RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Mekanisme for overvågning af emissionerne af drivhusgasser

Den Europæiske Union har indført en ny mekanisme for overvågning og indberetning af emissionerne af drivhusgasser med henblik på mere nøjagtigt og regelmæssigt at kunne vurdere Fællesskabets fremskridt, hvad angår reduktion af emissionerne, for at overholde de forpligtelser, Fællesskabet har indgået undertegnelsen af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer samt Kyoto-protokollen.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen.

RESUMÉ

Med beslutningen oprettes der en mekanisme til:

  • overvågning i alle medlemsstater af alle menneskeskabte emissioner (herunder optag gennem dræn) af drivhusgasser (kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6)), som ikke er reguleret af Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget
  • vurdering af, hvilke fremskridt der gøres på dette område med henblik på behørigt at overholde de forpligtelser, Fællesskabet har indgået om emissioner og dræn heraf
  • iværksættelse af FN's rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen
  • sikring af, at de oplysninger, Fællesskabet indberetter til rammekonventions sekretariat, er fuldstændige, nøjagtige, kohærente, gennemsigtige og sammenlignelige.

Nationale opgørelser og EU-opgørelser

Medlemsstaterne og EU etablerer nationale opgørelsessystemer til beregning af emissioner og optag af drivhusgasser på deres område.

Medlemsstaterne skal årligt indberette til Kommissionen (senest 15. januar) en række andre oplysninger vedrørende udledning af drivhusgasser. Kommissionen udarbejder en opgørelse samt rapport vedrørende drivhusgasudledning i EU. Rapporten sendes før 28. februar til medlemslandene og før 15. april til sekretariatet for UNFCCC. Rapporterne indgår i en vurdering af fremskridtene hen mod opfyldelse af FN’s rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen.

Nationale programmer og fællesskabsprogrammet

Medlemsstaterne og Fællesskabet opstiller, offentliggør og gennemfører henholdsvis nationale programmer og fællesskabsprogrammer med henblik på dels at begrænse eller reducere de menneskeskabte emissioner ved kilden, dels at intensivere elimineringen ved dræn af alle de drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen.

Nationale registre og fællesskabsregister

Fællesskabet og medlemsstaterne opretter registre for at holde regnskab med udstedelse, beholdning, overførsel, annullering og tilbagetrækning af enheder, der indgår i fællesskabsordningen for udveksling af drivhusgasemissionskvoter.

Vurdering af fremskridt

Kommissionen vurderer hvert år fremskridtene i hele Fællesskabet for at kontrollere, om de er tilstrækkelige til at efterkomme forpligtelserne på internationalt plan i henhold til klimakonventionen og Kyoto-protokollen.

Hvert år forelægger Kommissionen Rådet og Parlamentet en beretning om vurderingen af fremskridt. Denne beretning indeholder oplysninger om fremskrivninger af emissioner og optag samt om tiltag og foranstaltninger på dette område.

Tildelte mængder

Den 31. december 2006 meddelte medlemsstaterne og Fællesskabet klimakonventionens sekretariat de emissionsmængder, der er tildelt hver især i medfør af Kyoto-protokollen og beslutning 2002/358/EF om godkendelse af Kyoto-protokollen og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (beslutning 2010/778/EU).

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Beslutning 280/2004/EF

10.3.2004

-

EUT L 49 af 19.2.2004

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 7. oktober 2011 – Fremskridt mod Kyoto-målene [KOM(2011) 624 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 31.10.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top