RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (frem til 2013)

Den Europæiske Union (EU) har fastsat nogle krav for særligt forurenende industri- og landbrugsvirksomheder. Den har udarbejdet en godkendelsesprocedure for disse aktiviteter og fastlagt de mindstekrav, der skal indgå i enhver godkendelse, navnlig hvad angår udledning af forurenende stoffer. Formålet er at undgå eller minimere de forurenende emissioner til luft, vand og jord, og også affald, fra industri- og landbrugsvirksomheder med henblik på at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

RESUMÉ

Ifølge dette direktiv (det såkaldte IPPC-direktiv), skal særligt forurenende industri- og landbrugsvirksomheder indhente godkendelse. Denne godkendelse gives kun, når bestemte miljøkrav er overholdt, og virksomhederne skal selv påtage sig at forebygge og mindske den forurening, de måtte forårsage.

Den integrerede forebyggelse og bekæmpelse af forurening vedrører nye og allerede eksisterende industrielle og landbrugsmæssige aktiviteter med et stort forureningspotentiale af den type, som er defineret i direktivets bilag I (energiindustri, produktion og forarbejdning af metaller, mineralindustri, den kemiske industri, affaldshåndtering, dyreopdræt osv.).

Miljøkrav

For at kunne godkendes skal industri- og landbrugsvirksomheder overholde visse grundlæggende miljøkrav, som f.eks. at

  • træffe alle nødvendige forureningsforebyggende foranstaltninger, navnlig ved at anvende den bedste tilgængelige teknik (der producerer mindst affald, der anvender de mindst farlige stoffer, der muliggør genanvendelse og nyttiggørelse af de udledte stoffer, osv.)
  • sikre, at der ikke forårsages nogen væsentlig forurening
  • undgå affaldsfrembringelse og genanvende eller bortskaffe det affald, der ikke kan undgås, på den mindst forurenende måde
  • sikre en effektiv energiudnyttelse
  • træffe foranstaltninger til at forebygge uheld og begrænse følgerne heraf
  • træffe de nødvendige foranstaltninger for at genetablere området ved endeligt ophør af aktiviteter.

Godkendelsen indeholder en række konkrete krav, bl.a.

  • grænseværdier for emissioner af forurenende stoffer (undtagen drivhusgasser, hvis ordningen for handel med emissionskvoter anvendes – se nedenfor)
  • eventuelle foranstaltninger til beskyttelse af jordbunden, vandområder og luften
  • ordninger for affaldsbortskaffelse
  • foranstaltninger i tilfælde af usædvanlige omstændigheder (udslip, svigt, momentane standsninger og nedlukning af anlægget, osv.)
  • minimering af grænseoverskridende forurening og forurening over store afstande
  • overvågning af udledninger
  • alle andre hensigtsmæssige foranstaltninger.

For at koordinere den godkendelsesproces, direktivet pålægger, og ordningen for handel med emissionskvoter må en godkendelse, der er givet i overensstemmelse med direktivet, ikke indeholde grænseværdier for emissioner af drivhusgasser, hvis disse omfattes af en ordning for handel med emissionskvoter, forudsat at der ikke er forureningsproblemer på lokalt plan. De kompetente myndigheder kan desuden vælge ikke at fastsætte energieffektivitetskrav for forbrændingsenheder.

Ansøgning om godkendelse

Ansøgninger indgives til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder, der træffer afgørelse om godkendelse. Den skal bl.a. indeholde oplysninger om følgende

  • beskrivelse af anlægget og arten og omfanget af dets aktiviteter, samt stedets tilstand
  • de råstoffer, hjælpematerialer og andre stoffer samt den energi, der anvendes i eller produceres af anlægget
  • arten og mængden af beregnelige emissioner fra anlægget til de enkelte miljømedier samt en redegørelse for emissionernes signifikante miljøpåvirkninger
  • den valgte teknologi og andre teknikker, som kan forebygge eller, såfremt dette ikke er muligt, nedbringe emissionerne fra anlægget
  • foranstaltninger til forebyggelse og nyttiggørelse af affald
  • de foreslåede vilkår om foretagelse af emissionsmålinger
  • eventuelle muligheder for alternative løsninger.

Under hensyn til regler og praksis vedrørende beskyttelse af forretningshemmeligheder og den intellektuelle ejendomsret stilles disse oplysninger til rådighed for interesseparter

  • offentligheden, med de bedst egnede midler (herunder elektronisk) og samtidig med at oplysningerne indgives med henblik på godkendelse af anlægget, oplysninger om den myndighed, der har bemyndigelse til at udstede godkendelser samt oplysninger om offentlighedens mulighed for at deltage i godkendelsesproceduren
  • de andre medlemsstater, når projektet måtte få grænseoverskridende virkninger. Medlemsstaten skal sende disse oplysninger til interesseparterne på eget område, således at de har mulighed for at udtale sig.

Der skal fastsættes frister af passende tidsrum til at alle berørte parter har mulighed for at meddele deres kommentarer. Disse kommentarer skal tages i betragtning i forbindelse med godkendelsen.

Administrative foranstaltninger og kontrol

Afgørelser om godkendelse af eller om afslag på ansøgninger om godkendelse, begrundelserne for afgørelsen og eventuelle bestemmelser om mindskelse af projektets negative virkninger stilles til rådighed for offentligheden og meddeles andre berørte medlemsstater.
I overensstemmelse med deres nationale lovgivning på området skal medlemsstaterne give de berørte parter mulighed for at indbringe afgørelsen for en domstol.

Medlemsstaterne er ansvarlige for overensstemmelseskontrollen for industrianlæggene. Der iværksættes regelmæssigt en udveksling af oplysninger om de bedste teknikker (der skal tjene som grundlag for fastlæggelse af emissionsgrænseværdierne) mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte industrier. Endvidere vil der blive udarbejdet rapporter om direktivets gennemførelse hvert tredje år.

Ved forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer harmoniseres reglerne for medlemsstaternes regelmæssige rapportering af oplysninger om forurenende stoffer til Kommissionen.

Kontekst

Direktiv 2008/1/EF erstattes af direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner. Direktivets bestemmelser er dog gældende frem til 6. januar 2014.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Frist for gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2008/1/EF

18.2.2008

-

EUT L 24, 29.1.2008

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2008/1/CE er integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun dokumentationsværdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning fra Kommissionen af 25. oktober 2010 om implementering af direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emission af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og installationer [KOM(2010) 593 – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 13.07.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top