RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 14 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Udrangerede køretøjer

Den Europæiske Union ønsker at begrænse produktion af affald fra køretøjer og intensivere genbrug, genanvendelse og andre former for nyttiggørelse af udrangerede køretøjer og komponenter deraf. For at opfylde denne dobbelte målsætning fastsætter Unionen nye krav til de europæiske producenter; disse skal især udvikle køretøjer der er lette at genanvende.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Direktivet gælder for køretøjer og udrangerede køretøjer, inklusive disses komponenter og materialer. Det dækker navnlig:

  • motorkøretøjer med mindst fire hjul, der er beregnet til passagertransport, og som har højst ni siddepladser (kategori M1),
  • motorkøretøjer med mindst fire hjul, der er beregnet til varetransport, og hvis totalvægt ikke overstiger 3,5 tons (kategori N1) samt
  • motorkøretøjer med tre hjul.

Begrænse frembringelsen af affald

Direktivet sigter mod at mindske mængden af affald fra køretøjerne. Det opmuntrer således producenterne eller importørerne af køretøjer inden for Den Europæiske Union til at:

  • begrænse brugen af farlige stoffer i deres nye køretøjer,
  • udforme og konstruere køretøjer som letter genbrug og genanvendelse og
  • udvikle en udnyttelse af genindvundet materiale.

Brug af kviksølv, heksavalent krom, kadmium og bly er forbudt i materialer til køretøjer, der er bragt på markedet efter den 1. juli 2003. Dog kan disse stoffer bruges til visse formål, hvis det ikke kan undgås (se bilag II til direktiv 2000/53/EØF).

Indsamling af affald

Medlemsstaterne skal oprette ordninger for indsamling af affald fra disse køretøjer. De sørger desuden for, at de udrangerede køretøjer afleveres til godkendte behandlingsvirksomheder.

Ejerne eller indehaverne af et udrangeret køretøj modtager en skrotningsattest, når de afleverer køretøjet til en godkendt behandlingsvirksomhed. Denne attest udstedes af behandlingsvirksomheden. Med denne kan ejeren eller indehaveren afmelde indregistreringen af køretøjet hos myndighederne. Omkostningen eller en del af omkostningen ved afleveringen til behandlingsvirksomheden pålægges producenten.

Affaldsbehandling

Medlemsstaterne skal sørge for oplagring og behandling af udrangerede køretøjer i overensstemmelse med de i EU’s affaldsdirektiv fastsatte krav samt kravene i bilag I til nærværende direktiv. De autoriserede behandlingsvirksomheder skal sørge for, at de udrangerede køretøjer strippes før behandlingsprocessen, og at alle komponenter, der er skadelige for miljøet, genindvindes.

Fortrinsstilling for genbrug og nyttiggørelse af affald

Genbrug og nyttiggørelse (genanvendelse, genbrug, regenerering osv.) af køretøjernes komponenter skal gives fortrinsstilling. Målet for nærværende direktiv er at øge graden af genbrug og nyttiggørelse.

Graden af genbrug og nyttiggørelse skal op på (i gennemsnit per køretøj per år efter vægt):

  • 85 % senest den 1. januar 2006 og
  • 95 % senest den 1. januar 2015.

Genbrug og genvinding øges til (i gennemsnit per køretøj per år efter vægt):

  • 80 % senest den 1. januar 2006 og
  • 85 % senest den 1. januar 2015.

For køretøjer, der er produceret før 1980, gælder mindre strenge mål.

Lettere demontering i kraft af oplysninger om komponenter og materialer

Medlemsstaterne skal sørge for, at producenterne benytter kodningsstandarder for komponenter og materialer. Disse standarder tjener til at identificere de forskellige materialer. De gør således demonteringen lettere.

Det er Kommissionen, der påtager sig at etablere de europæiske kodningstander. I den forbindelse tager den det arbejde, der er udført internationalt, i betragtning.

Producenterne pålægges at levere oplysninger om demonteringen for hver køretøjtype, der bringes på markedet. Disse oplysninger skal leveres inden for seks måneder fra køretøjet er bragt på markedet.

Evaluering af udviklingen via rapporter om iværksættelsen

De erhvervsdrivende (producenter, forhandlere, skrotbehandlingsvirksomheder etc.) skal offentliggøre give potentielle købere af køretøjer oplysninger vedrørende:

  • om nyttiggørelse og genvinding af køretøjskomponenter, konstruktionen af køretøjerne og deres komponenter (potentiale for nyttiggørelse og genvinding),
  • behandlingen af udrangerede køretøjer,
  • udvikling og optimering af metoder til genbrug og nyttiggørelse af udrangerede køretøjer og deres komponenter samt
  • fremskridt, der er gjort på områderne nyttiggørelse og genvinding.

