RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Naturtyper (Natura 2000)

Den Europæiske Union (EU) søger at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden for medlemsstaternes område. Til dette formål er der oprettet et økologisk net af særlige bevaringsområder, ’Natura 2000’. Sammenhængen i dette net styrkes gennem andre aktiviteter, såsom kontrol og overvågning, genudsætning af hjemmehørende arter samt forskning og uddannelse.

DOKUMENT

Rådets Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Den fortsatte forringelse af naturtyperne og truslerne mod visse arter er nogle af de væsentligste udfordringer for Den Europæiske Unions (EU) miljøpolitik. Formålet med direktivet, "habitatdirektivet", er at fremme opretholdelsen af den biologiske diversitet i medlemsstaterne ved at fastlægge en fælles ramme for bevaringen af naturtyper, planter og dyr af fællesskabsbetydning.

”Habitatdirektivet” opretter et net under betegnelsen "Natura 2000". Dette net er det største økologiske net på verdensplan. Det består af "særlige bevaringsområder", der udpeges af medlemsstaterne i henhold til nærværende direktiv. Dernæst medtager det de særligt beskyttede områder, der er udlagt i medfør af direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.

Direktivets bilag I og II omfatter de naturtyper og de arter, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder. Nogle af dem betegnes som "prioriterede" naturtyper eller arter (der er i fare for at forsvinde). I bilag IV angives de plante- og dyrearter, der kræver særlig streng beskyttelse.

Udpegningen af de særlige bevaringsområder foregår i tre etaper. På grundlag af kriterierne i bilagene opstiller hver medlemsstat en liste over lokaliteter, hvor der findes naturtyper og vilde plante- og dyrearter. Kommissionen opstiller på grundlag af disse nationale lister og i forståelse med medlemsstaterne en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning for hvert af EUs ni biogeografiske områder (det alpine område, det atlantiske område, det boreale område, det kontinentale område, det makaronesiske område, det mediterrane område og det pannoniske område). Når en lokalitet er udvalgt som en lokalitet af fællesskabsbetydning, udpeger den pågældende medlemsstat denne lokalitet som særligt bevaringsområde inden for højst seks år.

Hvis Kommissionen finder, at en lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art ikke er opført på en national liste, indledes der ifølge direktivet en samrådsprocedure mellem den pågældende medlemsstat og Kommissionen. Hvis dette samråd ikke giver et tilfredsstillende resultat, kan Kommissionen foreslå Rådet at udvælge lokaliteten som en lokalitet af fællesskabsbetydning.

Medlemsstaterne træffer for de særlige bevaringsområder alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre bevaring af naturtyperne og undgå forringelser og væsentlige forstyrrelse af arterne. Direktivet åbner mulighed for, at Fællesskabet samfinansierer bevaringsforanstaltningerne.

Medlemsstaterne skal desuden

  • fremme forvaltningen af de elementer i landskabet, der er væsentlige for vilde arters migration, spredning og genetiske udveksling
  • indføre en særlig streng beskyttelsesordning for visse truede dyre- og plantearter (bilag IV) og undersøge hensigtsmæssigheden af at genindføre disse arter på deres område
  • forbyde anvendelse af alle ikke-selektive midler til indsamling, indfangning og drab af visse dyre- og plantearter (bilag V).

Hvert sjette år aflægger medlemsstaterne rapport om, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at gennemføre dette direktiv. Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport på grundlag af disse rapporter.

Bilagene til nærværende direktiv er blevet ændret af hensyn til biodiversiteten i de nye lande, som er tiltrådt EU i 2004 og 2007. Udvidelsen har medført nye udfordringer for biodiversiteten og nye elementer, herunder tre nye biogeografiske områder (Sortehavsområdet, det pannoniske område og Steppeområdet).

