RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Beskyttelse af vilde fugle

Et stort antal vilde fuglearter, som er naturligt forekommende i Europa er i aftagende. For at vende denne tendens iværksætter Den Europæiske Union en generel ordning, som forbyder aktiviteter, som udgør en trussel for bevarelsen af fuglearterne. De iværksatte beskyttelsesbestemmelser inkluderer også udpegningen af særlige beskyttelsesområder (SBO) til gavn for truede fugle og for trækfugle, for hvilke der træffes foranstaltninger til beskyttelse, og til forvaltning af deres levesteder.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

RESUMÉ

Medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU) skal træffe foranstaltninger for at sikre bevarelsen af og regulere udnyttelsen af fritlevende, vilde fugle på det europæiske område for at opretholde eller tilpasse bestanden på et tilfredsstillende niveau.

Beskyttelse af levesteder

Udslettelsen eller forringelsen af de vilde fugles levesteder udgør en trussel mod deres bevarelse. Beskyttelse af levestederne er derfor vigtig.

For at bevare, opretholde eller retablere biotoperne og fuglenes levesteder skal staterne:

  • udpege beskyttelsesområder
  • vedligeholde og indrette levesteder i overensstemmelse med miljømæssige krav
  • retablere ødelagte biotoper og oprette nye.

Særligt beskyttede områder

Medlemsstaterne skal oprette særligt beskyttede områder for de truede fuglearter og for trækfuglene (se bilag I). Disse områder skal ligge i fuglenes naturlige udbredelsesområder og kan omfatte overvintringsområder, rugeområder eller rastepladser under træk.

Medlemsstaterne skal være særligt opmærksom på vådområder, som jo er i tilbagegang overalt i Europa. De skal også skabe gunstige betingelser for overlevelse og formering for de arter, som findes i de særligt beskyttede områder. Til dette formål skal de træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå forurening og forringelse af levestederne såvel som forstyrrelser, der kan påvirke fuglene. De skal også vurdere påvirkningerne fra projekter, der kan have en væsentlig indvirkning på de udpegede områder og træffe passende foranstaltninger for at undgå dem.

De særlige beskyttelsesområder udgør sammen med de særlige bevaringsområder fra »habitatdirektivet« (92/43/EØF) det europæiske Natura 2000-netværk af beskyttede miljøområder.

Beskyttelse af vilde fugle

Dette direktiv etablerer et generelt system til beskyttelse af alle vilde fuglearter, som findes på det europæiske område. Direktivet forbyder især:

  • forsætligt drab eller fangst af vilde fugle
  • ødelæggelse eller beskadigelse af reder
  • indsamling eller opbevaring af æg (også selvom de er tomme)
  • aktiviteter, som forsætligt forstyrrer fuglene, og som kompromitterer artens bevarelse
  • handel med og opbevaring af levende eller døde eksemplarer, som det ikke er tilladt at jage eller fange (dette forbud gælder ligeledes alle dele og alle produkter som kommer fra en fugl).

Medlemsstaterne kan under bestemte betingelser gøre undtagelser fra bestemmelserne til beskyttelse af vilde fugle. Følgerne af disse undtagelser må dog ikke være uforenelige med direktivets målsætninger om bevarelse.

Medlemsstaterne skal tilskynde forskning i forvaltning, beskyttelse og forstandig udnyttelse af vilde fuglearter på det europæiske område (se bilag V).

Jagt

Arter, hvis antal, fordeling og ynglerate tillader det, kan jages. Jagten skal dog overholde bestemte principper:

  • Antallet af fugle, som tages, må ikke skade opretholdelsen af en tilfredsstillende bestand af arter, der kan jages.
  • Arterne må ikke jages i yngle- eller opfostringsperioden.
  • Trækfugle må ikke jages på træk mod deres ynglepladser.
  • Ikke-selektive massedrabs- eller massefangstmetoder er forbudt (se bilag IV).

Bilag II giver en liste over arter, som kan jages (del A giver listen over arter, som kan jages i hele EU, og del B giver de arter, som kun må jages i bestemte lande).

Kontekst

Dette direktiv erstatter direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 (almindeligvis kendt som »fugledirektivet«), som er den ældste EU-lov omhandlende naturen. De foretagne ændringer er dog rent formelle. "Fugledirektivet" etablerede for første gang en generel ordning til beskyttelse af alle de vilde fuglearter, som forekommer naturligt på unionens område. Ordningen anerkender også at de vilde fugle, hvoraf et stort antal er trækfugle, er en arv, som er fælles for EU's medlemsstater, og at deres bevarelse kræver et verdensomspændende samarbejde for at være effektiv.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2009/147/EF

15.2.2010

-

EUT L 20 af 26.1.2010

Seneste ajourføring: 17.06.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top