Hvert tredje år indsender medlemsstaterne en rapport til Kommissionen på grundlag af disse oplysninger. Rapporterne fremlægges i form af et spørgeskema udarbejdet af Kommissionen. Med disse spørgeskemaer kan Kommissionen se eventuelle ændringer inden for salg af motorkøretøjer og inden for virksomheder, som er beskæftiget med indsamling, demontering, skrotning, nyttiggørelse og genvinding. Inden for ni måneder fra modtagelsen af rapporterne fra medlemsstaterne udgiver Kommissionen en rapport om implementeringen af nærværende direktiv.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2000/53/EF

21.10.2000

21.4.2002

EFT L 269 af 21.10.2000

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Beslutning 2002/525/EF

1.1.2003

-

EUT L 170 af 29.6.2002

Beslutning 2005/438/EF

10.6.2005

-

EUT L 152 af 15.6.2005

Beslutning 2005/673/EF

1.7.2005

-

EUT L 254 af 30.9.2005

Direktiv 2008/33/EF

21.3.2008

-

EUT L 81 af 20.3.2008

Direktiv 2008/112/EF

12.1.2009

EUT L 345 af 23.12.2008

Ændringerne og rettelserne til direktiv 2000/53/EF er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun informativ værdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning fra Kommissionen af 20. november 2009 om gennemførelsen af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer for perioden 2005-2008 [KOM(2009) 635 endelig udg. – Ikke offentliggjort i EU-Tidende.
Det fremgår af de femogtyve rapporter, som Kommissionen har modtaget, at visse af direktivets bestemmelser ikke er blevet fuldstændigt gennemført, eller det ikke er blevet gjort korrekt. Mange medlemsstater har ikke nået deres mål om genbrug/genanvendelse/nyttiggørelse i 2006. For eksempel har kun nitten medlemsstater nået målet på 80 % for genbrug/genanvendelse og tretten målet på 85 %, som er fastsat for genbrug/nyttiggørelse.

Beretning fra Kommissionen af 17. oktober 2007 om gennemførelsen af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer for perioden 2002-2005 [KOM(2007) 618 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Direktivet om udrangerede køretøjer er stort set blevet gennemført i de fleste medlemsstaters lovgivning, navnlig hvad angår forbud mod anvendelsen af bestemte skadelige stoffer i køretøjer og køretøjskomponenter og omkostningsfri tilbagetagning af udrangerede køretøjer. Adskillige medlemsstater har fastsat mål for genbrug/nyttiggørelse og genbrug/genanvendelse, der er mindre for køretøjer fremstillet før 1980. På trods af væsentlige fremskridt med direktivets gennemførelse er iværksættelsen heraf imidlertid ikke helt tilfredsstillende. Kommissionen konkluderer, at medlemsstaterne bør udbygge deres indsats for at kontrollere anvendelsen af lovgivningen på dette område.

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF [Den Europæiske Unions Tidende L 310 af 25.11.2005].
I dette direktiv fastsættes mindsteværdier for genbrug, genvinding og nyttiggørelse for så vidt angår nye køretøjers komponenter og materialer. Disse foranstaltninger har til formål at fremme genbrug af bildele samt at genvinde og nyttiggøre disse for dermed at opfylde de fastsatte mål for genvinding og nyttiggørelse af udrangerede køretøjer inden 2015. Det er fastsat i direktivet, at der skal foretages en foreløbig vurdering af fabrikanten, inden der udstedes et EF-overensstemmelsescertifikat, eller en medlemsstat udsteder et nationalt overensstemmelsescertifikat. Fra den 15. december 2008 kan et køretøj, der ikke er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, hverken modtage et EF-overensstemmelsescertifikat eller et national certifikat. Fra den 15. juli 2010 er markedsføring af nye køretøjer, der ikke overholder disse bestemmelser, desuden forbudt.

Beslutning 2005/293/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 94 af 13.4.2005].
Kommissionens beslutning af 1. april 2005 om detaljerede regler for overvågning af målene for genbrug/nyttiggørelse og genbrug/genanvendelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer.

Beslutning 2003/138/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 53 af 28.2.2003].
Kommissionens beslutning af 27. februar 2003 om fastsættelse af kodningsstandarder for komponenter og materialer til køretøjer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer.

Beslutning 2002/151/EF [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 50 af 21.2.2002].
Kommissionens beslutning af 19. februar 2002 om mindstekrav til skrotningsattester, der udstedes i henhold til artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer.

Seneste ajourføring: 26.09.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top