Natura 2000-nettet udgør i dag omkring 18 % af EU’s areal.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 92/43/EØF

10.6.1992

10.6.1994

EFT L 206 af 22.7.1992

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 97/62/EF

29.11.1997

31.12.1997

EFT L 305 af 8.11.1997

Forordning (EF) nr. 1882/2003

20.11.2003

-

EUT l 284 af 31.10.2003

Direktiv 2006/105/EF

01.01.2007

01.01. 2007

EUT l 363 af 20.12.2006

De successive ændringer og rettelser til direktiv 92/43/EØF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har kun informativ værdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Lovens anvendelsesområde

Rapport fra Kommissionen af den 13. juli 2009 om bevaringsstatus for naturtyper og arter i overensstemmelse med artikel 17 i habitatdirektivet [KOM (2009) 358 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Denne rapport gør det muligt at vurdere gennemførelsen af habitatdirektivet i perioden 2001-2006 i 25 medlemsstater. Denne rapport giver et overblik over status for biodiversiteten i EU. Den udgør også et referencepunkt med henblik på at vurdere fremtiden for de mest sårbare arter og naturtyper.
Resultaterne viser, at en gunstig bevaringsstatus ikke kan nås for mange af de naturtyper og arter, som er omfattet af habitatdirektivet. Nogle typer af levesteder (herunder græsarealer, vådområder og kystområder) har en dårlig almen tilstand. Tegn på forbedringer blev observeret for nogle arter (f.eks. ulve, losse, bævere og oddere). Men en yderligere indsats er nødvendig for at etablere sunde og bæredygtige bestande.
Natura 2000-nettet bør fortsætte med at vokse, tiltag til af retablering af visse områder skal fastsættes. Netværket og områderne skal dernæst forvaltes effektivt og med tilstrækkelige ressourcer.
Endelig har mange medlemsstater ikke afsat tilstrækkelige ressourcer til at overvåge status for arter og naturtyper på deres område. I mangel af pålidelige data, vil det være umuligt at vurdere virkningen af bevarelsesforanstaltninger.

Biogeografiske regioner

I medfør af habitatdirektivet skal Kommissionen i forståelse med de berørte medlemsstater opstille en liste over lokaliteter af europæisk betydning for hvert af de ni biogeografiske områder.

Liste over lokaliteter i det alpine område
Afgørelse 2011/62/EU [Den Europæiske Unions Tidende L 33 af 8.2.2011].

Liste over lokaliteter i det atlantiske område
Afgørelse 2011/63/EU [Den Europæiske Unions Tidende L 33 af 8.2.2011].

Liste over lokaliteter i Sortehavsområdet
Afgørelse 2009/92/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 43 af 2009/02/13].

Liste over lokaliteter i det boreale område
Afgørelse 2011/84/EU [Den Europæiske Unions Tidende L 40 af 12.2.2011].

Liste over lokaliteter i det kontinentale område
Afgørelse 2011/64/EU [Den Europæiske Unions Tidende L 33 af 8.2.2011].

Liste over lokaliteter i det makaronesiske område
Beslutning 2009/1001/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 344 af 2009/12/23].

Liste over steder i det mediterrane område
Afgørelse 2011/85/EU [Den Europæiske Unions Tidende L 40 af 12.2.2011].

Liste over lokaliteter i den pannoniske område
Afgørelse 2011/86/EU [Den Europæiske Unions Tidende L 40 af 12.2.2011].

Liste over lokaliteter i steppeområdet
Beslutning 2008/966/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 344 af 2008/12/20].

Finansiering af Natura 2000

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 15. juli 2004 med titlen "Finansiering af Natura 2000" [KOM (2004) 431 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Med færdiggørelsen af etableringen af Natura 2000 vil forvaltningen af de udpegede lokaliteter blive prioriteret med henblik på beskyttelse af biodiversiteten i EU. Dette perspektiv kræver en finansiering, der er tilstrækkelig til at sikre, at Natura 2000-nettet opfylder de fastsatte målsætninger og er tilpasset de særlige lokale forhold. Kommissionen mener, at nettet kan give betydelige fordele, både økonomisk (udvikling af økosystemtjenester, levering af mad og produkter af træ, aktiviteter tilknyttet lokalområdet, såsom turisme, osv.) og socialt (diversificering af beskæftigelsesmulighederne, styrkelse af stabiliteten i det sociale netværk, forbedrede levevilkår, sikring af kulturarven, osv.). En ny meddelelse om finansieringen af Natura 2000-nettet skal vedtages inden udgangen af 2011.

Seneste ajourføring: 01.09.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top