RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme

Europa er det mest attraktive turistmål i verden, og turisme bidrager væsentligt til vækst og jobskabelse i Europa. Denne sektors konkurrencedygtighed er imidlertid stærkt knyttet til dens bæredygtighed, eftersom kvaliteten af turistrejsemål hænger tæt sammen med disses naturlige miljø og lokalbefolkningen. Derfor er det afgørende, at der vedtages et sammenhængende og integreret tiltag, der samtidig sigter mod økonomisk fremgang for sektoren, men også social sammenhørighed, miljøbeskyttelse og fremme af kultur på de europæiske turistmål.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 19. oktober 2007 - Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme [KOM(2007) 621 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Med denne meddelelse markeres den officielle lancering og vedtagelse af en agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme. Økonomisk velstand, social lighed og samhørighed samt natur- og kulturbeskyttelse er de vigtigste mål for denne agenda.

Disse mål indebærer en række udfordringer for sektoren, herunder:

  • sikkerhed og tryghed for turister og de lokale samfund
  • bevarelse af naturressourcer og kulturelle ressourcer på turistmålene
  • mindskelse af ressourceanvendelsen og forureningen på turistmålene
  • gennemførelse af ændringer, så der tages hensyn til lokalsamfundets velfærdsinteresser
  • færre udsving i den sæsonbetingede efterspørgsel
  • afhjælpning af miljøvirkninger som følge af transport i forbindelse med turisme
  • åbning af turistoplevelser for alle uden forskelsbehandling
  • forbedring af turistjobs kvalitet.

Gennemførelsen af agendaens mål skal ske med udgangspunkt i egnede politikker såsom bæredygtig forvaltning af destinationer (f.eks. gennem planlægning af arealanvendelse samt beslutninger om investeringer i infrastruktur og tjenesteydelser), turistvirksomheder skal inddrage bæredygtighedsaspektet og turisternes bevidsthed om bæredygtighed skal styrkes.

For at sikre en konkurrencedygtig og bæredygtig turisme opfordrer Kommissionen alle aktører til at overholde følgende principper:

  • gennemførelse af et sammenhængende og integreret tiltag for at nå frem til en turisme, der er afbalanceret og respekterer samfund og miljø
  • langsigtet planlægning under hensyntagen til behovene både hos fremtidige generationer og vor egen
  • gennemførelse af en udvikling i passende tempo og rytme, dvs. der afspejler og respekterer værtsområdernes og rejsemålenes karakter, ressourcer og behov
  • inddragelse af alle aktører
  • anvendelse af de bedste foreliggende informationer og udnytte disse i fællesskab i hele Europa
  • begrænsning og styring af risici (forsigtighedsprincippet (EN)), dvs. gennemføre forebyggende foranstaltninger for at undgå skader på miljø eller samfund
  • følgerne skal afspejles i omkostningerne (brugeren og forureneren betaler) - priser bør afspejle de reelle omkostninger ved forbrug og produktion for samfundet
  • fastsættelse og overholdelse af grænser, hvor det er hensigtsmæssigt - man bør anerkende enkelte steders og større områders kapacitetsgrænser og fastsætte grænser for omfanget af turistudvikling
  • gennemførelse af en permanent overvågning - bæredygtighed betinger, at man hele tiden er på vagt.

Gennemførelsen af denne agenda bør støttes af alle turismeaktører i Europa: de forskellige styringsniveauer, erhvervslivet, turister, uddannelses- og forskningsinstitutioner, fagforeninger, forbrugerorganisationer, ngo'er samt internationale organisationer. Europa-Kommissionen selv vil støtte alle disse initiativer.

Motivering af aktørerne til erhvervelse af viden og udveksling af erfaringer herom

God praksis i forbindelse med bæredygtighed og konkurrenceevne for turismen bør deles. Derfor agter Kommissionen aktivt at støtte eller støtter allerede følgende initiativer:

  • arrangere konferencer, gennemføre videnskabelige undersøgelser samt offentliggørelse af håndbogen om læringsområder inden for turisme
  • samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutter, offentlige og private observationscentre, uddannelse i turistsektoren og tværnational uddannelse
  • etablering af alliancer mellem forskellige typer af rejsemål, styrkelse af platforme
  • tilrettelæggelse af det årlige europæiske turistforum
  • anvendelse af de årligt udarbejdede rapporter fra medlemsstarterne
  • indsamling og fremlæggelse af statistiske og geografiske data gennem observationscentres arbejde
  • deling af bedste praksis med de internationale organisationer.

Fremstød for fremtrædende rejsemål

Kommissionen viderefører gennemførelsen af pilotprojektet "fremtrædende europæiske rejsemål" (EDEN) (EN). Kommissionen vil også fortsat styrke billedet og opfattelsen af Europa som et turistmål, der er kendetegnet ved høj kvalitet og bæredygtighed. Med henblik herpå vil den arbejde sammen med Den Europæiske Rejsekommission og de nationale turistorganisationer, hvilket også omfatter optimal støtte til portalen for europæiske turistmål.

Aktivering af EU's finansielle instrumenter

Turismerelaterede projekter kan modtage støtte fra en række EU-fonde, herunder:

Inddragelse af bæredygtighed og konkurrenceevne i Kommissionens politikker

En længere række EU-politikker kan påvirke turismen og dens bæredygtighed: miljø, transport, beskæftigelse eller forskning. Disse politikker kan have forskellige virkninger på forskellige områder. Kommissionen tager og vil tage hensyn til disse forskellige områders behov, hvad enten det drejer sig om hav- og kystområder, bjergområder, landdistriker eller byområder.

Seneste ajourføring: 15.02.2008

Se endvidere

Flere oplysninger om EU-aktiviteter til fremme af turisme findes på netstedet for Europa-Kommissionens GD for Erhvervspolitik (EN).

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top