RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 13 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Rio de Janeiro-konventionen om den biologiske mangfoldighed

Fællesskabet godkender konventionen om den biologiske mangfoldighed, hvormed det tilstræbes at foregribe, forhindre og bekæmpe årsagerne til et betydeligt svind i eller tab af biologisk mangfoldighed, og dette ved kilden, som følge af den biologiske mangfoldigheds iboende værdi og den økologiske, genetiske, sociale, økonomiske, videnskabelige, pædagogiske, kulturelle, rekreative og æstetiske værdi, som må tillægges den biologiske mangfoldighed og dennes bestanddele. Med konventionen tilstræbes det ligeledes at fremme samarbejde mellem staterne og de mellemstatslige organisationer.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 93/626/EØF af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed.

RESUMÉ

Under De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro den 3. til 14. juni 1992 undertegnede Fællesskabet og alle dets medlemsstater konventionen om den biologiske mangfoldighed (EN). Konventionen er godkendt på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved ovennævnte afgørelse.

Man har i mange årtier kunnet iagttage et betydeligt tab i den biologiske mangfoldighed på globalt og europæisk plan som følge af menneskelige aktiviteter (forurening, skovhugst osv.). Ifølge en vurdering foretaget af De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) er op til 24 % af arterne af f.eks. sommerfugle, fugle og pattedyr fuldstændig forsvundet i visse europæiske lande.

Denne situation er foruroligende. En passende biologisk mangfoldighed begrænser nemlig virkningerne af visse miljøfarer, såsom klimaændringer og parasitangreb. Mangfoldigheden har stor betydning for landbrugets og fiskeriets levedygtighed på lang sigt og udgør desuden grundlaget for mange industriprocesser og for fremstilling af nye lægemidler. Bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed er en forudsætning for at opnå en bæredygtig udvikling og opfylde milleniummålene for udviklingen med hensyn til fattigdom, sundhed og miljøet. På verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 blev verdens ledere enige om, at det er nødvendigt at begrænse tabet i den biologiske mangfoldighed betydeligt frem til 2010. Konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) er anerkendt som det væsentligste instrument på området. I 2001 vedtog Det Europæiske Råd i Göteborg målet om at standse tabet af biologisk mangfoldighed i Unionen frem til 2010.

Staterne er ansvarlige for, at deres biologiske mangfoldighed bevares, og at deres naturressourcer udnyttes på et bæredygtigt grundlag.

Der er generel mangel på oplysninger og viden om den biologiske mangfoldighed, og der er et presserende behov for at udvikle videnskabelige, tekniske og institutionelle midler til at tilvejebringe den grundlæggende forståelse, der kræves til planlægning og gennemførelse af egnede foranstaltninger

Formålet med CBD er bevaring af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen af de genetiske ressourcer resulterer i, bl.a. på grundlag af behørig adgang til de genetiske ressourcer og passende overførsel af relevant teknologi, under hensyntagen til samtlige rettigheder til disse ressourcer og til teknologien, samt på grundlag af adækvat finansiering

I overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt og principperne i international ret har stater suveræn ret til at udnytte deres egne ressourcer i henhold til deres egen miljøpolitik og ansvaret for at sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol ikke forårsager skade på miljøet i andre stater eller i områder uden for grænserne for deres nationale jurisdiktion.

Uden at dette berører andre staters rettigheder, og medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i konventionen, finder konventionens bestemmelser anvendelse for hver kontraherende part:

  • i områder inden for grænserne af partens nationale jurisdiktion, for så vidt angår bestanddele af den biologiske mangfoldighed, og
  • inden for eller uden for grænserne af partens nationale jurisdiktion, for så vidt angår processer og aktiviteter, der finder sted under partens jurisdiktion eller kontrol, uanset hvor virkningerne heraf optræder.

De kontraherende parter samarbejder så vidt muligt med andre kontraherende parter direkte eller, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, gennem internationale organisationer, når det drejer sig om områder uden for den pågældende parts nationale jurisdiktion og vedrørende andre spørgsmål af gensidig interesse, med henblik på bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

De kontraherende parter skal, i overensstemmelse med deres særlige vilkår og muligheder:

  • udarbejde nationale strategier, planer eller programmer for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed eller i dette øjemed tilpasse eksisterende strategier, planer eller programmer,
  • så vidt muligt integrere bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i relevante sektorale eller tværsektorale planer, programmer og politikker.

De kontraherende parter skal så vidt muligt:

  • identificere bestanddele af den biologiske mangfoldighed, der er af betydning for dens bevaring og bæredygtige udnyttelse, under hensyntagen til den vejledende liste over kategorier i bilag I
  • ved prøvetagning og andre metoder overvåge de bestanddele af den biologiske mangfoldighed, der er identificeret, med særlig vægt på de bestanddele, som kræver øjeblikkelige bevaringsforanstaltninger, og de bestanddele, som indebærer de bedste muligheder for bæredygtig udnyttelse
  • identificere processer og kategorier af aktiviteter, som har eller kan formodes at have betydelige negative virkninger på bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og overvåge virkningerne heraf ved prøvetagning og andre metoder
  • med enhver passende ordning bevare og organisere data fra identificerings- og overvågningsaktiviteter foretaget i medfør af punkterne ovenfor.

De kontraherende parter skal så vidt muligt træffe økonomisk og socialt forsvarlige foranstaltninger, der virker som incitamenter til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldigheds bestanddele.

