ramme for de globale forbindelser mellem EU og Asien. Kommissionen lægger vægt på at anvende en pragmatisk fremgangsmåde, baseret på en analyse af dens særlige forbindelser med de enkelte lande eller grupper af lande.

De institutionelle rammer for forbindelserne mellem EU og Asien har udviklet sig betydeligt i de senere år. Det første bilaterale topmøde blev afholdt i 1991 med Japan. Lignende topmøder er blevet indført i de senere år med Indien og Kina samt med hele Østasien inden for ASEM-processen (Asien-Europa-mødet). På ministerplan sker der en fortsat udvikling i EU's dialoger med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) samt med Australien og New Zealand.

Seneste ajourføring: 24.06.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top