RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Badevandskvalitet (indtil 2014)

Den Europæiske Union (EU) fastsætter regler for overvågning, vurdering og forvaltning af badevandskvaliteten samt for oplysning om vandkvaliteten i badeområderne. Dette har et dobbelt formål. Man ønsker dels at mindske eller forebygge forureningen af badeområderne og dels at informere de europæiske borgere om forureningsgraden.

DOKUMENT

Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Dette direktiv vedrører kvaliteten af badevand i medlemslandene i Den Europæiske Union (EU). Direktivet dækker vand, der af de kompetente myndigheder i hver stat udtrykkeligt er godkendt til badning, eller i hvilket badning ikke er forbudt, og som saedvanlig anvendes til dette formål af et stort antal badende. Direktivet omfatter ikke vand til terapeutiske formål og vand i svømmebassiner.

Heri fastsættes de minimumskvalitetskriterier, som badevandet skal opfylde:

  • grænseværdier for stoffer, der betragtes som forureningsindikatorer (se bilag)
  • mindste prøveudtagningshyppighed og metode til analyse af og kontrol med badevand (se bilag).

Medlemsstaterne kan fastsætte strengere krav end fastsat i direktivet. Når direktivet ikke indeholder værdier for visse stoffer, er medlemsstaterne ikke forpligtet til at fastsætte sådanne værdier.

Vurdering af badevandskvaliteten

Prøveudtagning gennemføres af medlemsstaterne med forskellig hyppighed for de forskellige forurenende stoffer (se bilag). Prøverne udtages på steder, hvor det daglige gennemsnitsantal af badende er højst. Prøveudtagningen skal indledes 15 dage før badesæsonens begyndelse. Vandundersøgelsen tilpasses til de geografiske og topografiske forhold samt kendskab til omfanget og arten af alle forurenende og muligt forurenende udledninger.

Manglende overholdelse

I tilfælde, hvor vandet ikke opfylder direktivets bestemmelser, skal medlemsstaterne udstede badeforbud, indtil de nødvendige foranstaltninger er gennemført til forbedring af badevandskvaliteten. De har en frist på ti år efter meddelelsen af dette direktiv til at bringe vandkvaliteten i overensstemmelse med de heri nævnte grænseværdier.

Dog anses badevand for, på visse betingelser, at være i overensstemmelse med parameterværdierne, selv om en vis procentdel af prøverne, udtaget i badesæsonen, ikke opfylder grænseværdierne. Det er muligt at opnå dispensation fra bestemmelserne, forudsat at det ikke forringer beskyttelsen af folkesundheden.

Derudover er der ikke taget højde for følgerne af oversvømmelser, naturkatastrofer eller usædvanlige meteorologiske forhold ved fastsættelse af vandkvalitet.

Opfølgningsudvalg

Et udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling sikrer, at tiltag til forbedring af vandkvaliteten kan tilpasses. Udvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne samt en repræsentant for Europa-Kommissionen, der varetager formandsposten.

Kontekst

Dette direktiv ophæves ved direktiv 2006/7/EF med virkning fra den 31. december 2014. Det vil dog fortsat være gældende i medlemsstater, hvor overgangen til det nye direktiv ikke er afsluttet.

Revisionen af lovgivningen om badevandskvaliteten har navnlig til formål at sikre sammenhængen med det sjette miljøhandlingsprogram, strategien for bæredygtig udvikling og vandrammedirektivet. Det er også hensigten at forenkle procedurerne i lyset at den videnskabelige udvikling og forbedre de berørte aktørers deltagelse og informationen af offentligheden.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 76/160/EØF

8.12.1985

8.12.1977

EFT L 31, 5.2.1976

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelse Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 91/692/EØF

23.12.1991

1.1.1993

EFT L 377, 31.12.1991

Forordning (EF) nr. 1137/2008

11.12.2008

-

EUT L 311, 21.11.2008

De ændringer og rettelser som følger af rådsdirektiv 76/160/EØF er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. december 2000 - Udarbejdelse af en ny badevandspolitik [KOM(2000) 860 endelig - Ikke offentliggjort i EF-Tidende].
I den foreliggende meddelelse understreges de stærke og svage sider ved forvaltningen af vandkvaliteten, og der stilles forslag til forskellige fremgangsmåder med henblik på at udarbejde et nyt direktiv, som inddrager de tekniske fremskridt på området.

Kommissionens beslutning 92/446/EØF af 27. juli 1992 om spørgeskemaer for direktiverne inden for vandområdet [EF-Tidende L 247 af 27.8.1992].
Denne beslutning indeholder de spørgeskemaer, der behøves til kontrol med gennemførelsen og overholdelsen af bestemmelserne i alle direktiverne på vandområdet, herunder 76/160/EØF.

Seneste ajourføring: 16.03.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top