De kontraherende parter skal:

  • opstille og videreføre programmer for videnskabelig og teknisk uddannelse og undervisning i identificering, bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og dens bestanddele og yde støtte til sådan uddannelse og undervisning til dækning af udviklingslandenes særlige behov
  • fremme og anspore til forskning, der bidrager til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, navnlig i udviklingslandene
  • anspore til og samarbejde om at udnytte de videnskabelige fremskridt inden for forskningen i den biologiske mangfoldighed med henblik på at udvikle metoder til bevaring og bæredygtig udnyttelse af de biologiske ressourcer.

De kontraherende parter skal fremme og anspore til bedre forståelse for betydningen af og de nødvendige foranstaltninger til, at den biologiske mangfoldighed bevares, og anspore til, at disse spørgsmål udbredes gennem medierne og integreres i uddannelsesprogrammer.

De kontraherende parter fremmer udveksling af oplysninger hidrørende fra alle offentligt tilgængelige kilder, der er af betydning for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, under hensyntagen til udviklingslandenes særlige behov (udveksling af resultater af teknisk, videnskabelig og socioøkonomisk forskning såvel som oplysninger om uddannelses- og overvågningsprogrammer).

Konventionen understreger endelig den rolle, lokalsamfundene og de oprindelige folk spiller for bevaringen af den biologiske mangfoldighed. Disse folk er traditionelt stærkt afhængige af de biologiske ressourcer, som deres traditioner bygger på.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Afgørelse 93/626/EØF 25.10.1993 - EFT L 309 af 13.12.1993
Berigtigelse
EFT L 82 af 25.3.1994

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 23. december 2003 med titlen: EF's gennemførelse af "Bonn-retningslinjerne" om adgang til genetiske ressourcer og deling af fordele under konventionen om den biologiske mangfoldighed [KOM(2003) 821 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Bonn-retningslinjerne er et frivilligt instrument inden for CBD. De hjælper parterne med at udarbejde lovgivningsmæssige, administrative og politiske foranstaltninger om adgang og deling af fordele såvel som kontrakter og andre ordninger. Med retningslinjerne defineres der også roller og ansvar for brugere og tilvejebringere af genetiske ressourcer.
I meddelelsen opregnes de foranstaltninger, der er iværksat af Fællesskabet, samt EF-interesseparternes initiativer, med henblik på adgang til genetiske ressourcer og deling af fordele (ABS). Hvad angår gennemførelsen af retningslinjerne, peges der på aftaler om materialeoverførsel og adfærdskodeks for interesseparter som nøgleinstrumenter. Det er Kommissionens opfattelse, at de følgende foranstaltninger kunne tilskynde brugerne til at overholde deres forpligtelser i henhold til CBD:

  • oprettelse af et europæisk netværk for ABS-forbindelsesorganer
  • oprettelse af en specifik afdeling for adgang og deling af fordele i EF's clearing house-ordning for biodiversitet
  • oprettelse af et register over grupper af interesseparter i EF's clearing house-ordning .

I meddelelsen omtales mulighederne for voldgift og ABS-forbindelsesorganernes medvirken i forbindelse med behandling af overtrædelser af ABS-aftaler samt fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevisions (EMAS') rolle som frivillig certificeringsordning for organisationer, der overholder Bonn-retningslinjerne.

For at lette gennemførelsen af Bonn-retningslinjerne i tredjelande understreges det i meddelelsen, hvor vigtigt det er at gennemføre EF's handlingsplan for biologisk mangfoldighed ( castellano deutsch english français ) i tilknytning til økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde samt EF's meddelelse om biovidenskab og bioteknologi. Endelig omtales EF's rolle i internationale fora med henblik på at fremme udviklingen af en gennemsigtig international ordning for adgang til genetiske ressourcer og deling af fordele.

Rådets afgørelse 2002/628/EF af 25. juni 2002 om indgåelse på Fællesskabets vegne af Cartagena-protokollen om biosikkerhed [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 201 af 31.7.2002].
Målet med Cartagena-protokollen er at sikre, at overførsel, håndtering og anvendelse af levende modificerede organismer hidrørende fra bioteknologi ikke får negative virkninger for den biologiske mangfoldighed eller menneskers sundhed, og der lægges særlig vægt på grænseoverskridende overførsel.

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 5. februar 1998 om Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi (FR ).
[KOM(98) 42 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Der kræves en samordnet international indsats til løsning af problemet med nedgangen i den biologiske mangfoldighed. Rammen for denne indsats er konventionen om den biologiske mangfoldighed.
Meddelelsen opstiller en generel ramme for udvikling af EU's politikker og foranstaltninger til opfyldelse af konventionens forpligtelser. Strategien hviler på fire hovedemner, inden for hvilke de konkrete mål opstilles og gennemføres, bl.a. på grundlag af handlingsplaner.
Emnerne er som følger:

  • bevaring og bæredygtig udvikling af den biologiske mangfoldighed
  • fordeling af fordelene ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer
  • forskning, identifikation, overvågning og udveksling af oplysninger
  • undervisning, uddannelse og oplysning
Seneste ajourføring: 25.07.2007

Se endvidere

Kommissionens aktiviteter på området biologisk mangfoldighed (EN)

Konventionen om den biologiske mangfoldighed (EN)

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top