Vandbeskyttelse og vandpolitik (vandrammedirektivet)
Den Europæiske Union (EU) fastlægger rammebestemmelser for vandbeskyttelse og vandpolitik. I første omgang skal medlemsstaterne udpege og analysere europæiske vandområder, opregnet efter vandløbsopland og vandområdedistrikt. Dernæst skal de vedtage forvaltningsplaner og indsatsprogrammer tilpasset til hvert enkelt vandområde.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger [Se ændringsretsakt(er)].
RESUMÉ
Den Europæiske Union lægger grundlaget for beskyttelse af:
Nærværende rammedirektiv sigter mod flere målsætninger såsom at forebygge og mindske forureningen heraf, fremme en bæredygtig anvendelse heraf, beskytte miljøet, forbedre vandøkosystemernes tilstand og afhjælpe virkningerne af oversvømmelser og tørke.
Det overordnede mål er at opnå en ”god miljømæssig og kemisk tilstand” i alle EU’s vandområder inden 2015.
Administrative bestemmelser
Medlemsstaterne afgrænser de enkelte vandløbsoplande * inden for deres nationale territorium og henlægger dem under særskilte vandområdedistrikter *. Vandområdedistrikter, som ligger på mere end en medlemsstats territorium, vil blive integreret i et internationalt vandområdedistrikt.
Medlemsstaterne udpeger en ansvarlig myndighed for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende rammedirektiv i hvert vandområdedistrikt.
Fastlæggelse af vandanalyser
Senest i 2004 skal medlemsstaterne have udarbejdet:
- en analyse af hvert vandområdedistrikts karakteristika
- en undersøgelse af påvirkningen af vandområderne fra menneskelig aktivitet
- en økonomisk analyse af vandanvendelsen
- et register over områder, som kræver en særlig beskyttelse.
- optegnelse af alle vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som leverer mere end 10 m³ om dagen eller forsyner mere end 50 personer
Analysen skal revideres i 2013 og derefter hvert sjette år.
Forvaltnings- og beskyttelsesforanstaltninger
I 2009, dvs. ni år efter rammedirektivets ikrafttræden skal der foreligge en forvaltningsplan og et program over foranstaltninger for hvert vandområdedistrikt under hensyntagen til resultaterne af de foretagne analyser og undersøgelser. Planerne skal dækker perioden 2009-2015. De skal revideres i 2015 og herefter hvert sjette år.
Forvaltningsplanerne skal gennemføres i 2012 og har til formål at:
- forebygge en forringelse af tilstanden for samt forbedre og genoprette alle overfladevandområder for at opnå en god kemisk og økologisk tilstand senest ved udgangen af 2015 og for at nedbringe forureningen fra udledninger og emissioner af farlige stoffer,
- beskytte, forbedre og genoprette grundvandsforekomster, forebygge forureningen og forringelsen af disse samt sikre en balance mellem indvindingen og fornyelsen,
- bevare de beskyttede områder.
Forvaltningsplanerne for vandområdedistrikterne kan suppleres med mere detaljerede programmer og forvaltningsplaner for underområder, sektorer eller særlige vandtyper.
Midlertidig forringelse af vandforekomsterne er ikke i modstrid med kravene i dette rammedirektiv, hvis forringelsen skyldes ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med en ulykke, som ikke med rimelighed kunne have været forudset, omstændigheder af naturlig art eller force majeure.
Medlemsstaterne skal fremme den aktive deltagelse af alle berørte parter i gennemførelsen af dette rammedirektiv, særligt hvad angår forvaltningsplaner for vandområdedistrikterne. Forvaltningsplanprojekterne skal sendes til offentlig høring i en periode på minimum 6 måneder.
Fra 2010 skal medlemsstaterne sikre, at prissætning spolitikken tilskynder brugerne til at anvende vandressourcerne effektivt, og at de forskellige økonomiske sektorer bidrager til alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder miljø- og ressourceomkostninger.
Medlemsstaterne skal fastsætte ordninger, hvorefter overtrædelse af direktivets bestemmelser medfører sanktioner, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Der er blevet udarbejdet en liste over prioriterede forurenende stoffer, der er udvalgt blandt dem, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet på europæisk plan. Denne liste udgør det foreliggende rammedirektivs bilag X.
REFERENCER
| Retsakt | Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato | Gennemførelsesdato i medlemsstaterne | Den Europæiske Unions Tidende |
|---|---|---|---|
|
Direktiv 2000/60/EF |
22.12.2000 |
22.12.2003 |
EFT L 327 af 22.12.2000 |
| Ændringsretsakt(er) | Ikrafttrædelsesdato | Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
|---|---|---|---|
|
Beslutning nr. 2455/2001/EF |
16.12.2001 |
- |
EFT L 331 af 15.12.2001 |
|
Direktiv 2008/32/EF |
21.3.2008 |
- |
EFT L 81 af 20.3.2008 |
|
Direktiv 2009/31/EF |
25.6.2009 |
25.6.2011 |
EUT L 140 af 5.6.2009 |
Ændringerne og tilføjelserne til direktiv 2000/60/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version
har kun dokumentationsværdi.
ÆNDRING AF BILAG
Bilag X – Liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik
Direktiv 2008/105/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 348 af 24.12.2008].
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen af 22. marts 2007: "Bæredygtig vandforvaltning i Den Europæiske Union – Første trin i gennemførelsen af vandrammedirektivet 2000/60/EF" [KOM(2007) 128 – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
I denne rapport fremlægger Kommissionen de resultater, medlemsstaterne har opnået med anvendelsen af vandrammedirektivet. Den fremhæver især den store risiko, der er for, at det ikke lykkes adskillige medlemsstater at opfylde rammedirektivets mål, navnlig på grund af fysisk forringelse af vandøkosystemer gennem især overudnyttelse af vandressourcerne og en betydelig forurening fra forskellige kilder. Kommissionen peger på, at der er problemer i form af manglende overholdelse af fristen for gennemførelse af rammedirektivet og mangler i indholdet af denne gennemførelse. Dog synes oprettelsen af vandområdedistrikter og udpegningen af de kompetente nationale myndigheder at være godt i gang, selv om der i visse tilfælde mangler at blive gjort fremskridt i det internationale samarbejde. Endvidere påpeger rapporten, at der er store forskelle i kvaliteten af miljøvurderingen og den økonomiske analyse af vandløbsoplande og alvorlige mangler, især i den økonomiske analyse. Til sidst formulerer Kommissionen en række henstillinger til medlemsstaterne, især med henblik på at rette op på de konstaterede mangler, integrere en bæredygtig vandforvaltning i de øvrige nationale politikker og sikre en bedre udnyttelse af offentlighedens inddragelse, og den bebuder de foranstaltninger, som den agter at træffe i fremtiden som led i EU's vandforvaltningspolitik.
Rapport fra Kommissionen af 1. april 2009 i henhold til artikel 18, stk. 3, i vandrammedirektivet 2000/60/EF (vandrammedirektivet) om programmer for overvågning af vandtilstanden [KOM(2009) 156 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].



