RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Strategi for havmiljøet

Nærværende direktiv udgør en fælles ramme og fælles målsætninger for beskyttelse og bevaring af havmiljøet frem til år 2020. For at nå disse fælles målsætninger skal medlemsstaterne vurdere behovene i de havområder, der hører under dem. Dernæst skal de udarbejde og iværksætte sammenhængende forvaltningsplaner for de enkelte havregioner og overvåge gennemførelsen heraf.

RETSAKT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets Havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).

RESUMÉ

Direktivet opstiller en række fælles principper, ud fra hvilke medlemsstaterne skal udarbejde deres egne strategier for opnåelse af en god miljøtilstand i de havregioner, de har ansvaret for. Strategierne skal udvikles i samarbejde med andre medlemsstater og tredjelande.

Strategierne har til formål at beskytte og genoprette økosystemerne i de europæiske have og sikre miljømæssigt bæredygtige erhvervsaktiviteter i tilknytning til havmiljøet.

De europæiske havområder kan opdeles i fire regioner (med eventuelle underregioner): Østersøen, det nordøstlige Atlanterhav, Middelhavet og Sortehavet. Medlemsstaterne skal i hver region og eventuelt i de underregioner, de tilhører, samordne deres tiltag indbyrdes og med de berørte tredjelande. I denne forbindelse kan de indhente erfaringer og knowhow hos de relevante regionale organisationer.

Havstrategier på regionalt plan

Medlemsstaterne skal i første omgang vurdere miljøtilstanden i deres havområder og belastningen heraf som følge af menneskelige aktiviteter. Denne vurdering omfatter:

  • en analyse af havområdernes væsentligste karakteristika (fysiske og kemiske egenskaber, habitattyper, dyre- og plantepopulationer mv.)
  • en analyse af de vigtigste påvirkninger og belastninger, bl.a. som følge af menneskelige aktiviteter, der indvirker på vandmiljøets egenskaber (forurening med giftige stoffer, eutrofiering *, ødelæggelse af habitater som følge af anlægsarbejder, indførelse af fremmede arter, fysiske skader forårsaget af skibsankre osv.)
  • en økonomisk og social analyse af udnyttelsen af disse havområder og af omkostningerne ved skaderne på havmiljøet.

Ud fra denne første vurdering kan vi uddybe vores viden om de europæiske havområder ved hjælp af de instrumenter, der allerede finder anvendelse på andre politikområder, såsom GMES og INSPIRE (EN).

Medlemsstaterne skal derefter definere «en god miljøtilstand» for havområderne ud fra parametre som biodiversitet, forekomst af ikke-hjemmehørende arter, populationernes sundhedstilstand, havets fødenet, eutrofiering, ændring af de hydrografiske egenskaber, koncentrationer af forurenende stoffer, mængden af affald i havet eller lydforurening.

På grundlag af denne vurdering af vandområderne opstiller medlemsstaterne mål og indikatorer med henblik på at opnå en god miljøtilstand. Disse målsætninger skal bl.a. være målelige og sammenhængende inden for en given havregion eller underregion, og der skal fastsættes frister for gennemførelsen heraf.

Medlemsstaterne opstiller et program med konkrete foranstaltninger med sigte på at opfylde disse mål. Foranstaltningerne skal udformes med tanke på deres økonomiske og sociale konsekvenser. Kan medlemsstaterne ikke gennemføre en eller flere af disse foranstaltninger, skal de anføre grundene hertil (f.eks. som følge af en anden stats handlinger eller undladelser, force majeure osv.). Medlemsstaternes foranstaltninger skal underkastes miljøvurderinger og cost/benefit-analyser, før de kan gennemføres.

Medlemsstaterne skal ligeledes udarbejde samordnede overvågningsprogrammer, så de løbende kan vurdere tilstanden i de vandområder, de har ansvaret for, og opfyldelsen af de mål, der har opstillet.

Strategiernes enkeltheder revurderes hvert sjette år, og der opstilles statusrapporter hvert tredje år.

En fælles ramme for samarbejde

Kommissionen sikrer, at der er indbyrdes sammenhæng mellem medlemsstaternes foranstaltninger: de skal forelægge den oplysninger om enkelthederne i deres strategier i hver fase af udarbejdelsen heraf. Disse oplysninger gennemgås af Kommissionen, som kan give staterne en orientering for derved at sikre, at strategien overholdes, og at der er sammenhæng i de påtænkte foranstaltninger.

Medlemsstater beliggende inden for samme havregion er forpligtet til at samordne deres indsats. I strategien henstilles der til, at de udnytter de samarbejdsmekanismer, der allerede findes inden for rammerne af de relevante internationale konventioner. De internationale organisationer, der er oprettet ved disse konventioner, kan yde videnskabelig og teknisk sagkundskab og desuden åbne mulighed for, at samarbejdet udvides til også at omfatte de tredjelande, som er medlemmer.

Fællesskabstilgangen sikrer ligeledes, at der er sammenhæng mellem de forskellige sektorer og med andre europæiske sektorpolitikker, som f.eks. den fælles fiskeripolitik eller Fællesskabets kommende havpolitik, hvor nærværende rammedirektiv udgør søjlen "miljø".

Baggrunden

Havmiljøet er et uvurderligt gode. Oceanerne og havene udgør 99 % af klodens disponible leverum, dækker 71 % af jordens overflade og rummer 90 % af biosfæren. De rummer dermed en større biologisk diversitet end de terrestriske økosystemer og ferskvandsøkosystemerne. Havmiljøet er uundværligt for alt liv på jorden (bl.a. som den vigtigste kilde til ilt) og spiller en afgørende rolle for klimaet. Det er ligeledes en vigtig faktor for økonomisk og social velfærd og livskvalitet.

Retsaktens nøglebegreber
  • Miljøtilstand: miljøets overordnede tilstand i havområderne under hensyn til de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologiske, geologiske og klimatiske faktorer tillige med de fysiske, akustiske og kemiske forhold, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i eller uden for det pågældende område.
  • God miljøtilstand: havområdernes miljøtilstand, når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden for rammerne af deres naturlige vilkår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres, dvs.
    a) at de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de dermed forbundne fysiografiske, geografiske, geologiske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere i fuldt omfang og bevare deres modstandsdygtighed over for menneskeskabte miljøforandringer. Marine arter og habitater beskyttes, at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten forebygges, og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i indbyrdes balance
    b) at økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egenskaber, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i det pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer, og at menneskeskabte tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke skaber forureningsvirkninger.
    En god miljøtilstand beskrives for havregionen eller subregionen, som omhandlet i artikel 4, på grundlag af de kvalitative deskriptorer i bilag I. Der bør anvendes en tilpasningsegnet forvaltning på grundlag af økosystembaseret tilgang for at opnå en god miljøtilstand

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Frist for overførelse til medlemslandene Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2008/56/EF

15.7.2008

15.7.2010

EUT L 164 af 25.6.2008

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 24. oktober 2005, « Temastrategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet » [KOM(2005) 504 – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 2. oktober 2002, « Temastrategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet » [KOM(2002) 539 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådets afgørelse 98/249/EF  af 7. oktober 1997 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Paris-konventionen) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 104 af 3.4.1998].

Rådets afgørelse 94/157/EF af 21. februar 1994 om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (den reviderede Helsingfors-konvention 1992) – [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 73 af 16.3.1994].

Rådets Afgørelse 77/585/EØF af 25. juli 1977 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening samt protokollen om forebyggelse af forurening af Middelhavet, forårsaget af dumpning fra skibe og luftfartøjer [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 240 af 19.9.1977].

Seneste ajourføring: 31.07.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top